En lys jul gjør laden hul. M. Jepsen.
da.etk.JAT_01_0_00928
To bosser kom en gang ind i et værtshus og forlangte to kopper kaffe. Da de havde drukket og skulde til at betale, sagde den ene: Ja, der var ellers temmelig meget af det tykke i bunden. Dertil svarede værten: Det gjør ikke noget, det er det tykke, der koster pengene. Ja, da værsgo! her er det tykke, når det er dette, vi skal betale, vil vi såmænd...
For en del år tilbage kom en del hjorte uforvarende over ved Snoghøj en stærk vinter. Straks blev der anstillet stor jagt efter dem og nede i Sønderskov ved Erritsø var en mand ved navn Kristian så heldig at få én på kornet. Han skød, og hjorten faldt. Han drog så sin kniv, gik hen til hjorten og stillede sig skrævs over den. Men hjorten rejste sig igjen...
Hellig-tre-konger aften skal der være tre lys pá bordet og tre smørhuller i grøden. Vil en pige have sin tilkommende mand at se, stiller hun et bord foran sin seng, breder en dug på dette, sætter derpå tre glas: et glas vand, et glas vin og et glas brændevin, og anbringer et spejl således, at hun kan ligge i sengen og se ind i det, og allersidst tænder...
En mand fandt en gang eu tora pung. Da han havde haft den lidt, fik han tæring. Nu havde denne mand en meget rig nabo, der var døden nær af samme sygdom, men mærkeligt nok, eftersom finderen blev ringere, blev hin bedre. Så en aften går finderens søn forbi deu riges hus, og da hører han, at den rige siger: »Nu doer nabo snart, så bliver ahelt rask.« Det...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
Når man får en hane et andet sted fra, skal mau for at få den til at blive lade den skrabe tregange i skorstenen med det højre ben og strø salt på dens hale. Men man tage sig i agt for, at deu ikke skraber flere eller færre gange, da den enten så bl iver lam eller også lober hen. Efter min bedstemoder. Mads Jepsen.
Fører man hånden avet om det, man finder på en vej, kau forhekselsen ej skade én, hvis det er lagt for noget ondt. Mads Jepsen.
Hvis du drager ud på en rejse og først møder et kvindfolk, må du helst vende om, for så bliver der ingen lykke ved denne rejse. Mads Jepsen.
Vogt dig for at fløjte, efter at solen er gået ned, ti gjør du det, har du straks Fauden eller én af hans håndlangere hos dig. Mads Jepsen.
da.etk.DS_06_0_00355
I Seest mølle var der for en god del år siden en møller, der var, hvad man kalder en dobbeltgjænger. Ofte vidste folkene udtrykkelig, at han var til marked eller arbejdede flere mil fra hjemmet, og alligevel så de ham gå omkring på marken og i udhusene. De holdt ikke af ham, ti aldrig kunde de tage sig det med ro, da han tit kom to steder på én gang....
da.etk.DS_06_0_00021
Har man kolden, behøver man bare at gå ben og foræde sig i grød, så skal kolden nok svinde bort. Mada Jepsen.
Grød er suudt for brystsvage, rjår de er fulde af kokhoveder (o : sammenkogte klatter i grøden). Mads Jepsen.
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
Vejen, der går mellem Bredstrup og Herslev og i almindelighed kaldes æ gammel landvej, skjærer sig ind imellem nogle bakker en lille smule vest for Bredstrup, og hele dette bakkestrøg kaldes Bredstrup spang. I disse bakker er der nogle halvt tilgroede hulninger, som siges at være komne af, at da Svenskerne i 1650 60 var her i landet, kunde de ikke få...
Ved hjørnet, hvor den såkaldte kirkesti, en markvej der går fra Torp og over ad Bredstrup til, støder sammen med den vej, der går til chansséen fra Kongstedvejen, ligger der en sten, i hvilken der er boret flere huller, men tillige er der nogle andre flade, spredte omkring på denne. De siges at stamme fra svensketiden i 165860, da Svenskerne rev...
Dronning Margrete sendte en gang sin søn i et ærende over til kong Albrelrf. Men da han var bleven fornærmet på hende, vilde han hævne sig, og derfor slog ban ham ihjel, saltede ham og sendte ham tilbage til hende tillige med eu slibesten. Hvad hun skulde med den, véd jeg ikke. Hun blev grov vred og lovede for, at han skulde komme til at fortryde det. Så...
