Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
Et Burreblad skal være god at lægge på en Byld, men det er en bestemt Side, der skal være vendt mod Bylden. De tvende Sider virker modsat, men jeg véd ikke, hvilken Side der læger. Burrefrø er også godt at tage ind, men der må ikke tages for stor Indgift. M. J. Skov, Ø.-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). Danske Sagn. IV. 29
Frederik Jensen i Favrholt fortalte mig en Gang: Et Sted hvor a tjente, var mit Kammer lige ved Siden af Porten. Så en Nat hører a, te der kommer en Vogn kjørende der ind ad, og a ligger og tænker: »Hvad er det?« Da kommer der én til, og sådan blev der ved, og der kom en tolv Vogne i alt. A turde ikke stå op og se efter, hvad det var, for a kunde jo da...
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
Kromanden i Jels fik blodstyrtning en markedsdag, da der var mange folk i byen. Lægen i byen blev straks hentet, meu kunde ikke gjøre noget. Så blev der sendt bud efter fysikus i Haderslev, der var en ung og dygtig mand, men han kunde heller ikke hjælpe. Kouen kom da til Henrik Witt fra Ødsted, som netop den dag var der og gik som opvarter i kroen, og...
Når man har skåret sig, læges stedet hurtig, når man indgnider redskabet, der frembragte såret, i olje og lægger det på et let tilgjængeligt sted. Det skal have hjulpet mange. Chr. Weiss.
Hundebid skal man læge med hundehår. Nu for nylig var der en hund, der bed præsten, og så tog konen (i Flade) og klippede en lok hår af halen på den hund og lagde på såret. Mors. E. T. K.
Kun st. Hans aften har vandet ved kilderne lægende kraft. Men kommer nogle i trætte om vandet eller bander der henne ved, så forsvinder det. Af de fyenske kilder er den ved Stenløse og den ved Frørup de anseteste. Man brænder også der st. Hans blus. d. j.
I Salling herred på Fyen har der også været en hellig kilde. Men da en bonde vaskede sit skabede øg i dens hellige vande, tabte den sin lægende kraft. jakob rasmussen.
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
