Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Knud Gyldenstierne var så stærk, at han kuude løfte hans hest fra jorden, når han hk i den ring, der sad i porthammeren. Dette gjorde han tit, når han kom ridende ind i gården (Timgård). Søren Hansen.
da.etk.DS_04_0_00539
Sønden fjorden (i Udby) udnævnes én til gadebasse ved at løfte ham i vejret i en legestue. Anders Kristensen. Tørr.
Når brødet trimler, idet det tages ud af ovnen, skal én i byen trimle (o: gjore barsel), inden man bager igjen. j. M.
Der skal have boet en rig frue i Nordby. Hendes børn var en dag ude at kjøre, men hestene løb løbsk med dem, og i sin angst gjorde hun det løfte, at hvis børnene nu ingen skade skulde komme til, så vilde hun bygge en kirke på det sted, hvor hestene blev standsede. Så rendte de op på den bakke, og der blev kirken bygget. mette printz, nordby.
En gammel kone, Fur-Ann pa Adslev mark, var så stærk, at hun kunde stå i en skjæppe og løfte en tonde rug på sig- 206 og 20G. Mikkel Sørensen.
Kristen Sø og så en anden mand, der hed Skrædder-Niels de var sammen i en mergelgrav, og så kom de lidt imellem, og Skrædder-Niels fløj ind på Kristen So, og han var nu ikke vred, men tog lige så stille ved ham og løftede ham op i den ene arm, idet han sagde: Du skal ænt strutti, æ proopsæk, få du hå Guds pinedø wæær a et". Kristen Sø var fra Tyland,...
da.etk.JAH_02_0_00411
Efter Jul skulde der ikke fodres med Byghalm, for så gik Høvederne i Løft (o: kunde ikke løfte sig selv). Sønder Felding S., Hammerum H. Jeppe Pedersen, Sønder Felding.
Når eu kone har fået en fremmed høne, tager hun den straks i vingerne, går ud og løfter den tiende tre gauge op i skorstenen og sætter den derefter ud i hønsehuset, så løber den ikke bort. N. Kr. P., Gr.
256.-På Bjozrgbygård i Tullebølle spøger det. Gårdsporten kan aldrig stå lukket om natten. Når den er sat i og lukket, bliver den løftet af og lagt omkring ved gården. Undertiden høres en vogn komme kjørende og holder for gangdøren, og man hører en herre springe ud og tage fast i døren, men der er dog intet. sødinge skole.
En stor sten, de kaldte Brændesten, i Dalbyovre sogn (Dalbøwwr) var der fem fingre kjendt på. Dem havde de sat, der havde taget og løftet den op. De må have taget godt ved. Der fandtes trekantede sølvpenge underneden den, og dem har ejeren af gården vel sagt endnu. kirsten kristensdatter, ersted.
da.etk.DS_03_0_00271
