En pige fra Han herred tjente en tidlang i Ålborg. Da hun havde været der et års tid, kom hun hjem i et besøg. En kone i nabolaget var nysgjerrig og skulde da hen for at se Else Marie, der nu var fin på det. Så da hun kom tilbage til hjemmet, spurgte de andre folk hende, hvordan hun så ud. Ja, hun var bovn, men der var ikke et dansk ord ved hende. C....
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. Jo, han er jo et fælt dovent bæst, sagde hun, men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den....
I 1828 eller 1829 var det et grumme vådt år, og om vinteren efter dode der mange får. Der ligger en by i Bjurnsholm sogn, som hedder Overlade. I den ene gård der kom syggenen forst, og konen var helt fortvivlet over det. Så en dag kom manden ind og sagde: Nå, Kjæsten, glæj dæ no, wå Kjæsten, no doer di ander djer foer sku asse. C. Brøgger, Ravnkilde.
I Farstrup kirke er der en himmel over prækestolen. Så en gang kirkesynet var der, vilde en af synsmændene op at se, om jærnstængerne var solide og kunde holde himmelen. Da han kommer derop, bliver han helt forbavset, for han ser et helt sæt brændevinstøj deroppe. Provsten sender bud efter præsten, der hed Brangstrup, og degnen, der var en gammel mand og...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
Furboerne, der kom herned at fiske, var meget skikkelige folk. Alle mandfolkene gik med langt hår ned ad ryggen. Når vi sagde til dem: Hvorfor klipper I ikke jert hår af? svarede de: Tror du, Vorherre har givet os hår, for at vi skal klippe det af. Man hørte dem aldrig bande. Når de var kommen i skibet, læste de deres Herrens bøn, tog luen af og sang...
Før havet brød ind i fjorden, var der megen ebbe og flod, men nu er der ikke. Når nu fiskerne fiskede med drivgarn, lå de og ventede på flod for at komme ud med garnet. Når den så kom, kunde de drive med den til Logstør med deres garn. Der kunde jo være en 20, 30 i følge. Det var Løgstørfiskernes skik at begynde at drive ved Aggersund. Det gik i skifte,...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
Når der var lyst første gang, flyttede de unge tilsammen. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAH_04_0_00217
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
