En degn i Felding, der hed Grove, havde et brændevinstøj gjemt. En nabokone kom en dag og vilde låne en cikorie hos ham, men dette blev hende nægtet. Så gik hun hen og angav ham, og da brændevinstøjet fandtes, blev han afsat. Han fik siden lov til atter at soge embede, og så blev han kaldet til Ørre, men døde strags efter. Niels Uglsø.
Der sad en fjæletude i taget, og den var bestemt til at skaffe lys på loftet. I almindelighed var den stoppet med en halmvisk. Min fader havde brækket hans skudtørvspade ved at grave torv i Brandstrup moser: og så gik han til Søren Holme i Holmhus og vilde låne en spade. Søren lå i sengen. "Ja, du kan godt få den, den sidder oppe ved samletræet." Så gik...
Der blev fordret en stor brandskat af Varde by, og da de ikke havde pengene, lånte de dem af herremanden på Lunderup og satte alle deres enge, der om imellem byen og gården, i pant for pengenes udbetaling, den skulde ske til en vis tid, og hvis han ikke fik pengene til tiden, så tog han engene. De kom godt nok med pengene og tykte, det var tidlig nok,...
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
En mand i Sangsirup så en dag, at der i et hul i en hjørnestolpe sad noget, der lignede smør, og hver dag kom der mere. »Det skal brændes«, sagde han, og derpå tog han det og kom i ilden. Da kom der straks en mand løbende og bad om at låne 10 rigsdaler. Heksemesteren måtte nemlig straks komme, og han gav sig da et ærende. Han fik naturligvis ingeu penge,...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
En karl fra Gundestrup skulde have et sæt nye klæder ved eu kone i Brødløs, Smede-Maren, der sad og skræddrede, og da det netop var en søndag morgen, og han skulde til alters den dag, lånte hans husbond ham eu hest at ride derover på efter dem, for det hastede jo. Han binder hans hest uden for og kommer ind. Da lå Jens-smeden endnu i sengen. Hesteu...
En kone i Oster-Alling fortalte, at en gang hun var ved at bage, kom der en Nordmand og bad om en almisse. Ja, hun havde ikke godt stunder, for de skulde lige til at have brødet i ovnen; men han kunde komme igjen, når han havde været om byen. Ja, da kunde han missel låne hende stunder, og så gik han. Straks efter gav konen og datteren sig til at dandse,...
Min gammelfader havde lånt Ceperånus i Trindtveden i Dronningborg. Det første han læste, da blev det sort for hans øjne, og så fik han jo ikke mere at se, men så kunde han heller ikke have nogen nytte af bogen. Da der kom folk ind, var han stoppet ned i bænkehjørnet. De fik nu straks sendt bud efter den mand, han havde lånt bogen af deri Trindtveden....
Meget siges i Odense om en død kone, der af mangel på en ble lånte et tørreklæde af en pige. Vand, nål, tråd, fingerbøl, saks, list, svøb og alt skal med. 1. bircherod.
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
Hjemme hos min fader i Hornum (Hvirring) har de et uderstuebord, som bliver lånt ud til gilder, og det kan t;t mærkes, når det skal lånes ud til en begravelse. En gang vi sad inde, hørte vi, der kom en mand hen ad stenbroen og kom ind i uderstuen, hvor han begyndte at rydde af bordet, og det var, ligesom der gik et fad eller en tallerken i stykker. Så...
En sommermorgen, a lå i min seng, klokken var vel halvfem, karl og pige var stået op, da hører a én, der kommer i forstuen. Det skralrede lidt, og så kom den rask ind ad og stod nu helt stille, så a hørte ikke mere til det. Så står a op og går ud til folkene, men det var ingen af dem, der havde været inde. En tid efter viste det sig, at det var vor nabos...
Da vi boede i Flemming, lå a sådan i dagningen og hørte lige så tydelig vognen blive trukken ud. Vi havde en gammel mand, der tjente os for karl, og han var al tid tidlig på færde om morgenen. Så siger a til Anders, min mand: «Hvor skal vi kjøre hen i dag ? Knud er ved at trække vognen ud.» Ja, vi skulde ingen steder kjøre. «Llør nu, nu sætter han...
Ellekjællingerne dandsede og morede dem ude i Kairis. Der var en plads her neden for gården, der kaldtes Fruerstuen, og på den morede de dem især. Det var tit, én og anden kom i deres lag, men så kom de al tid syge hjem. Der ligger en lille boj, Kalrishoj, et stykke her henne, den ligger i Jens Baks Kairis, men er nu sldjfet, og der havde de især deres...
Der skal have været bjærgfolk i Alken. Så kunde de ikke være der og vilde til at flytte. Bjærg434 Bjærgfolks flytning. De døde stude. manden gik til en mand i Østergård og spurgte, om han ikke kunde låne hans stude og flytte hen i de Stjær dale med, der var sådan bedre skjærm. Manden lovede, at han kunde tage studene, når han vilde. Det skulde jo alt...
Bjærgmanden kommerom natten ind til manden i Svejstrup Østergård og forlanger at låne hans stude at flytte hans sager med, han kunde ikke være tjent med at bo der, da de var for slemme ved ham. Studene fik han også lovning på, og så flyttede han over på en forfærdelig stor forhøjning på Stjær mark, der kaldes Ra>nt/ielos bakke. Om morgenen var studene...
Min bedstemoder fortalte om en dværg, de kaldte Jakob, han boede i Jakobs baklee, der ligger her lige sydvest for Udby. Men så kunde han ikke være der, for det ringlede og klingrede i Udby, og så flyttede han til Trindelbjærg bakke, der ligger nede i skoven et stykke fra Jakobs bakke. Han lånte en stud ved Mads Udby at flytte hans sager hen med, og så lå...
Mads Høj boede ved Grimebanken, på hvis skrænt Udby kirke ligger. Hau var en god ven af troldene, og de kom og lånte brod hos ham. Men da klokkeringningen blev for stærk, gik den gamle trold til sidst ind til Mads Høj og sagde ham farvel, men fortalte tillige, at han ikke kunde få sin guldkrybbe med, som han havde i banken, fordi kirkemuren var kommen...
IHuulltøj på Focrlcr mark boede i forrige tideren græsselig mængde trolde. De gik tit ned i Huulhøjgården for at låne et og andet, men gjældte al tid bestemt igjen. De sagde aldrig: Godaften, men kun: Aften. En gang skulde en pige fra Vemmelev ud at malke på mærsken. Hende fik troldene lokket ind i banken bos sig. Da hun nu blev borte, så sendte manden...
