Præstens lærred stjæler ingen, for han kan vise igjen. Kathrine Glud.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Kel t i Fjelstrup var en Gang en grov stor Frigård. Ejeren Gunde Lange han fik hans Kone Katrine Brejde fra Vargårde i Hejls. Der har været Malerier på Lærred af de to på Kelet. De blev på en Auktion, der holdtes på Gården, kjøbt af vor Nabo Jens Lauenborg. Han lod så hans Broder i Tyrstrup få dem, og han har lagt dem døde i vor Tid. Da de hængte på...
Når det reguer og skinner sol på én gang, har Fauden sit lærred ude at blege. p. V. Jensen.
Før var der vægter på Gamle-Kjøgegdrd, og en gang da han havde råbt 1, gik han ud for at se til noget tøj, der lå på blegen, men da han kom nærmere, så han et sort dyr sidde på et stykke lærred,, og da han kom derhen, tog dyret fat på ham, kastede ham til jorden og krystede ham således, at han næppe kunde rejse sig. Siden råbte han aldrig mere ét. fr. l....
Karlby skal have sit navn af to stærke karle, der var brødre og boede i byen. De red somme tider omkring og vilde stjæle lærrred. De havde en krog på en strikke, og den krog kastede de i lærredet og rinkede det så til dem. jbns mandrup, handest.
Indtil a var 18 ar, tjente a uden løn, a gik blot for foden, og de gav mig af godvillighed et pund hosetov og så et par træsko. Det var i 1844. Sa kom der en karl fra Hadbjærg der ud på egnen, og han skulde skaffe en rask tjenestedreng. Han lovede mig 4 daler og 4 alen vadmel, 8 alen lærred, et pund hosetov og et par træskoT dersom a vilde følge med ham,...
da.etk.JAH_03_0_00483
Jørgen Birkebæk var stiv i at vise igjen. En Kone kom en Dag og klagede sin Nød for ham, der var stjålet noget Lærred fra hende. Jørgen lovede at hjælpe, og næste Dag stod Manden, der havde stjålet det, udenfor Konens Hus og kunde ikke blive Lærredet kvit, inden Konen tog det fra ham. P. Johnsen Pedersen, Farre. Givskud S., Nørvang H.
En gammel præst i Hem lod sig somme tider overtale til at bringe en sag i lave igjen. Da et stykke lærred var stjålet, måtte præstens vaskekone op at tale med madammen, og præsten viste det da igjen. Man så tit om aftenen, at han lukkede sit studerekammervindue op, og en stor sort puddelhund sprang ud der af. P. Chr. Chr. Knebel.
da.etk.DS_06_0_01083
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
