I Nabogården til Degneboligen i Hjorslev var der en Pige, som skulde have en gammel Karl, der tjente i Degneboligen, for han havde en Del Penge, men hun brød sig ikke om ham og spillede Kjæreste med en i Øster-Egense, og han hed David. Pigen blev lige godt gift med den gamle Niels, men så døde han temmelig hurtig, og derefter blev hun gift med David. Nu...
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
I Høgild, som ligger omtrent to og en halv mil vest for Viborg, boede en ung mand, som var meget omtalt for sin gjerrighed, og folk sagde, at han ikke havde sands for andet end sin gård og sine penge. Nu traf det sig en dag, da han var ude at kjøre, at vognen væltede, og han havde det uheld at få det ene ben brækket. Folk kom imidlertid til og fik ham...
Den gang kristendommen første gang blev forkyndt her på Fyen på det sted nemlig, hvor nu kilden på Frørup mark fremvælder, sendte Ansgarius en kvinde herover, som længe rejste omkring uden at se nogen frugt af sit arbejde. Da Risia, sådan hed hun, lagde mærke til, at folket var i færd med at afholde en stor fest for deres gud Frejr, hvilket de gjorde...
Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
I tredserne var der en præst ovre på Mors, der hed Hansen, han var broder til kammerråd Hansen i Tisted. Han var umådelig afholdt af sin menighed og var altid med til bondornes gilder. En gang var han til bryllup i en bondegård, og som han nu efter måltidet sidder og holder passiar med de gamle bonder ved en pibe tobak, da er der én af dem, der siger, at...
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
Der var Lerkakkelovn i Jørgens Stue på Birkebæk, og der sad han foran den og varmede sine Fødder på en bred Kampesten, som lå der, og sad og røg af sin Pibe. Konen, Kirsten Birkebæk, stod i Loen og tarsk, for hun tog sig af Avlen. Når Jørgen gik ud at praktisere, havde han Krampetræsko på og hvide Strømper og sid Frakke og høj stor Hat, hvori han...
Per Kromand opholdt sig i en af Gårdene her i Byen, han var i Familie med Konen i den Gård. Det var ellers en letsindig Fyr, og han skal nok, da han var Soldat, have været med til at forgive et Barn. Så traf det sig en Aften, at et af Småbørnene sad og læste i sin Bog og kom til at læse om det sjette Bud. Det sad Per Kromand og hørte på, og så siger han:...
På en Herregård i Jylland boede en gammel Frue, som kaldtes Fru Soffi. Hun var nøje kjendt med en Læge i nærmeste Kjøbstad ved Navn Ankersen. Ham havde hun lovet, at når en gammel Kone døde der på Godset, som ingen Familie havde, skulde hun lade ham det vide, for at han kunde obducere hende. En Aften sidder Doktoren i et Selskab og spiller Kort, da lyder...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Niels Kristensen fra Hald, der havde kureret den gamle Krabbe for en sygdom, som lægerne havde sagt sig fra, fik derfor en aftægt fra gården. Han er kjendt i mange egne, hvor han har gået omkring og helbredet syge. Han går på markerne og samler planter dér, og i gadekjæret og samler vandplanter og laver så lægemidler af dem. Jeg har en gang haft en...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Iskjellet mellem stenbroen og møddingen skrås for en stalddør i en gård i Randrup, Vestervig, har stået et trækors, hvorpå der var følgende indskrift: Det er for ingen overtro, men til et et stadigt minde st. Tøgers kors i dette bo, som Inu her kan finde. Da Tyboernes apostel, st. Tøger, drog omkring og forkyndte Guds ord, kom han også til den nævnte...
