En gang sad en pige i kjørhuset og malkede. Da så hun på én gang en bjærgkone komme op af jorden, og hun beder pigen om at låne et skjørt og den stribede trøje, da hun skulde til barselgilde næste søndag. Da pigen nølede, truede hun hende med, at hvis hun ikke gjorde det, skulde både hun og koen synke ned gjennem jorden til dem. I en hast løb da pigen...
I den nederste gård i Udby, der beboedes af Mads Udby, havde bjærgfolkene deres gang. De boede i en lang bakke, der var' lige bag ved gården, og så kom de op i en kobås, hvor de brækkede hul og gik omkring i hele gården og lånte folkenes sager, mel og gryn m. m. De vidste godt af dem at sige og var gode venner med dem, og de kom da også al tid tilbage...
Ved Stedstrup, Eskildstrup sogn, ligger en stor banke, som kaldes Bjærget, og heri boede en gang bjærgfolk. En gang da de bagede, blev dejen vel tynd, cg en af troldene blev sendt op at låne noget mel i en gård, som hedder Hejngård. Han kom til gården om natten, bankede på og sagde: "Vil I inte låne mej noget mel, fo vi hår platted fo tønt." H. Nielsen.
Troldene i Langebjcerg på Ormitslev mark lånte tit øl i gården, men de stjal nok tiere endda. En aften hørte folkene tydelig, at der råbtes udenfor vinduet: "Hør, Ade, Bade er død!" En troldkjælling, som tappede øl i nærheden, gav da et skrig af sig og løb hjem, men hun glemte en stor messingkjedel, som blev i gården i lang tid efter. Chr. R.
På en gård i Mårbæk i Bedsted sogn var der mange vætter. Underbostojet kom tit og lånte et og andet i huset. En gang kom der en lille mand og lånte en saks af pigen. Dagen efter var der bryllup, og hun fik lov til at se den herlighed. "Men så snart du lér, får du ikke mere at se." Næste dag vk pigen også vætterne komme og gå ned i en høj tæt ved gården....
Tæt ved Hvolgård på Øland ligger eu bakke, og da Anders boede her, gik der en lille sti fra bakken og op til gårdens brønd. Ad denne sti havde dværgene deres gang, men Anders var kjed daraf og satte et trækors i stien. Fra den tid blev de borte. Hans moder satte hver aften mælk og grød ud til dværgene. Når noget blev borte i huset, og folkene ledte efter...
Klemen Lindbergs datter i Dybmose gik til konfirmation hos pastor Friis. Så skulde hun læse salmer af den evangeliske. Den havde sognefogden naturligvis ikke. Så sender præsten med pigebarnet et eksemplar af bogen til Dybmose. Men sognefogden tager bogen, pakker den smukt ind og skikker den tilbage til præsten. Den ældre salmebog var nok Pontoppidans....
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de...
Når godt vejr indfalder eller i højtidsdage, da er alle stole i kirken så fulde, at de har ondt nok ved at rummes. Ellers kan der magelig sættes stole over kvindestolene, når kirken skulde nogen sinde blive for liden, som den dog aldrig bliver, så længe jyske karle og piger kan få tjeneste i Ejøbenhavn eller Sjælland eller i Sonden, ti dertil flytter...
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Et kjær nor for Linderup kaldes Ulvkjær. En gammel kone her nor for byen skulde brygge og vilde hen og låne et bryggekar. Hun havde taget en økse med sig for at værge sig mod ulvene, og det kunde nok behøves. Der kom også nogle ulve til hende, og da det nu var et jævn stort kar, så hvælede hun det over sig. Så vilde ulvene ramme ind og vælte karret, men...
Anders Nissen i Hjortlund skulde kjore med degnen hen til Tornum, og så syntes han, at hans egen vogn var for simpel, og heller ikke havde han nogen agestol, men sad på et sædeknippe. Han gik da hen og lånte præstens vogn. Da gik der en stelde (o: hjularm, akselstok) i stykker. Den gang han leverede præsten vognen igjen, sagde han: En wa sku rødden, hr....
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
En snedker kom og vilde låne penge af Kjeld. Han havde fået sit lån sagt op og kunde ikke få dem andre steder. Hvor mange vil du have. 80 daler. Det var jo mange penge i den tid. Ja, det var jo synd, du skulde ikke have dem, følg med ind, så kan du strags få dem. Ja, tak skal du ha', men vi skulde vel have et bevis skrevet. Det kan du selv...
En dreng kom en dag ned i Heager smedje, hvor smeden og svenden stod og talte småt sammen. Hvad er det I snakker om? Ja, det har du vel nok hort. Nej. Engelskmanden er jo ved at gå i land ved kysten. Det har å ikke hørt noget om. Jo. der er kommen ordre om, at enhver over 18 år skal møde med en bøsse og tage imod ham. Ja, så vil...
Der var en degn, som vilde lære sine børn hoflighed. Hver gang han nos. skulde de lægge deres hænder sammen på deres bryst og sige: Gud velsigne vor nådige og vise skolelærer. Så havde han en dag lovet at gå med dem ud i skoven, og der blev de tørstige. Endelig fandt de en gammel brønd med lidt vand i. men de havde ikke noget at trække det op med. Så...
Manden i den største gård i Skjellerup var også landmåler, han hed Lavst Meldgård. Han havde lært det ved landinspektør Sørensen i Laven Hovgård, men havde jo ingen egsamen taget. Så drog han ud, hvor de vilde have ham at stykke jord ud og måle op. Når han så havde målt op og tegnet kortet, skulde han hen til Sørensen og have hans underskrift, ellers...
Min moder havde været henne at kjøbe et stykke brød og havde sine to børn med sig. Det var omtrent en hel kage, og hun lagde det ind i stuen pa bordet og låsede døren. Det var lige i middagslaget, og så vilde hun gå nør ned fra huset med børnene at hente noget mælk, idet hun sagde til dem: Nu skal I snart få noget at spise. Da de gik hjem, løb børnene...
Forriderne ved bryllup de red jo så ublu, det første a kan huske. Så tabte de deres hatte, og så faldt de af, og det gik i én redelighed. De skulde jo til kirke og så om og vende og atter et godt stykke ud imod brudeskaren og om bag ved vognene, og så vende der og dernæst foran igjen til kirken. Alle ungkarlene skulde ride, men ingen holdt af at låne...
Følgende skjæmtesagn er ret betegnende at sætte her. I gamle dage havde de lervægge, som de selv kunde slå op. Så boede der en mand og en kone ude på heden nede i Ringkjøbing-egnen, og så var hun bleven noget snavs og sølle et par dage. Så siger manden: "A skal alligevel ind til Piingkjøbing med nogle limer, så vil a gå ind til præsten og sige til ham,...
