133 datasets found
Danish Keywords: lærred Place of Narration: Mejlby ved Hornslet
Der var en mand, de kaldte Klemmen i Sorte-Mose — det er i Hjortshøj sogn — ham gik de altid til, når de vilde have vist igjen. Så kom der en kone til ham og vilde have ham til at vise sig en alen lærred igjen. "Ja, konen kan du nok få at se", sagde han, og nu satte han en balle vand midt på gulvet og et spejl for ved hende og et spejl bag ved hende, og...
Pastor Kattrup i Skjødstrup spurgte hans kone, om hendes lærred, der lå på bleg, var ikke henne. Hun gik ud og spurgte pigerne om det. De nægtede det første gang, for de mente, at karlene havde fjæld det for dem. Så gik de ud og spurgte karlene om det, men de sagde nej, de havde ikke fjæld noget. Så måtte pigerne til at bekjende, at det også var henne,...
da.etk.DS_04_0_00988
A vil bede Vorherre om mit eget husvæssel til min død: min egen lejlighed. Margrete Jensdatter. Mejlby.
da.etk.JAT_06_0_01040
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
da.etk.JAT_06_0_00783
Det er godt første gang at se: en standend1 stork og en flyvend' vib1, en spillend' føl og en hvid ålam. .1. J., M.
da.etk.JAT_01_0_01426
Den gamle pastor Katrup stod på prækestolen og regnede op om, at de måtte ikke give hans kone foræringer for børnene, når de gik til præsten. "Her kom Ka Bødkers for nogle dage siden og gav min kone en 9-års gammel kok og en snes rådne æg. Dem kan I beholde ved jer selv". Margrete Jensdatter, Mejlby.
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
da.etk.JAH_04_0_00218
Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det ind ad nøglehullet i kirkedøren ved midnatstid, så vilde der komme én og sige: "Hvadbegjærer min herre?" De skulde da sige, hvad de...
Bregner skal ikke bære frø uden selve sankt-Hans aften. Der var en pige, der hed Karen Marie, det var Jens Brandstrups datter — hun er nu i Amerika — og hun kom og vilde have mig med ind i skoven den aften. Vi havde noget papir med hver, der var skrevet noget på, og hun havde skrevet det, der skulde skrives. Det papir skulde vi lægge under bregnerne, og...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
Når æ barn skriger i æ vugge, og æ køer beser i æ kobbel, og æ kniv ligger på æ ryg, så skal en først rende efter ækniv. J. Jak., Mejlby.
da.etk.DS_06_0_00413
Alleryderst på præstegårdsmarken i Skjødstrup ligger Galgeknolden. Der blev i min lille tid en pige henrettet, som havde undlivet et barn. Min fader vilde, a skulde have været ned at se det, men a græd så vemodig og vilde ikke. Bag efter så de den pige sidde med hendes barn oven for jorden lige oven på selve knolden. Så måtte pastor Katrup ned og have...
da.etk.DS_05_0_01232
En gammel mand, der hed Lars Nielsen, havde hængt sig nede i et krat, der hed Hjørre, og så skulde han jo begraves i et måårskjel, som det var skik i de tider. Men så gik præsten ind til ham med to mænd, der skulde være vidner, og gav ham tre spørgsmål. Dem svarte han på alle tre, og de sagde, at mændene blev så blege, så de var færdige at dåne ved det,...
da.etk.DS_05_0_00831
Min fader var født selve pintsemorgen, og han kunde se alt skidteri. Ved Kattesundet, en dam midt i Skjødstrup, så han en aften en ræv, der gik fra den op efter kirken. Der var mange, der så den, for der havde den sin vandring. Han kunde og se liglammet, det kom og pikkede på dørene, hvor nogen skulde dø. margrete jensdatter, mejlby.
Den gamle justitsråd på Skårupgård han kom kjørende med 4 hovedløse bæster til Todbjærg kirke. Han kom altidens ud af den nordre port, og der ved porten var der en stald, den stalddør kunde de aldrig holde lukket. De havde en karl, der lukte den, eftersom den sprang op. Men en aften, efter at han var kommen i seng, kom der noget efter ham, og det løftede...
da.etk.DS_04_0_00650
Ved Kalvø slot lå en drage med ni års gammel skat og de kunde se halen af den, for den lå lige inde ved slottet. MARCRETE JENSDATTER, MEJLBY.
da.etk.DS_03_0_02378
En gang min fader vilde gå i byen, kom han om ved en grumme stor ræv, der strøg ham på benene. Det var dog ingen rigtig ræv, og den vilde have ham til at folge med til Katsandet, det var eu dam i byen, der kaldtes sådan. Så vilde ræven have skådt min fader der ned, men han bad om at blive fri. Da han gik hjem, kom der en stor so til ham; den var af...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
da.etk.DS_02_B_00147
Nede ved Skjodstrup var der en hoj, der var så mange elle ved siden af, og der var mange ellefolk. De dandste så gjævt oppe ved hoj en. Så var der en dreng, der gik og gandede (o: vogtede) kreaturerne, han havde sådan f)laser af at se på dem. Til sidst omkredsede de drengen, og nm kunde ikke komme ud nogen steder. Deres karl han plovede knap derved, og...
1412.....Drengen går ud til bjærgmanden: "God dag." - "Ja, tak." - "Hvad godt i dag, lille karl?" Så forretter han det .... Ja, han var så ræd for Tordenfåer og mutter Marie .... Alle folk vilde nu gjærne have den dreng at tjene, men han sagde, te det kunde ikke nytte, for så kjendte bjærgmanden ham ikke, når han kom hen på en fremmed mark. Det kunde der...
da.etk.DS_01_0_01412