En lærer søgte embede ved en biskop. Det var et godt kald, og flere søgte det. I den tid skulde biskoppen overhøre dem lidt. Alle dem, der kom, gav biskoppen det samme spørgsmål, og det bestod i. om de havde læst noget i de apokryfiske bøger. Jo, det havde de da til hobe. Om de kunde da sige ham, hvor lang Tobias's hunds hale var. Nej, det vidste de...
Faderen til provst Riber i Rårup var præst i Vestjylland. Som han en dag står og præker for en talrig menighed, havde læst evangeliet og var kommen et stykke lien i prækenen, rækker en mand hovedet ind ad kirkedøren og hvisker halvhøjt til dem inde i kirken, men dog sådan, at det godt kunde hores. Der er spejdere i Dal!. Strags var alle mand på benene,...
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst. ...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
For at det skal gå én godt ved eksamen, skal man spytte efter ham, først bag efter skal man ønske ham til lykke. J. A Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_00815
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når den, som holder barn over dåben, læser hvert ord efter præsten og holder det vel under bagen, skal det blive nemt til at læse. C. Schade.
Børn må aldrig bære en kurv eller et kar på hovedet; ti så blive de aldrig større, end de er. A. E. Jakobsen.
En nu levende mand har fortalt, at hans fader sagde til ham: »Lad mig se, at du hver morgen læser dit Fadervor og tager din højre strømpe og dit højre trøjeærme først på, så kan intet ondt møde dig om dagen.« Sofie Lund.
Man må ikke lade en bog ligge opslået efter at have læst i den, ti så kommer Fanden og læser i den, til den atter bliver lakket. P. K. Madsen.
Når et barn har lært sin lektie om aftenen, må det ikke forsomme at lukke bogen ; ti ellers kommer Fanden om natten og læser i den, og så har barnet næste morgen glemt alt det, det havde lært. M. Møller.
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
Man skal vænne hornene til forst at trække i det højre ærme, så bliver de lærenemme. P. K. M.
Når man skjærer hovedet af en dod ugle og lægger det under sin hovedpude en nat, kan man huske alt, hvad man læser.
Da Søren Smed var med til at grave skatten op i Torlundhøj, bildte han dem ind, at han havde Cyprianus, og der havde han læst sig til, at den skat var i den høj. Ane Margrete Hansen, Havlund.
i sorgetiden må man ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Tb.. Leth.
da.etk.JAH_04_0_00286
Der har været en Mand her i Sognet, der havde Cyprianus, og han havde en Søn, der fik fat i den og kom til at læse i den. Hele Stuen blev så fuld af sorte Fluer, og de kunde ikke få dem væk, inden Faderen kom til Stede og fik dem læst væk igjen. Stubberup S., Bjærge H. Lorents Nielsen, Martofte.
I Langsted boede en Mand, som hed Johan Henrik, han havde ( yprianus, og i Almindelighed gik han omkring blandt gode Venner og var krystuelneret(?). Når så Folk bad ham om at låne den Cyprianus, sagde han: »Nej, det kan aldrig gå an, for hvis I læser Stuen fuld af Krager, så kan I ikke selv læse dem tilbage igjen.« Efter Jakob Frederiksen.
da.etk.DSnr_06_0_00085
