Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
Køer, der om Foråret var så magre, at de ikke kunde rejse sig selv, ridsedes i Halen, og i Såret blev lagt Peber og Kalmusrod, og så skulde Dyret have 1 Skæppe kogt Rug. Peder Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Efter Sagnet har der været Kvægpest her, og hvor Kreaturerne blev gravet ned, blev der plantet en Tjørn, for at Stedet kunde kj endes. Der var en i Give nordvest for Møllen, hvor der gik en gammel Drift fra den Tid, de havde Byhyrde, og der blev de døde Dyr gravede ned. Der var et stort Jorddige ved hver Side af Vejen ud efter Troldhede. Når Hyrden drev...
At fordrive Vorter. Når der i Maj Måned falder en Sling, så løb du ud i Marken og stryg Vorterne over med det Vand, som ståer på Koekaserne, så er Vorterne inden få Timer borte. P. Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
På Tornumgårds Mark lidt til Vester fra Gården er en gammel Tornebusk, og efter denne Busk skal Gården have sit Navn. Busken har stået, hvor den står, så længe nogen af de gamle ved at fortælle, og blandt Folk gik i ældre Tid det Sagn, at den Dag, da denne Busk ødelægges eller fjærnes, vil Tornumgård brænde. I Pesttiden jordede man de døde i store Kuler...
Bag ved Husmand Peder Edsgårds er en Brink og en Fordybning. Der skal Gammel-Loftlund have ligget, og på den anden Side Vejen ved Sørens Havegjærde ligeledes Brinker og Lavninger, og det skal være Tornumgårds gamle Gårdsplads, som der findes. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_03_0_01002
Ved Give Kirkegårdsmurs sydvestre Hjørne har der været en hellig Kilde, hvor mange søgte til. Sognefoged Skov i Give fortalte mig, at han sammen med andre Børn i sin Skoletid gik derop og drak af Vandet, og at Byens Folk hentede deres Vand der. Kilden er nu fyldt, men der er et Væld på Stedet, hvor der altid har stået Vand. P. Johnsen Pedersen, Farre....
Lygtemænd er Ånder af uretfærdige Mennesker, der ved falsk i Skin leder andre ud i Moser og Uføre. Et Middel mod dem er, at man vender sin Lue med det indre ud ad. Man må vogte sig for at kalde ad dem, for så kommer de. Over Tornumgårds Mark går der en Lygtemand. En Mand i Farre gik om Natten op på æ Engmark, der hører til Gården, og hentede Havreneg, og...
Kristen Simonsen har hørt, at der sigtedes for Lig i Farre Mølle. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_02_H_00285
Nede på æ Banke gik der noget Varsel, før Manden døde. De kunde høre Ligsalmen, høre, at Bordene dækkedes, at Tallerkenerne raslede, og at Vognen kjørte frem for Doren. P. Johnsen Pedersen, Farre.
I Give Fattighus boede en synsk Kone, der kaldtes Maren Stigs (eller måske Kirsten Stigs), omkring ved 1840. Hun var lille af Vægst og meget overtroisk. Hver Nytårsnat stod hun udenfor sin Dør og så' dem drage forbi, der skulde ligge Lig i næste År. En Nytårsnat så' hun da blandt mange andre et Kj øretøj, der var forspændt med hovedløse Heste. Hun kunde...
Både hos Rasmus og Lassen gik der Varsel Nytårsaften, da Mariane i Loftlund døde Nytårsdag. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_02_H_00077
På Enemærkerne øst for Mølgård gik om Natten fire Jægere med mange Hunde. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_02_C_00043
På Taskehøj var der Troldtøj. Om Natten rejste den sig på gloende Pæle, og der gik Lygtemænd i Dronningdal. P. Johnsen Pedersen, Farre.
En Kone hørte en Kiste blive slået i, da hun gik forbi Højen ved Brejnhoved. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_01_0_00073
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Kel t i Fjelstrup var en Gang en grov stor Frigård. Ejeren Gunde Lange han fik hans Kone Katrine Brejde fra Vargårde i Hejls. Der har været Malerier på Lærred af de to på Kelet. De blev på en Auktion, der holdtes på Gården, kjøbt af vor Nabo Jens Lauenborg. Han lod så hans Broder i Tyrstrup få dem, og han har lagt dem døde i vor Tid. Da de hængte på...
Når det reguer og skinner sol på én gang, har Fauden sit lærred ude at blege. p. V. Jensen.
Før var der vægter på Gamle-Kjøgegdrd, og en gang da han havde råbt 1, gik han ud for at se til noget tøj, der lå på blegen, men da han kom nærmere, så han et sort dyr sidde på et stykke lærred,, og da han kom derhen, tog dyret fat på ham, kastede ham til jorden og krystede ham således, at han næppe kunde rejse sig. Siden råbte han aldrig mere ét. fr. l....
