1717 blev reformations-jubilæumsfesten holdt, men pa dens sidste dag blev bekjendt, at Jon Holdensens kvæg i Løgum havde kvægsygen. Der blev kvæg dræbt Og begravet og vagt sat omkring byen. siden efter blev vejene spærrede, og truet, at hvo. som lod sig træffe uden for byen, var det endog præsten selv. den skulde bringes til Bremerholm. Ti da kvægsygen...
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
Der kom to Mænd til Betjentene ved St. Jakobs Kirke og bad om Husly for Natten. De foregav at være af Besætningen fra et Skib, der var strandet omme ved Als, og så var de drevne i Land ud for Gjenner Strand. Manden var lidt betænkelig ved dem, for de så helt sære ud, men han fik dem da ind, og de kom til at ligge i et Kammer ved Kirken, som de i den Tid...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
Det var i 1812, da Kosakkerne var her, at der kom to Jøder til Fårhus kro en aften sildig. De var kjørende og havde alenvarer med sig. Kroen ejedes af to brødre og en søster, og de betalte snart deres store gjæld af, ligesom der også tre dage efter Jødernes ankomst blev solgt to gode heste af krofolkene på Flensborg marked. Tre år derefter solgte de...
Der har været så bevokset med skov i Nørre-Hjarup, at når der skulde være bryllup, måtte to karle gå i forvejen og hugge grene ned, for at de ikke skulde tage kronen af bruden, og når de kom op ved en løkke, der den dag i dag kaldes Skovende, skulde de stå og vente efter, at bruden kom. Da har Øster-Løgum by ikke været så smuk, som den nu er. En gang...
Sydost for Lerskov ligger Roll ands mose, der grændser mod øst til et bjærg i den kgl. Lerskov plantage, som kaldes Rollands bjærg. Midt inde i Rollands mose, hvor Lerskov, Bodum og Risjarup marker støder sammen, er der et bul i jorden, som kaldes Rollands kælld. Når man er gået rundt om dette hul, så har man betrådt både Oster-Løgum, Ris og Løjt sognes...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Ved Kristian Johansens i Nørre Løgum Sogn er der Kirkekro i den østlige Fløj af Gården. Her er et Sovekammer, hvor fire voksne Døtre sov om Natten. Væggen, hvortil den ene Seng stod, var fugtig, og der blev da slået en Fjæl op på langs hen ad Væggen for at beskytte Sengetøjet. Ved den ene Ende blev den fæstet med 3 Søm, men ikke ved den anden, der sad...
Øster-Fårehus Kro, som ligger ved Landevejen mellem Flensborg og Foldingbro-Ribe, var et meget besøgt Værtshus. En Aften sildig i December, omtrent ved den Tid da Julemarkedet bliver holdt her i Åbenrå, da kom der to Jøder ind til de to Brødre, der var Ejere af Kroen, og spurgte, om de kunde ikke losere her. Dether gik nu for sig omkring ved 1820. De...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Hr. Peder Tode var født i Ostergårds mølle 1071 eller og blev allerede i sin barndom bestemt til præst af sin fader. Men at han i førstningen næppe selv havde lyst dertil, derom vidner dette, at han blev siddende i skoven i et træ i steden for at gå i skole i Boptrup. Da faderen af lærerens spørgsmål mærkede sligt og derefter oplurede ham, sagde: »Lille...
Der vides intet andetom Dyrhof, end at han lånte mange penge, gjærne levede godt og i muntert selskab og rettede sig ikke gjærne efter sit sognefolk. Denne gang var der exercerplads bos fårehuset, og der rejste han gjærne hen for at leve med Officererne. Endelig blev han alvorlig syg og fantaserede og befandt sig tit i en exalteret spænding, hvori han...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
