I Stenholt findes en meget stor og mærkelig stendynge, og det er et særkjende, at imellem så mange er der ikke én, som er større, end at en karl kan løfte den. Naturen plejer ellers ikke at fremvise en så ensartet samling af sten, og man fristes da let til at spørge om, hvordan denne dynge er fremstået. Der er blevet mig fortalt, at der oppe ved...
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
Når Tylands fiskere i strængt vejr vender hjem fra havet, skal først rorgjæugeren og derefter de ovrige bådsfolk udråbe: «Tøger, Tøger!* i det farlige ojeblik, da fartojet vendes, for at søen kan løfte det over den inderste revle. H. V. R.
I en lille hoj ude på skoven på Drejø har der tidligere boet hyldefolk, de var små og groune. Det var let at få dem at se, når det regnede, og solen skinnede, ti da var det deres bedste tid, og da havde de deres toj ude til torring. Hojen løftede sig i vejret og stod på pæle, og de små gronne puslinger dandsede nok så muntert der inde. B. H. Schak. 8 A....
En mands datter blev tagen af ellefolkene. Så fik han det råd, at han skulde plove med to køer, der var med kalv, fra hans dør og til højen og gjøre furen så bred, at en vogn kunde kjore der. Da han nu havde gjort det, kjorte han derud og traf godt nok, at bjærgmanden ikke var hjemme. Hun kommer ud uden for højen, og han løfter hende op til sig og kjører...
Eu gammel kone, Karen Madsdatter, har fortalt, at mens hun var et barn, skulde hun en aften gå fra et lille hus i Oster-Hærup, hvor hun boede, og ned til Sinding et ærende, og da kom hun forbi Sinding høje. Ved en af dem så hun, at der var en hel del smådrenge med rode luer på, som dandsede der uden for og rendte runden om højen. Så vilde hun gjærne hen...
Ude ved Bratbjcerg mellem Mollerup og Kvorning har Folk set en kone sidde og løske sine børn. En mand, der kjorte forbi, sagde et ord, som fornærmede dem, men a kan ikke huske, hvad det var, og så løftede det åsættet af vognen og satte det ovre på ageren på den anden side af grøften. Bæsterne gik hjem med undervognen, og de blev ved ad vejen, men manden...
Anders Baks fader har fortalt, at i Drageshøj fandt nogle drenge en gang en meget tam gås i et hul i toppen af højen. De tog fat på gåsen flere gange og løftede den i vejret og lod den falde ned igjen. Da de derefter forlod højen lidt og kom tilbage, var gåsen forsvunden. Om samme høj fortælles også, at der er set en gloende jærnstang fare ind i den. Kl....
Når katten pudser (vasker) sig, kan man vente sig fersk fisk. Trans. J. G. Pinholt, M. Møller.
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. Hvad sidder du der efter? siger han. A vil se, om a får ikke de døve kjærner. Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig. Den havde han nemlig stående inde ved sig. Liv...
Ved rengjøringen til julen er det de allerfleste steder i Lemvigegnen skik at vaske staldvinduerne også. Disse rengjøres ellers ikke på andre af årets tider. Skulde det være et minde om Frelserens fødsel? J. G. Pinholt.
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Et sted her i . . . . var de ved at bygge og havde håndværksfolk. Så stod et vindue åbent, og hønsene fløj ind af det, just som fadene med vælling stod på bordet til middagsmad. En af dem lod en klat falde i det øverste fad. Så råbte datteren: Å, moer, hønsene har skidt i vællingen. - Ti stille, rør om, ror om! Mesteren ha7de stået uden for og hørt...
En kone ude pa Sildeballen sad over en rugopotto og spandt bør og nikkede og småsov, for hun var bleven or af den damp, der kom fra potten. Da listede nogle drenge sii>- ind og løftede hendes skjorter op og puttede en svanefjer med noget krudt i ned i potten. Konen blev helt forbrændt på underkroppen. S. P Degn, Nordby.
En gang tjente Niels Krist. Iversen som mollekarl i Arup mølle i Sncdsted. Så kommer der en vogn kjorende med et Vældigt mastetræ. Ved en omdrejning vælter langvognen, og kusken ma sa løbe hen for at hente folk til at hjælpe. Imens han var borte, løb Niels Kristian i al stilhed bon til vognen og løftede træet op, så det hele var i orden, da kusken og...
Tage Midler gjorde fordring på, at præsterne, når de tog imod ham, skulde møde i livkjole. Så var han en gang i Grejs på visitats. Der var en gammel præst, Olesen, han var tæt ved de 90, og ban mødte i almindelig frakke. Om aftenen lod bispen ham det vide, at han skulde have mødt i livkjole, og hans påklædning var ikke passende. Olesen havde en livkjole,...
Hr. KnudFlechtner havde et uhyggeligt sammenstød med degnen Christen Andersen en søndag under gudstjenesten i Hornum kirke, idet denne ikke vilde katekisere over, hvad præsten opgav ham som fortsættelse af de forudgående helligdages kirke-katekisationer. Chr. A. trodsede gjentagne pålæg fra præstens side, foer op og ned ad kirkegulvet, råbte og støjede....
En matros kom en gang ridende på et helmis. Et par herrer, som han mødte, vilde slå sig til riddere på ham og sagde til ham: Hvad koster skuden?" Strags drejede matrosen sig, og idet han løftede halen, sagde han: Vær så god, mine herrer, og stig ned i kahytten, der bor kaptejnen. Lærer K. Kristensen, HesselbaUe.
En mand havde solgt en stud, men ikke afleveret den. Så gik han og kom i tanker om, at han havde forløbet sig, og fortrod da handelen. Som han nu fortæller dette til naboen, der var en rigtig træjring, og beklager sig over at have solgt studen, men dog tilføjer: Jeg vil derfor ikke lade handelen gå tilbage, for jeg vil ikke være så ringe, siger den...
