Niels Mortensen her i Ersted kjøbte to gårde af krigsraden på Nørlund for 1300 daler. Da han skulde til Nibe at betale pengene, sagde en mand i Torsted til en kjøbmand i Nibe: "Der går en mand, han har 1300 daler i hans lomme." "Å, jeg anser ham ikke for, at jeg vil betro ham en pægl." Han var nemlig så ringe klædt og gik i ene hvide klæder. Jens...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
Der var en skovfoged, der hed Jens Rebild i Espelund, som nu ellers til daglig kaldes Skovhuset. Han havde lokket en pige, maske hans egen kone havde fået ham til det, for hun fulgte selv med hende til kirken og lukkede kirkedøren op for hende, da hun kom og skulde tage imod skrifte. Der var så mange folk i kirke og vilde høre, hvordan præsten kunde...
Kræn Hyldgård fra Årestrup tjente nede hos hans broder, og de skyldte ham for, at han var halvgal, men han var ikke så tosset den samme karl. Så kom han en gang ned til Torstedlund og skulde have prygl, for det han havde fornærmet en af tjenerne der nede. Da han så kom ind til birkedommeren det var Knud Tejl så spytt' han en stor blat inde på gulvet....
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
Der var en gammel en, der hed Karen Indjarster (Ingvarsdatter), hun skaffede alle ulvene bort her fra landet. Så vidt a véd, var hun her fra byen. Der kom en imod hende i alleen her nede ved Torstedlund, og da kom hun ridende på den forreste og havde dem koblet sammen. Så siger han: "Du har endda et godt kobbel plage at ride med." Dertil svarede hun: "Du...
Som satire på det forhen brugte redskab, kan her sættes følgende historie: Det første a kan huske, brugte de læderrebe, der var lagt ligesom hamperebe er nu, og når de fik dem kjørt i stykker, så kunde de bruge dem til plejlole. De havde stavseltræer eller sejltræer på hestene. Det var den gang skik, når de havde fået avlen i jorden, at de kjørte til...
I Rold var deres hyrdekald bedre end deres præstekald. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.JAH_01_0_00084
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
De red øgene i skoven om natten. Jens Østergård i Ersted var en morgen gået ud at finde sine og, men drengen havde ikke slået dem løse, hvor han havde bedt ham, og han kunde ingen og finde. Nu var Jens Østergård meget hidsig af sig, og så kom han og råbte. Trude-Niels stod i loen og tarsk og hørte det: "Satan skulde knække jer hals i tusende stumper, I...
De havde en Præst i Rold, der hed Karmark. Han havde skikkelig megen Lyst til at gå til Skjellingbro og drikke sig fuld. Det var en Gang han faldt om på Vejen om Natten og blev liggende. Da kom Posten ridende og kunde ikke komme forbi ham. Han råbte til Skikkelsen: »Er du et Menneske, skal du tale, men er du en Djævel, skal du vige.« Præsten svarte ikke,...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
I en gård i Årestrup vilde deres kalve ikke leve, og så hentede de en heksemester vester fra, han hed Jern Ilder. Han skrev så mange sedler og puttede ind runden omkring. Så var der en revne i dørstolpen, og dér satte han også én ind. Siden, da det gav blæsevejr, var den lokkedes ud, og en tjenestedreng fik fat i den og læste: "Giv dine kalve både halm...
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
Da Kristen Vilhjelm kom til Støvring at bo, var hans stiffader, Iver Andersen, først der henne for at se, hvad urter der groede i haven. Der havde nemlig forud boet en heks i huset, og så vilde han se, hvor mange urter der var til at gjøre skade med. Han var nemlig klog og var svært berømt nede ved Nibekant som heksemester. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.DS_07_0_00887
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Der var én af Jens Aldals familie, ham red en heks på til Troms kirke, det var netop en provstes frue fra Smorup (Ravnkilde sogn). Så snakkede han med en heksemester om det, der var kommen én en nat og havde redet på ham, og han tykte så, han var en hest. Han var kommen over både Ålborg og Sundby og var så langt henne, at han vidste aldrig, hvor langt...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
