En søn og to døtre af slægten Juel blev fortrængt fra Mejlgård af en slægtning (farbroder?) Da de skulde rejse og tog afsked med hinanden, plantede drengen en cg og søstrene hver en bøg og satte hinanden stævne der, når de kom tilbage igjen. Men det skete ikke. Egen holder sig frisk endnu, og den ene bøg, men den anden er ved at rådne væk. De kaldes de...
Osten for kjærstrækningen fra Kolindsund, ad Buskehuset, Emmelev, Veggerslev og syd for Benzon skov er den landstrækning, som kaldes Udenkjærs, og det omfatter Grenå, GI.-sogn, Villersø, Veggerslev, Voldby, Karlby og Hammelev. Ad den lavning har Kolindsund forhen haft sit udløb. Først byggede man Emmelev vase, hvorved vandet blev tvunget til at tage en...
Skovgård slot lå i Nørager sogn. Der findes en stor voldgrav, og der cr endnu betydelige murlevninger. Slottet har haft fire tårne, hvis grund endnu sees. Her boede Kaj Lykke, og da han tog dronningen med vold, kom kongen selv herover med en stor hær og lagde helt slottet øde. Kaj Lykke måtte flygte til Tyskland. Han var ellers rig, men kongen tog alle...
Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest. . De skulde have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden. En nu troende mand har som dreng ragt penge op af...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Ved Ørum kirke har været en kirkelade. Den blev stjålen bort, og de sidste rester forsvandt ved 1858, 59. Man ser spor af de gamle færdselsveje ned til Ørum fra alle sider. 1 laden hængte en lygte og brændte hver nat. Herremanden skulde levere brænde til arnestedet, som fandtes i den. De rejsende tog derind og logerede om natten, spiste maden af...
Ved Orbæk mellem Hyllested og Hyllested skovgårde lå for en 30 år siden en sten med en glat sideflade foroven og en dyb skure i siden. Stenen kaldes Fandens Hvæssesten, for han havde slebet sin barberkniv på sidefladen, og da han var færdig med slibningen, så prøvede han kniven i stenens side, og derved fremkom skåret. nissen, ramten.
Sydost for Tinghøj i Vellev står nu fem sten, men der har forhen været flere, man nævner syv, og sagnet siger, at der holdtes ting på højen, og at en uretfærdig ridefoged vilde tvinge Frisbækmanden til at være herremandens tjener. Men syv sandemænd stillede sig ved hver sin sten og gjorde deres ed på, at Frisbæk- eller Fribækmanden og hans forfædre var...
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
En mand i Lindet skov så flere gange gjennem vinduet en ildebrand på et bestemt sted. Første gang troede han, det var en virkelig ildebrand, men siden brød han sig ikke videre om det, da han nok kunde forstå, det var en forbrand. Det såes flere gange i løbet af en halv snes år. En morgen kom hans nabo imidlertid derind og fortalte, at eu gård i Boost var...
En gang stod en mand i hans dori Mølby, Spandet sogn, og det var lidt for solen gik ned. Han så da et hus stå i fuld brand. Ligesom han nu kalder på konen og folkene, at de skal se det, så var det hele forbi. Nu var han altså vis på, at Verresig- Jtuset skulde brænde, og fortalte det til andre, og manden i huset var meget kjed af den historie. Men...
da.etk.DS_02_J_00248
På Hyrup mose i Norre-Rangstrup herred sees ved midsommerstide to store ilde. Jo længere man ser på dem, des mere urolige og blinkende bliver de. Det er to brodre, der blev uens om en pige, og på vejen hjem fra engen kom de til at slås med leerne, så de begge blev døde på pladsen, og de krydsende ildstråler, man ser, det er leerne, der hugger imod...
En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
En mand i Klojing, Norre-Logum, modte en ligskare, men han blev kastet omkuld og kunde ikke rejse sig, hele skaren var passeret over ham, og for ham at mærke var det, som en flok gjæs gik langs hen ad ham. j.v. N., Ramten.
For en kirke blev bygget, blev der nedgravet et dyr, og de fleste steder et lam, og hvor et lam er nedgravet under grundvolden, der er et liglam ved kirken. Er der derimod nedgravet en hund eller en hest, er der lighund eller helhest. Ved st. Amm i Ramten er der et liglam, ved Enslev kirke lige så. For en halv snes år siden kjørte en mand fra Ørum til...
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
For flere sygdomme lod husrådet på, at man skulde tage en hugormekrop og spise den, når den var stegt, eller også brænde den i pulver og drikke det i vand. Fik man medicin på apotheket, og der på flaskens seddel eller på æsken var aftegnet en slange med vinger, da antog man, at medicinen var tilberedt af slangekongen. Havde den ingen vinger, var...
Imellem Roost og Logtved er et vad, og der går et langt hors. En aften kom der en hel flok unge folk fra Roost, og da de klagede over at komme over vandet, så de pludselig en hest ved siden af dem. Først sad én op, og sådan blev de ved .... red så over . . . midt i skiltes hesten, forsvandt, i det den slog en skoggerlatter op. Nissen, Ramten.
En vejfarende mand mødtes en gang med en bjærgmand tæt ved Lindet skor. Bjærgmanden var i en forlegenhed, som den anden hjalp ham ud af. Til gjengjæld derfor forærede han ham et meget prægtigt uhr. Da manden en tid derefter kom der forbi igjen, havde bjærgmanden lagt alt sit løse gods ud at sole. Nu blev manden nysgjærrig efter at se alt, hvad der var,...
