Brylluppet stod gjærne om løverdagen, og dagen efter gik de unge folk i kirke. Brylluppet var da to dage. Når de så om søndagen gik til kirke, havde de hver én, somme tider to med dem af deres nærmeste slægt, enten fader og moder eller den, der er i faders sted. Bruden havde en hel del kage med til kirken, som hun stod udenfor og delte ud til konerne,...
Den gamle Sander var smed på Lønborggárd, og alt hvad der var foi hekset, kunde han kurere. En gang kom han ind til en kone, der havde forfærdelig ondt i tænderne. Huu spurgte, om han kunde ikke give hende et råd. »Jo, giv mig forst en puns.« Så drak han den. »Giv mig éu til, så kan a ikke vide om det går ikke af dine tænder.« Det kom til at sæde. Eu...
Om løverdagen er aldrig så vred, sa lader Vorherre os dog lige godt solen se. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00553
En gladder løverdag giver en skrummele søndag.
da.etk.JAT_01_0_00545
Pastor Iløjland drak med beboerne og kunde stå i gangdøren. når der kom nogen, og s}Tnge: Mit fulde glas og sangens raske toner. Han mødte til gilder i præstekjole, smed den så og sagde: Der ligger præsten, og ber er manden, idet han slog sig på armene. Kristen Jensen, Hemmet,
Der var også en pastor Bruun her. Når han kom ad marken, spurgte han folkene, om de havde noget at drikke. Han gik selv med en flaske i lommen og skjænkede af. En dag gjorde han en ligtale på stående fod. Han var fuld, da manden kom og forlangte den, men da han kom i kjolen, blev han ædru og holdt en god tale. Der var blevet stjålet en klokke fra...
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: Hvem skal vente?" Da svarede en: Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
da.etk.JAH_06_0_00554
Da havet brød igjennem 1825, skylledes nogle huse væk, og alt det sand lagde sig ind i fjorden og dannede efterhånden en pold hist og en pold her. Det var forst ribsgods, og folk tog derover med heste og vogne og slog det, hvem der kom forst. Sonder-Bork tilegnede sig det forst, men så kom det til søgsmål, og udfaldet blev, at hele herredet fik del i...
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
Der var kun læger i Ringkjøbing og Varde, og de kom kun ud til barselkoner og i smitsom syge. Nogle enkelte præster havde dog også lidt medicin. Der var kun 2 dyrlæger i Ringkjøbing amt. nemlig Jørgen Holm og Vesterbæk. Her var ingen nærmere end ham i No. Der var en i Varde, de kaldte æ kursmed, han brugte det lidt her sønder pa. Niels Jensen. Hemmet.
Efter begravelsen om søndagen sidder de efterladte forinden i stolene og bliver altid siddende ned, når de andre står op, og det gjør de gjærne et helt fjerdingår. De skal til kirken at SØrge. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00284
Mandfolk og kvindfolk går samtidig ud af kirken. Mandfolkene rejser sig op, når der messes, men kvinderne kun under velsignelsen. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00242
Her ofrer de til barnet. Pattekonen bliver siddende i stolen, og præsten tager luen af. De næstslægtede ofrer et par kroner, de andre en krone. Kristen Jensen, Hemmet.
En smed her i sognet var et sted, hvor de fik steg. Da fik de at vide, at det var en død kat. Så måtte de andre ud og af med det igjen, men smeden beholdt det. -Hvorfor skulde a gjøre som de?" sagde han. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00287
I en stavret væg står spliderne (stavrerne) op og ned. Omkring dem blev der fiddet med halm. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_03_0_00005
Gamle Kristen Terkildsen tjente i Varde. De var ved at kjøre mog ud, også lildte manden på, at han havde fået for stort et læs. A, det var jo ikke noget, sagde han, for han kunde selv trække det af møddingen. Så tog han også ved med den ene hånd og rykkede vognen op, men han kvadrede hans træsko. Nu klagede han sig for dem, men manden sagde, han skulde...
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
Der var kræfter i Peder Pagard. Han tog en tonde rug under hver arm ligesom en lille pose. Mureren byggede for ham, og de stod med stålstange og kunde ikke få en stor syldsten flyt. "Lad mig få ved", sagde Peder, og så tog han den i armene, vendte sig om og spurgte mureren, hvor han skulde lægge den. Kristen Jensen, Hemmet.
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at...
I udskiftningen var pastor Kålund her. Det var en forfærdelig ejendomspuger og så begjærlig på jord, og så trakterede han på landmåleren og fik god erstatning for det, idet præstegården fik så uhyre meget jord, mose, eng og hede. Det er nok ham, der går igjen i præstegården. Pa Norremarken har de heller ikke godt kunnet have bæsterne om natten. Han var...
da.etk.JAH_01_0_00092
