En krybskytte rendte en gang her inde i Rold skov, og han havde fået noget i hans sko. Da han kom ned i kjæret til Katkjelde ved Gravlev, sad heksene der og kjærnede, det kunde han se, ved det han havde fået dether bregnefrø i hans sko, og han skød vist nok ind imellem dem. De blomstrer sankt Hans aften og bære frø den samme nat blot i to timer. Jens...
Der kom en gammel Nordmand til Kristen Blæres i Kras, det er ude på søndresiden af Nørlund skov. Han var skovfoged der, og konen hun siger Nordmanden nej, hun vilde ikke låne ham hus, der var så mange, der rendte omkring, én ud og en anden ind. Så måtte han gå ud i skoven igjen. Da fik manden ham at se, da han gik hjem, og spurgte ham så, hvad det var...
En gammel mand, Jens Ywsten (Justesen), der var noget forfalden, boede i Skjelhusene, hvor nu Mylenbjærg er. Når han var vred på konen, sagde ban, at hun skulde nok blive fri for ham, for ved det og det klokkeslæt skulde Fanden komme og hente ham. Han gik altid og galte og bandte på at Fanden skulde tage ham. Så var det en aften, konen hun sad og...
Der var en soldat, der havde 60 mil hjem, og så kom han til en kjørende og spurgte om forlov til at kjøre med. Ja, han fik så lov og satte sig op. Så kjørte de ikke uden som en times tid, så kom de til en by. Kusken spørger ham da, om han kjender den by. Ja, det kom ham for, men det kunde da ingen rimelighed have, for han vidste jo, han havde 60 mil hjem...
Der var en mand, der boede i Teglgården, en bitte herregård imellem Buderup og Skjørping, og han havde givet sig Fanden i vold. Men Fanden var gået ind på den akkord, at han nok skulde vise ham et tegn, før han kom og tog ham, sådan at han kunde være noget belavet på rejsen. Så var det en søndag morgen, hans pige skulde hen og hente hans søndagsklæder...
Der var noget spøgeri, der så ud som en gammel kjælling. Hun kom kjørende i en halvvogn med en hest for og havde en bitte rød vreden pisk i hånden. De kaldte det "hende i halvvognen". Hun kom nord fra og kjørte ned ad Ledkrogen og så op omkring ved Per Ingvarsens og så hen ad vejen til Skovhulen. Så var det en aften, te Per Ingvarsens pige og karl de...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
¦ Ersted hule her osten for byen er et stort hul ned i jorden, og når det er tøbrud, så vandet kommer til at stå højt, løber det af dammen og derned, og så kan det ikke stæjnes. Når det har frosset og sneet længe, og der så bliver stærkt tøbrud, så vandet får luft i hullet, kan det formelig løbe der nede. Villads's gasse gik en gang ned i det hul, og den...
Der er også en so herinde i Nørlund skov, de kalder Gudso. Ja, nu er den for resten udtørret, og der er blevet en mose i steden, som de kalder Gudsøs mose. Der ser ud runden omkring den mose, som der havde været pløjet i ældre tid. jens kristensen, ersted.
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
Norden for Torup præstegård har der ligget en by, som hed Gammelby, der blev ødelagt af sandflugt. jens kristensen, ersted.
I Madum sø har der stået en gård, som er sunken, og den kaldtes Freggelund . . . slagtet et svin . . . lagde hans bog på en stol og vilde så trine hen at berette den syge, men da kom der en plask vand op midt på stuegulvet, og så siger han til hans kusk, at han skulde vende derfra og komme af sted så rå de kunde, for nu sujt gården. De satte dem da på...
oDer var en gang en fattig gårdmand fra Suldrup, som kjørte til Ålborg. Da han kom til Dragstrup sige, ikke langt fra Ålborg, var hans krikker trætte. Han spændte dem dacfra og lod dem græsse i skoven, som den gang nåede næsten til Ålborg. Så hørte han én, der hujede, men han turde ikke svare, fordi han var ræd, at det skulde blive opdaget, at han...
På Arestrup mark nordost for kirken ligger en runesten, det er på den tredje ager sønden for Bavnhøj, sådan sagde min moder, hun var født 1792 og var ikke uden en tøs, den gang de fandt den. Det var altså siden marken blev udskift, og hendes fader pløjede imod den. Så viste han hans karl ud for at skulle kaste en rende omkring den, men da var den så...
Der ligger en sten på Kirketange, sønden for Arestrup, jog den har en kjæmpe stået på Rævild kald og vilde have slået Arestrup kirke ned med, mens folkene var i kirke. Det må have givet et slemt balder, og han må have haft nogen kraft i fingrene, for der var mærker af dem i stenen. Han har draget vel meget æd sig, den gang han kylte, for den er kommen...
Kirketorup præst han havde en dum kusk. Så kjørte de en gang og skulde til Bislev, og kusken kunde jo ingen ting sige og havde ikke lært nogen ting af fingersprog eller slige ting sådan som nu. De skulde berette en kone, og hun døde da også, mens de var der. Kusken han græd for hende, te det var forfærdelig, og præsten kuude ikke forstå det, for han...
A har ogsåo dromt, og det passede. Mens a var en knægt og gik i Arestrup skole, dromte a, te a i skolen på et bestemt sted fandt en kobber-fireskilling. Om morgenen, a kom i skolen, fandt a den også på det selve samme sted. Jens Kristensen, Ersted.
To karle var ude i heden at grave torv. Så faldt den ene i s5vn, og en hvid mus kom ud af hans hals og løb hen til en rende, hvor den løb og suolrede. Den anden lagde sin torvespade over renden, og så lob musen over og ind i jorden på den anden side. Lidt efter kom den tilbage og løb atter ind i karlens hals. Så vågnede han. «Du dromte nok.> «Ja.» ...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
