Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af > nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
A var vogsen, inden a kom til Skanderborg eller Århus, for vi kom aldrig til kjøbstad. Den eneste fornøjelse, vi unge havde, var at tage til Ry marked, og der var endda en lang vej dertil, da vi skulde om ad Alling og så færges over åen. Der kom alle tjenestefolkene med deres løn og kjøbte vadmel og lærred til stribetøj. De gik med hele store stykker...
Ry marked varede i tre dage. Uldhandlerne kom vester fra og kjøbte hele læs tov, og sonder fra kom de med væjmel, oster fra med lærred; de havde store ruller lærred, lige [så store som sengen er vid. Der var også knippelshandlere. Oplagspladsen var altid i den trekantede gård, og der foregik en stor handel. Den gård var bygget trekantet og er nu...
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
Den Bygmester, der byggede den store Lade ved Fovsletgård, han var så dygtig, at han kunde regne ud, hvor mange Nagler, der skulde til, den Gang han skulde til at hugge Laden. Den Gang, han så havde fået Naglerne lavede, var der en Jomfru, der put én for ham, og så vantedes den, da de skulde til at rejse Laden. Han tog så et Stykke Lærred, da de havde...
Der var en Kone, den Gang deher Bjærgfolk gik her, hun havde et Barn, der var så værkelig, og hun kunde ikke få det til at tie. Så vilde hun gjærne til Kirke en Dag. »Da kan a passe Barnet,« siger Karlen. Nej, det var da ikke til at tænke på. »Dersom du kan det, så skal a give dig Lærred til en Skjorte.« Så kom hun af sted, og han fik Barnet i Vuggen....
En gang var der en heks, som stjal et stykke lærred fra en klog mand. Dog denne opdagede snart tyvekvinden og nødte hende til at bære det tilbage igjen. Men heksen plagede imidlertid manden således, at blod og sved trillede ned ad ham. Damanden mærkede dette, blev han først rigtig vred, og for ret at hævne sig lod han hende gå tværs over en stor...
Mandens datter eller sonnedatter, der havde arvet bogen efter sin fader, vilde en gang af med den. Hun lod den da med en jærnkrampe fastgjøre til en sten, der var så svær, at kun to mænd kunde bære den, og lod så stenen kaste i havet (vandet). Men da hun kom hjem, lå den igjen på sin gamle plads. Manden, der havde Cyprianus, tvang en tyv, der havde...
Blækilde kommer fra en bitte sø imellem Mos skov og Arden, som de kalder Lille-Ogssø. Men der er dog nogle, som siger, at den kommer fra Madum sø. En gang var nogle folk ude at skylle noget lærred der i kjelden, og det gik så meget godt det første, men da der var kommet en hel del af lærredet der ud, begyndte kilden at trække lærredet til sig. Folkene...
En tømmermand skulde hugge en ny lade på Sæbygård. Han kom om efteråret og huggede pinde hele vinteren, så der blev en hel stak. Hvis nu tallet af naglerne ikke passede, skulde han gjøre arbejdet for intet. Da de rejste huset, manglede der en nagle. Fruen havde taget den, og nu fik han ikke noget. Så gav hun ham dog lærred til en skjorte . . . jens...
Fruen på Kloster gjorde akkord med en tømrer om at bygge sig en lade. Han vilde hugge alle trænaglerne først. Da fruen så det, sagde hun: "Kan du regne ud, hvor mange der skal til?" Ja, det kunde han nok. Så vilde hun give ham lærred til en skjorte, hvis tallet passede. Men hun stjal en nagle fra ham. Han vilde hugge skjorten med ét hug. kristen...
En frue, der ejede Vrejlev kloster, gjorde akkord med en tømmersvend, at han skulde bygge hende den søndre lade, og hun skulde ikke give ham andet derfor end lærred til en skjorte, og lige så hurtig som han skar den, skulde hun sy den. Da han fik laden bygget, flyede hun ham også lærredet, og så lagde han det sammen så mange gange, og så tog han hans...
Der var to kjæmper begravet i de to høje, der er på Vejrum kirkegård, og derfor må de ikke blive sløjfede. Da de murede på kirken, blev der slået sten efter den fra en kjæmpe i Hemmestrup skov. Den susede i luften, te de Korreborg piger tabte deres lærred i bækken, og så faldt den i Ravnhule. Sådan fortalte min bedstemoder. ingeborc movritsdatter,...
Der var en gang blevet en vædder henne for min farbroder i Elling. Hau skulde så ud og lede efter den, men fandt ingen vædder, og det blev aften for ham. Da han nu går på vejen fra Ovsted kirke af og ind efter Elling, kom det ham for, som vædderen gik ved siden af vejen på marken. Så springer han over groften og vil have hold i den, men da han kommer der...
Frederik Glarmester havde først været gårdmand i Ørting, men så kom han i proces med hans nabo, vandt sagen men gik fra gården og tjente så flere steder. Først havde han tjent på Gyllingnæs. Nu havde han fået skyld for, han kunde vise igjen, og han havde en heksehammer og et søm til at slå tyves øjne ud med. Så blev der et stykke lærred henne for én af...
Nogle omrejsende rakkere skal have stjålet noget lærred fra provst Rost i Åsted, og så blev do mistænkt og sat ind i arresten. Men nogle børn, de havde med dem, blev så såt ud i pleje hos folk, for de kunde jo ikke sørge for dem selv. En ældre pige kom til Mejling. Bolette Marie Akselsdatter var født i Åby og skal bo oppe i Tværsted. Roland Peter er på...
Min moders moster handlede med knoppet og lærred og alle slags klædevarer, og hun svingede sig sådan op ved det, at hun kunde give hver af sine tre sønner 1000 daler. Det første kunde hun ikke kjobe mere end et lille stykke knoppel. men senere kjøbte hun større partier og gjorde af og til en rejse over til Als og Sundeved og solgte rundt omkring, hvad...
De brugte her avner i sengklæderne. Fruen på Håstrup samlede engdun til fyld i dyner. Hun havde somme tider tre piger om eftermiddagen nede i engene at samle, jomfruen og bryggerspigen og én til. Så barde hun det stående i løbe og havde sådan tummel med det. inden det blev gjort i stand. Else Kristeusdatter, Jegind.
Uode-Jens kom en gang til hove med én sort hose og én hvid hose på benene. Så vilde fruen på Volbjærg have at vide, hvorfor han gik sådan. Ja, siger han, det kom jo pa, de havde det så fattigt derhjemme, han kunde ikko evne at få den ene hose farvet. Så vilde hun have at vide, hvor meget tov der skulde til et par hoser. Ja, han vidste det snart ikke, men...
Røde-Jens undskyldte sig med, at han ikke kunde komme til hove, for det han ingen skjorte havde. Fruen taler ham ind om aftenen og siger, at hun vilde unde ham lærred til et par skjorter, hvor meget han mente at skulle have til en skjorte? Ja, min kone hun plejer altid at måle 12 alen af til hver*, siger han. Så gik hun hen og målte 24 alen af og gav...
