231 datasets found
Danish Keywords: lærred Place of Narration: Hedegaard Ringive
Maj måneds katte (o: fodte i maj) bor ikke begges til, da de er slemme til at moge dem og pisse i kornet. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01125
Vi har nogle urter, der kaldes lammeknapper (engelsk græs), de gror på vejbrinker og på gammel jord. Dem må vi ikke plukke af, for så dor lammene. Vi var da også meget rædde for det som børn. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01101
Lammene skal fodes på æ julemog, ellers bliver de ikke stærke. Chr. Møller, Kingive.
da.etk.JAT_01_0_01091
Når man bar kjøbt en gris, skal hovedet af den puttes forst ned i posen. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01079
Når soen er bedækket, giver man den nogle håndfulde byg af sin lue, inden den kommer ind i grisehuset. Lige så mange håndfulde man giver den, lige så mange grise.
da.etk.JAT_01_0_01073
Når soen kommer fra wonni, giver man den lige så mange håndfulde havre, som man vil have grise.
da.etk.JAT_01_0_01072
Når et hoved ikke kan fåes op at stå, skal man tage en kat i halen og slå ned på ryggen af dyret, så kloerne kan komme til at tage i; hvis der da er mulighed for, at det kan rejse sig, så vil det gjore det, Chr. Møller, Riugive.
da.etk.JAT_01_0_01059
Vil en have en kalv af en vis farve, gjælder det om, at man lader koen få et kreatur af den samme farve at se, ige når den kommer fra tyren, for den lod får kalven. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01021
Når en ko ikke vil løbe, skal en tage et havreneg og svie for ovnsmunden og give den. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01009
Rim i Advent varsler en god boghvede-grøde. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00922
Har vi megen tåge i marts, far vi rimfrost i april. Chr. Moller, Hiugive.
da.etk.JAT_01_0_00867
Hvor vinden er dagen før og dagen efter jævndogu, der vil den mest komme til at stå den ovrige del af sommer og efterår. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00821
Blæser det hårdt Peder fængsels dag, får vi et ustadigt høstvejr. Chr. Medier, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00783
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00649
Kjørmis tø er lige så godt som 100 læs hø. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00611
Vi skal ha' så meget sollys på Povls dag, te Povl kan se at sadle sin hest. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00578
Når æ skov tegner sig blå, far vi tøvejr. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00480
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00455
Når torden går ned i æ norden, kommer den igjen o æ tredje dag. Det slår ikke fejl. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00441
Lige så mange floder vi har om vinteren, lige sa mange skal vi også have om sommeren. Flode o: når engene oversvømnies. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_00386