Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Ved Kristian Johansens i Nørre Løgum Sogn er der Kirkekro i den østlige Fløj af Gården. Her er et Sovekammer, hvor fire voksne Døtre sov om Natten. Væggen, hvortil den ene Seng stod, var fugtig, og der blev da slået en Fjæl op på langs hen ad Væggen for at beskytte Sengetøjet. Ved den ene Ende blev den fæstet med 3 Søm, men ikke ved den anden, der sad...
Øster-Fårehus Kro, som ligger ved Landevejen mellem Flensborg og Foldingbro-Ribe, var et meget besøgt Værtshus. En Aften sildig i December, omtrent ved den Tid da Julemarkedet bliver holdt her i Åbenrå, da kom der to Jøder ind til de to Brødre, der var Ejere af Kroen, og spurgte, om de kunde ikke losere her. Dether gik nu for sig omkring ved 1820. De...
Der er nu en udbredt familie med navnet Oøndt i Gjenner og andetsteds i sognet. Den skal have fået sit navn på følgende måde En ungkarl ved navn FaJle,ova han var fra Gjenner eller ej, véd jeg ikke, tjente som ladefoged på en herregård etsteds, jeg troer i Holsten. Der tjente også en pige, hvis navn jeg ikke véd, og hun blev forelsket i denne Falle....
Hr. Peder Tode var født i Ostergårds mølle 1071 eller og blev allerede i sin barndom bestemt til præst af sin fader. Men at han i førstningen næppe selv havde lyst dertil, derom vidner dette, at han blev siddende i skoven i et træ i steden for at gå i skole i Boptrup. Da faderen af lærerens spørgsmål mærkede sligt og derefter oplurede ham, sagde: »Lille...
Der vides intet andetom Dyrhof, end at han lånte mange penge, gjærne levede godt og i muntert selskab og rettede sig ikke gjærne efter sit sognefolk. Denne gang var der exercerplads bos fårehuset, og der rejste han gjærne hen for at leve med Officererne. Endelig blev han alvorlig syg og fantaserede og befandt sig tit i en exalteret spænding, hvori han...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
