Bjørnsholm Ladebygning er meget gammel og opført af solidt Egebindingsværk. Det Tømmer skal være tilhugget i England, og da det så blev sendt herover, vilde den daværende Ejer af Gården selv lade det sætte op. Men det mislykkedes, for hans Folk kunde ikke finde ud af, hvordan Tømmeret skulde føjes sammen. Der måtte så Bud efter Bygmesteren, og han satte...
En Karl fra Fårkrog imellem Skudsirup og Holt i Sønderjylland kom en Aften hjem og sagde: »Der vil knap passere noget, a kom imod en Ligskare. Det var nede fra Kristen Lunds Gård, for Kristen Lund kjørte med Vognen. Det var en stor Kiste, og der hængte så meget som et Kvarter hvidt udhugget Lærred omkring Kisten. Kristen Lund og en Karl sad på den...
Marta Lunds gamle Moder lå syg hos dem her i Vejen. Da skete det en Nat, at hun lå vågen og ikke kunde sove; men hun lå og frydede sig ved, at det var sådant et kjønt, månelyst Vejr. Så på én Gang blev det så mørkt inde i Stuen, så hun kunde ikke en Gang se Vinduerne. Hun lå og lyttede, og det var, som om nogen snakkede eller hviskede derinde; men det...
En Aften lå min Moder og hendes Søster i Fødegården i det Gjæstekammer, der er ved Storstuen. Hun hører så en Vogn komme kj ørende vesten for Gården gjennem Smadderet der. Hun vækker Søsteren og siger: »Vi må op, for der er Tyve, som vil stjæle vort Lærred.« De havde netop Lærred på Bleg. Søsteren stod også op, men der var ingen Vogn. Kort efter døde...
Et Sted havde en Kone et Barn, der havde været et kjønt Barn, men det var blevet så urimeligt, at hun kunde da aldrig have Ro for det. Så vilde hun til Kirke en Dag og lovede Karlen Lærred til en Skjorte for at passe det. Men han lod det skræbe. Omsider rejser det sig op i Vuggen og siger: »Du har nok tjent godt Skjortelærred og noget til, siden du sådan...
Den mand i Eskildstrup, som havde Cyprianus, kunde foruden andre kunster også vise igjen. Så var der en kone i byen, der stjal noget lærred fra ham, og det vilde hun vise igjen. Da dette skulde foregå, samlede han alle bymændene i Eskildstrup, for at de skulde se hans kunst. Da de var ankomne, spurgte han dem, om de nu vilde se, når konen kom med...
Jørgen Blak i Tåstrup havde en tærsker, der hed Per Smed og boede i et lille hus nede ved bækken. Nu havde to mænd i Selling denher Per Smed mistænkt for at have stjålet et stykke lærred fra dem, og så gik de til Jørgen Blak og vilde have ham til at hjælpe dem. Han gik nu ind i et kammer og rumsterede voldsomt der inde, og så læste han højt i Cyprianus....
Der boede en kjælling her nede i Alstrup bakker, de kaldte Skytte-Soffi, hende troede de om, at hun kunde hekse. Så var der bleven stjålet noget lærred fra Anders Holmen i Ugilt, og han går så over til hende for at få hende til at vise det igjen. Hun lovede også at gjøre det. Så skulde han komme igjen anden dagen, men så var det blevet regn, da han...
Der var en mand, de kaldte Klemmen i Sorte-Mose det er i Hjortshøj sogn ham gik de altid til, når de vilde have vist igjen. Så kom der en kone til ham og vilde have ham til at vise sig en alen lærred igjen. "Ja, konen kan du nok få at se", sagde han, og nu satte han en balle vand midt på gulvet og et spejl for ved hende og et spejl bag ved hende, og...
En gang var der én, der vilde stjæle et par heste fra Frands i Slævstrup; han havde fået tøjrestagen trukket op ved dem begge to; men så kunde han ikke røre sig af stedet, og han måtte stå der til næste morgen, da Frauds kom ud på markeu. En gang var der blevet stjålet noget fra nogle folk i Tommerup, og det var ikke muligt at opdage tyveue. Mau søgte...
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
Der kom en fattig kone til Slææt, det er sådan en lille klat herregård, der ligger vesten for Vester-Svendstrup i en slank der nede ved Svinkløv, og manden der hed Kjeldgård. Så kom han og tog imod den her fattige kone og spurgte om, hvor hun var fra. Ja, hun var fra - a husker ikke, hvor det er. "hu, så er du i nærheden af det sted, hvor min søster...
Pastor Bang i Slcibet, som min bedstemoder tjente, havdo gået i den sorte skole. En sondag, han havde præket i kirken og kom hjem, stod der en mand med et stykke træ, så stort, at bun kuude knap slæbe det. Der havde han stået hele formiddagen. »Ja, nu har du vel båret længe nok på det, nukandu jo lægge det. Jeg agtede nok, at du var i min skov, og så...
En herremand på Gram gærd skulde have sig en stor lade bygget. Det skulde være lidt stort, og der gik rygter om det, og mange tænkte på at få det arbejde. Så kommer der en fremmed mand og byder sig til. Herremanden antager ham på det vilkår, at han skulde have en stor sum penge, og så skulde han på forhånd sige manden, hvor mange tolde der skulde bruges....
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
Nar en af de gamle mænd kunde finde en gammel hul bog i skoven, så brændte han sinder der. De lagde ild derind, og så hug de spalter af gamle stovne af halvrådne boge og lagde derind til ilden, og så lod de det brænde så lovn så længe, som de tykte. Når det havde ligget og brændt så længe som en dags tid eller sådan, te det løb i store stykker og blev...
De gik omkring og forlangte kartepiger til at komme en bestemt dag. Så fik de også gjærne huskonerne med og fik på den måde en farlig hoben bestilt. De kom gjærne over middag, og blev da ved at sidde til kl. 3, 4 om natten. Længere hen på eftermiddagen kom karlene, de havde fået fri den eftermiddag, og så sad de ved hinanden og snakkede og sang....
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Den gamle agerumlade på Lønborggård var hugget af en Nordmand. Han kom der tidlig om foråret. Der var en jomfru til at styre husholdningen og se det hele efter, og hun gav ondt af sig, for hun tykte ikke, de bestilte noget. Ja, han kunde gjærne rejse af, sagde han, men om hun forinden vilde sy ham en skjorte. Så kom han med lærredet og en egse, lagde det...
