De, der er på den sorte skole, må alle aflægge et løfte om et eller andet, som de skal holde i hele livet. Sådan bragte pastor Petersen i Ris bestandig kun én handske, og pastor Mygind i Stepping vilde aldrig have sin varmølspotte toet. Nis C.
Der kommer tre på den sorte skole ad gangen, og den ene skal høre Djævelen til. hvis han ikke opfylder et løfte, som han gjør ham, f. eks. aldrig at binde eller bære mere end ét hosebånd. I Bis har for nogle år siden været en præst, som havde været på den sorte skole. Nis Callesen.
I Vormark var der et par folk, som boede til leje, og konen, som var frugtsommelig, kom for tidlig. Men det fortalte hun ikke for manden, men skjulte fosteret i sengehalmen. En kort tid efter døde konen, uden at det var bleven åbenbaret for nogen, hvad der lå i halmen, og da hun døde, blev denne heller ikke taget af sengen, og manden lagde sig i den, som...
A er fra Flensted og skulde til Låsby til skole. Så var der inde i skoven nogle iskjær om vinteren, og der gik vi så og skred til aften efter skoletid, mig og en anden dreng. "Lad os nu gå hjem," sagde vi til hverandre, og så gik vi ad en markvej. Da kom der to ting som hjul trillende imod os, det ene hjul noget mindre end det andet, og de var af kulør...
Fru Anna Søe havde stået på et stykke jord og svoret sig til det, meu hun stod med muld i hendes sko. En gang vilde bun vise sin kusk en kiste fuld af penge, og han måtte tage af dem, ligesom han vilde. Men han kunde ikke løfte en eneste. Der lå en sort huud i gangen uden for hendes dør. Kusken kjørte med hende en nat til et hus, der var stærkt belyst,...
I Kongens bakke skal være begravet en konge på hans hest. Den ligger lige norden for Vejrum bro. Der er både Storeog Lille - Kongens bakke, men det er den store, han er begravet i. En kone gik og ledte om nogle kreaturer oppe i bakkerne, og da stod der en kiste oven på den bakke. Hun vilde prøve at løfte den, men kunde hverken løfte eller lette den. Så...
Der fortælles, at teglbrænderen på Vosborg var bleven uklar med manden, og så en gang han gik ad byen, sagde han til karlen: "Lad mig nu se, at I kan bage så stor en kage, at man ikke kan løfte den af ovnen." De forstod hans mening, så den gang han kom hjem, var stenene brændte sammen, og således ligger de endnu i en engbakke på den søndre side af...
I Melby sogn er der en kirke opkaldt efter den hellige Margrete, hvortil fordum Kjøbenhavnerne plejede at sende vokslys i følge et helligt løfte, til brug i helligdommen. Resen I. j6.
ILangkjær ved Andrup ligger en sten, som der skal en fire, seks karle til at løfte. Den skal en gang være kastet af en kjæmpe fra Hjerndrup efter Steppinge kirke, men nåede kun tre fjerdedele af vejen. Der ses tydelig spor i stenen af kjæmpens fingre. a. c. poulsen.
En præstekone i Butterup lå en gang syg. Da natten forekom hende så lang, ønskede hun ved sig selv: «Gid du vidste, om det snart var dag!» Da blev rullegardinet løftet halvt i vejret, og så snart hun havde set dagskjæret, gik det langsomt ned igjen. S. G.
Da bjærgfolkene vilde herfra, flyttede de til Tyrkiet, og en færgemand færgede dem over. Skibet gik så dybt, at vandet gik til overbredden, og bjærgmanden fulgte med hver gang frem og tilbage. Da de skød skibet ud fra land, sagde han til færgemanden, at han måtte ikke løfte hans ben så højt, og da han trådte til, gav det et skrål. Da havde han trådt på...
Vest for Gjellinggård i Norskov, Lindeballe sogn, ligger Gjellinghøj, hvori der i gamle dage har boet bjærgfolk. En 84årig kone, Kirsten Nørskov, fortæller, at hun tillige med sin mand, Mads Kristian, og en tjenestepige for tredsindstyve år siden en sildig hostaftenstund kjorte ud i marken efter et læs korn. Og som de nu kjorte om ved Gjellinghøj, sagde...
Nogle andre højgravere havde været heldigere, ti da de havde gravet en tid, kom de til en stor kjedel fuld af penge, men på låget lå en stor sort, langhåret hund, som en af karlene løftede af og lagde på et udbredt klæde, og da de havde tomt kjedelen, lagde de ham dér igjen. Men hunden sagde til ham, som havde flyttet den: "Du tog mig så sødt og låå mig...
Jeg har hørt en mand fortælle, at han som dreng var med sin fader i marken, hvor der var en kjæmpehøj. Han var gået op på denne, medens faderen pløjede, og så da en stor gryde fuld af sølvmønter i et hul pa højens top. Hau prøvede på at trække den op, men han magtede ikke at løfte den, hvorfor han løb at hente faderen, men da begge kom til stedet, var...
En kone på Bjertrup mark var lidt svinsk af sig. En gang havde hun sypiger, og så skal de have vælling til deres uudenøffle. Så koger gryden over, og da konen i sin befippelse ikke kan få fat i noget at røre om i gryden med, griber hun ildklemmen og jager den i gryden. En anden gang var de ved at lave til til gilde, da en af døtrene skulde giftes, og så...
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
Lavst Harkis fik smedet ved den gamle Hans Smed i Agers?iap. Så tykte han, det var for langt at tage om med vejen, og en dag sprang han over åen og vilde have Hans til at komme ned til åen dagen efter og sko hans bæster. Da Hans så, at han kom i hans bare fødder, tog han hans ildske og smed nogle emmer af essen ud på gulvet. Da Lavst trådte på dem,...
Der gik en gammel Nordmand omkring i Horsensegnen og bad, og han havde ellers ingen steds hjem. Han kom også jævnlig til Bygholm, hvor der boede en stiftamtmand, og han plejede at give ham noget. Men en gang der var selskab, kom Nordmanden ubelejlig, og så vilde amtmanden drive ham væk med hans pisk. Men da han kom ud på trappen og løftede pisken for at...
For godt en menneskealder siden var brandstiftelse med tilhørende assurancesvig bleven så almindelig på Bornholm, at det til sidst foretoges næsten helt åbenlyst. En indvandret Svensker, som var bleven bosat et sted på Lyngen, fik også i sinde at brænde sin gamle hytte af for at få sig et nyt hus i stedet; men da han ikke havde assureret, vilde han dog...
Min moder fortalte, at henne på Stallerupgærd i Harte blev alle kreaturerne slåede ned i kvægpesten. Der blev gravet en kule, og så blev de alle trukne hen til kulen, der på kanten slåede ned og så styrtede i hullet, og lige strags blev der smidt jord på dem. De kunde formelig se, hvordan jorden løftede sig over dem. Kristen Rønning, Bramdrup.
