En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
Man får Natild, når man spiser meget røget Skinke. Jeg har haft Natild. Læge Melchiorsen i Ringkjøbing spurgte mig så, om jeg havde spist meget røget Skinke. Jeg fik nogen hvid Salve at smore det med. Der blev lyserøde Blegner, som Vandet løb ud af. Jeg var dårlig nogle Dage, før det brød ud. Jeg var fuld af Blegnerne i den hele venstre Side og Brystet...
I Tem var en Kone, som gav sig noget af med at behandle Sår. Hun tog Klude og sved dem i Lyset, og så forbandt hun de dårlige Sår med dem. Det var slet ikke nogen ilde Måde at bære sig ad på. Læge Kr. Isager, Ry. Tem S., Vrads H.
Min Søster, der gik vild i Palstrup Skov og satte sig ved et Træ, hvor de først fandt hende næste Morgen, blev efter den Tur meget svag. Da Lægerne ikke kunde forstå, hvad hun fejlede, kom hun til Kjøbenhavn for at blive behandlet der. En Morgen sagde hun: »Det var dog mærkeligt, i Nat drømte jeg, at jeg skal komme mig om tre Uger fra i Dag af.« Netop...
A var i Vindblæs for min suster. Hendes mand havde kostet flere tusinde kroner på læger, og de havde alle opgivet hende. Vindblæskonen sagde straks, da a havde forklaret hend3, hvordan det var, at det var nemt kureret, og da a kom hjem, og hun hk brugt hendes råd, kom huu sig også og er rask kone deu dag i dag. Nu er det en snes år siden. A bavde bud for...
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
For næseblod. Cardani: Sangvis mane in te sicut Christus in se. Sangvis mane in tuavenasicut Christus in sua poena. Sangvis mane fixus sicut Christus quaudo fuit crucifixus. Læs disse ord tre gange. Alita. Skriv med den syges blod i hans pande. Borge Pedersen. Der kan også stå Cardanus. Der levede på den tid (altså i det 16de århundrede) en italiensk...
Gammel-Pejter, der boede et sted i Løvenholms skov, var meget klog. En gang var tre læger fra Randers taget ud til ham andre fortæller, at de traf ham i Randers og så foregav de alle, at de fejlede et og andet og vilde have råd af ham for det. Men han sagde, at de kunde drage hjem igjen, de skulde ikke komme og bdde ham noget ind. Da de kom hjem,...
En gang skar en person sig slemt i fingeren. Man red da bud til en klog mand, der, da han horte, hvad der var på færde, bandt en klud om en pind, som budet så tog med hjem som lægemiddel. Den såredes blod standsede også, og pinden blev gjemtpå et tort sted, men da den en gang blev flyttet til et fugtigt sted, fik den forhen sårede ondt i fingeren. Pinden...
Inærheden af Hyllebjærg kirke, vest for vejen, der fører til Svendstrup, er en hellig kilde, omsat med kampesten. Hvilken helgens navn den har båren, er glemt. De gamle fortæller, at da en gang en skabet hest forsøgtes renset i den, mistede den sin lægende kraft. vester-hornum.
På bankerne ved Hellevad er et væld, som i gammel tid har stået i ry for stor kraft til at læge alskens bræk og sygdomme. Kilden tabte sin kraft, da en mand toede en gammel skurvet hest deri. Samme sagn om en kilde ved Rørkjær tæt ved Tønder, a. l.
Der var en gang en jomfru på Skovsbo, som var meget syg, lægerne havde opgivet hende. Så gik hun ud til det sted, hvor korset står nu, og bad om at blive rask igjen, og straks mærkede hun, at hendes helbred vendte tilbage. Hun lod da dette kors lave og sætte der til minde om, at hun der fik sit helbred. De herremænd, som senere har boet på Skovsbo, har...
I hostens tid lob nogle børn og legede på en høj på Skjensved mark. Så sagde en af drengene: "Kom, lad os pisse ned igjennem dette hul på troldkonens bord." Det gjorde han, men i det samme faldt han hovedkulds ned af højen og tabte vid og sands. Ingen læger kunde helbrede ham, men så gik hans fader med ham til en klog kone, og hun kunde. Chr N.
Der var en præst i B/ubjærg og Mårup, der hed BMbsáhm, han drev det til ikke at præke i kirkerne i hele 3 måneder. Den ene sondag kjørte han til kirken en times tid efter at gudstjenesten var bleven vart til, eller også kom han over en halv time for tidlig. Sådan skiftede han med det, og da der var en lille bivej eller springvej fra landevejen op til...
I den tid Sofus Hogsbro var student, kom der i sommerferien nogle andre studenter med ham hjem, og det var nogle lystige fættere, der var nær ved at sætte præstegården på den anden onde. En sondag formiddag, det var ret et dejligt vejr, skulde de jo have været i kirke og kort Hogsbros fader, men skulkede eg krob op i et gjæsteværelse, hvor de satte sig...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
En fæstebonde skulde en dag kjøre til Høgsholm med en læge og en prokurator. Undervejs sad disse her to fine herrer og gjorde sig al umage for at holde bonden for nar, idet de bad ham om at fortælle noget for dem. Endelig blev manden kjed af at høre på deres vittigheder og lovede at fortælle. Der var en gang en læge, sagde han, som skulde operere en...
En mands moder, en aftægtskone, blev meget syg ved St. Hansdagstide, og nu var han bange for, at hun skulde dø inden St. Hansdag; ti så tabte han retten til at slå en eng, som hun havde i fæste for sin livstid, og som han havde høet af. Lægen, eller hvem det nu var, mente, at hun havde godt af en flaske vin, og manden sagde da bekymret: Desem a weest,...
Der boede en klog mand i Hostrup huse ved Hobro, han hed Peder Gertsen og kurerede noget og lavede selv sine mediciner. Dem havde han gjemt i et par skrå kasser, som han havde anbragt op ad skorstenen indvendig, og når han tog kasserne ud, så kunde de åbnes bag fra. Han var jo bange for at blive opdaget og få lægemidlerne konfiskerede. Samme Peder...
