Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
I Pugdal i Reer sogn, Hillerslev herred, boede for mange år tilbage en mand, som ejede en lille skude, hvormed han drev havfiskeri. Da der en gang blev dyrtid i Norge, fandt han på at lade sin skude med korn, mel, gryn og andre levnedsmidler og sejlede så til Norge. Han benyttede sig af lejligheden og tog store priser for sine varer. Blandt andet tog han...
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
Mod kastning hos køer bruges det at holde en gedebuk gående inde i kostalden. J. G. Pinholt.
da.etk.JAH_01_0_00303
Udtørringen af omtrent Tredjeparten af Nors Sø gik til på følgende Måde: Ejeren af Søgård lod lægge en Dæmning over Søen, og da dette var udført, gravede han flere Smårender fra Søen og op ad Nors Kirkegård til. Tæt uden for Kirkegårdsdiget løb Vandet ned i Jorden, uden at der var Spor af Huller at opdage, og på denne lette Måde er Søen bleven tørlagt og...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
På Nørmark ved Lemvig løb der bestandig imellem fårene en hare, som manden aldrig kunde få bas på, og immeran blev der et får henne. En nabomand, som kunde lidt mere end sit Fadervor, lovede manden på Nørmark at komme og skyde haren; men der skulde holdes en skrap hest parat til at forfølge deu på, hvis han ikke var så heldig at træffe rigtig. Manden kom...
I en gård tæt ved Bavn i Ræær havde man en Cyprianus. Da en nabomand en gang sendte bud derom for at låne en bog, fik han af en fejltagelse udleveret Cyprianus. Han gav sig, uden at tænke derover, til at læse i den, og jo mere han læste, des større lyst fik han dertil. Men kort t:d efter at han havde begyndt, kom der en stor sort puddelhund ind og lagde...
På herregården Skovsboveå Kjærteminde levede for mange år siden en herremand, som havde forskrevet sig til Fanden. Da tiden var udløben, sendte herremanden alle gårdens folk til kirke så nær som en tjener. Ham sendte han udenfor, at han skulde se sig godt om og komme ind og fortælle, hvad han så. Endelig kom han og fortalte, at der kom en lille sky. Det...
I Skejsdal, Rvær sogn er der slemt med spøgeri, idet der går en frue og spøger. De kalder hende Skejsdals frue. Hun har dræbt sit barn og begravet det i et hul der i kjæret. Da landevejen til Torp på dette sted svinger, kan man skyde gjenvej ved at gå gjennem dalen, men ingen prøver derpå ved aftenstid mere end én gang, ti alle bliver der forvildede og...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
Når én har hikke, siger man til ham : »Hvad har du løjet om i dag?« Så går de bort. j. g. Pinholt.
da.etk.DS_04_0_01921
Har man ondt i halsen, skal man hverve sin højre strømpe og binde den om, inden man går i seng. J. G. Pinholt.
da.etk.DS_04_0_01914
Imod frostsår benytter havfiskerne en kragehjærne, der skjæres i lag og lægges på sårene. j. G. Pinholt.
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
Der har stået et slag på Klosterhede. Vore egne krigsfolk belejredes fra noget, der kaldes Skandserne, og den fremmede fører holdt oppe på en høj i nærheden af Serup det eu en lille gård, der ligger ude i heden. En lille dreng fra den gård gik på samme tid der ude og vogtede får. Han gik med hans bøsse, for ulvene grasserede stærkt den tid. Da han kom...
Der er et skjeldige imellem de to nabogårde Tuskjær og Ruby i Fjaltring, og efter gammelt sagn skal her være nedgravet en kostelig skat. Folk har prøvet på flere gange at grave den ud, men det har altid været umuligt at få den, for de folk, der har beskjæftiget sig med at grave, de bliver til nogle stakler, eller der times dem en anden ulykke. I tiden er...
En del af søen Vesen i Engbjærg kaldes Dungrav, og denne er så dyb, at ingen endnu har fundet bunden derpå. Der fortælles, at en mand ved navn Peder fik i sinde at måle den. Han roede ud på en båd og havde en meget lang line, til hvis ende var fastgjort en tung kampesten. Han lod linen løbe ud, men der var ikke bund at træffe. Da han trak rebet op igjen,...
På Fanø boede der i sin tid en trold, som vilde ødelægge Kjøng kirke på Sjælland. Han tog en sten og kastede efter den, men den faldt i Næstved bugt. Han prøvede igjen, men med lige så uheldigt udfald, ti da faldt stenen på Rosenfelds mark, og der ligger den endnu. Stenen er så høj, at en rytter på sin hest må rejse sig i stigbøjlerne for med hånden at...
