I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Mens jeg som Barn var hjemme i Sødrup tæt ved Oldrup, var vi en Dag ude i Haven, og da kom der en Ugle og satte sig i et Æbletræ der ude. Det gjorde et uhyggeligt Indtryk på os, både fordi det var om Dagen, og dernæst, fordi det var meget sjældent, vi så, Ugler der i Byen. Det var da den første Ugle, jeg har set. Da vi Børn så siden kom ind, var min...
Præstens lærred stjæler ingen, for han kan vise igjen. Kathrine Glud.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Kel t i Fjelstrup var en Gang en grov stor Frigård. Ejeren Gunde Lange han fik hans Kone Katrine Brejde fra Vargårde i Hejls. Der har været Malerier på Lærred af de to på Kelet. De blev på en Auktion, der holdtes på Gården, kjøbt af vor Nabo Jens Lauenborg. Han lod så hans Broder i Tyrstrup få dem, og han har lagt dem døde i vor Tid. Da de hængte på...
Når det reguer og skinner sol på én gang, har Fauden sit lærred ude at blege. p. V. Jensen.
Før var der vægter på Gamle-Kjøgegdrd, og en gang da han havde råbt 1, gik han ud for at se til noget tøj, der lå på blegen, men da han kom nærmere, så han et sort dyr sidde på et stykke lærred,, og da han kom derhen, tog dyret fat på ham, kastede ham til jorden og krystede ham således, at han næppe kunde rejse sig. Siden råbte han aldrig mere ét. fr. l....
Karlby skal have sit navn af to stærke karle, der var brødre og boede i byen. De red somme tider omkring og vilde stjæle lærrred. De havde en krog på en strikke, og den krog kastede de i lærredet og rinkede det så til dem. jbns mandrup, handest.
Indtil a var 18 ar, tjente a uden løn, a gik blot for foden, og de gav mig af godvillighed et pund hosetov og så et par træsko. Det var i 1844. Sa kom der en karl fra Hadbjærg der ud på egnen, og han skulde skaffe en rask tjenestedreng. Han lovede mig 4 daler og 4 alen vadmel, 8 alen lærred, et pund hosetov og et par træskoT dersom a vilde følge med ham,...
da.etk.JAH_03_0_00483
Jørgen Birkebæk var stiv i at vise igjen. En Kone kom en Dag og klagede sin Nød for ham, der var stjålet noget Lærred fra hende. Jørgen lovede at hjælpe, og næste Dag stod Manden, der havde stjålet det, udenfor Konens Hus og kunde ikke blive Lærredet kvit, inden Konen tog det fra ham. P. Johnsen Pedersen, Farre. Givskud S., Nørvang H.
En gammel præst i Hem lod sig somme tider overtale til at bringe en sag i lave igjen. Da et stykke lærred var stjålet, måtte præstens vaskekone op at tale med madammen, og præsten viste det da igjen. Man så tit om aftenen, at han lukkede sit studerekammervindue op, og en stor sort puddelhund sprang ud der af. P. Chr. Chr. Knebel.
da.etk.DS_06_0_01083
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes! Så sagde han: Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
Osten for Grønning hedehøj har der ligget en lille høj, som nu er jævnet, og lidt vesten for højen var en vanddam. Der kunde de om natten se to fruentimmer, der stod og bankede lærred. De kunde også høre to plejle, der gik inde i laden, og så stod der en grå hest lige uden for laden i krogen ved fløj huset, og den var hovedløs. marie madsen, v.-grønning.
I en gård i Besser slog de en Jøde ihjel og begrov ham ude i loen, men kunde nu ikke være der for spøgeri. Så måtte de have ham gravet op igjen og kjørte ham nu ned til havet og druknede ham der. De havde der i gården så meget lærred og alenkram bag efter. Mette Joh. Sørensdatter, Pilemark.
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...
