268 datasets found
Danish Keywords: låne Place of Narration: Dover ved Skanderborg
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
Volines aften og Volmes dag må vi ikke låne noget ud eller give noget bort, da vi så ikke er sikre imod at blive forheksede. Alt det tøj, som året rundt er lånt ud, må være hjemme til højtiderne, for ellers slider heksene det op på farten til Bloksbjærg. P. Jensen.
A blev skovfoged næst efter Klemmen i Sorte-Mose. Da a så kom der, sagde han til mig, der stod nogle urter i haven, og dersom en ko kom til at få dem i sig, så vilde den dø, derfor skulde a grave dem op. Først var a nabo til ham, og vi var fattige at begynde på og måtte låne mange ting der ovre. Sådan kom vi jo tit sammen. Hau var så i lag med mig mange...
Jeg trorat have mistet min lykke ude i Haderslev. Jeg havde nemlig en gang lånt nogle få skillinger af en mand der ude, og da jeg fik dem, sagde han, at jeg skulde bringe dem på deu og den dag, ellers mistede jeg min lykke. Jeg kom ikke med dem i rette tid, og besynderligt nok, fra den tid har jeg ingen lykke haft. Manden havde vist med Mester Erik at...
Det var henne på Føniksborg der var en dreng, som eu aften skulde hen at låne et sold til at rense korn med, og han kom i spil med en hund, han kom til. Han kom hjem med soldet øg var halvt vild i hovedet, og vilde absolut ud til hunden igjen. De måtte til at have bud efter præsten, og da han kom, blev drengen hunden kvit. Kristen Ebbesen, Egtved.
På Holmsland var der en gang en præst ved navn Abel; han vidste besked om alt, hvad der foregik hjemme i gården, når han var ude. En aften listede karlen sig hen til vinduet, da han så, der brændte lys meget sent i præstens studerekammer. Præsten sad da ved sit skrivebord med ryggen til vinduet og så ikke om; men midt på gulvet lå en stor sort hund, og...
Beboerne i Tvis fik det råd at låne den røde tyr, som en vis mand ejede, og hvorhen den om morgenen vendte hovedet, skulde alteret stå. Den lå i dalen mellem to åer og to bakker, og alteret står i den nordre ende, der vendte hornene hen. Siden har der ved den østre side været bygget et kloster. h.....
Findes tre høje i Trøstrup sogn, på hvilke de gamle bønder sige, at der boede tre kjæmper. Den ene høj hedder Villums høj af en kjæmpe, hed Villum, den anden kaldes Erlings høj af en kjæmpe, hed Erland, den tredje høj kaldes Bjørns høj af en kjæmpe, hed Bjørn. Og de var alle tre smede, og siges, at Bjørn lånte en syhammer af Villum, og der han kravede...
En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb,. og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A lob ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!* Han løber ud og op på deres torvestak, men da var der ingen ting, og han sagde : «A, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmosc.» Nogle år...
Der boede en bjærgmand på Skovby mark i Brindmandshøj. Da folk blev så slemme efter ham og Bjærgfolks flytning. De døde stude. 429 vilde gjore kunster med ham, så blev han kjed af at være der og lånte et par stude af eu af Skovby mænd til at flytte med. Om morgenen lå begge stude dode, men der lå så mange solvpenge i båsen, at de kunde ikke se studene...
Bjærgmændeue i Hohøj, Kraghøj og Brøddenhøj er brødre. Bjærgmanden i Hohøj sagde en gang til broderen i Kraghøj: "Broer, broer i Kraghøj! kan du hilse din broder, ham i Brøddenhøj, om han vil låne mig sin kjedel til at syde kræmmeren i Siem med." Men ham i ?Hohøj beholdt kjedelen.
Der var bakkefolk i Jakobs bakke i Udby, men de kunde ikke være der for ringlen og kringlen i Judi by. Så flyttede de ned i Trindelbjærg bakke, for de folk i skovhuset ved Trindelbjærg var de gode venner med. Når de bagte, lånte de en skade ved dem, og når de så bar den hjem, lagde de en kage ved siden af til folkene. A er født i det hus. Da bjærgmanden...
da.etk.DS_01_0_00479
Ved Ubberup ligger en banke, som kaldes Banen, hvorfra der tit kom småfolk til den gård, der ligger tæt ved, og lånte mel og gryn, men de gav det alle tider tilbage. Når de kom i kvælden, sagde de: "Aften!* og når de gik, sagde de: "Nat!" Talte man om at tænde lys, skyndte de sig at komme bort. r. L. Grundtvig.
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Forhen plejede folk at gjøre kors i sædbunken, når de havde tærsket, ti så kunde de underjordiske ikke tage noget af den. I Tjørnede er der en gård, hvor Højfolket al tid kom for at låne mel og gryn, når deres eget var sluppet op. "I skal få igjen, når de får tærsket på Bonnerup, for der gjør de ikke kors i bunken," lovede de hver gang; de holdt også...
Der var et sted, der var ellefolk under deres ovn, og de kom og lånte brød, men betalte det godt nok igjen. Så en aften kommer der en rendende til manden ude i gården og siger: "Du skal hilsen Atis, te Watis er død, når du kommer ind." Manden kunde ikke forstå, hvad det var for noget pjåk. Men da han kom ind, sagde han det alligevel, han vilde jo...
Et sted her på kysten var der en grumme flink tolder. Han lånte således hans toldsegl ud til gode venner og bekjendte, for at de kunde gjøre brug af det ved passende lejlighed. Der var jo tit oplag af strandingsgods, og de kunde da godt bryde seglet, og når de var færdige med deres, sætte et nyt segl for. Eller også kunde det anvendes af skippere, der...
da.etk.JAT_05_0_00398
Der var syv karle fra Friscnborg-ogaou, der skulde til sessionen i Horsens. Så havde en af karlenes husbond lånt dem en befordring, så de kunde kjore derud. Da de kom til porten, sagde betjenten: “Har I nogle toldbare varer?” — ->Ja”, svarte de, “vi har syv ferske tunger, skal der gives told af dem?” — “Ja, vist skal I det, lad mig se dem!” Så vendte...
da.etk.JAT_05_0_00116
En degn i TJndersted, Pandrup, plejede at låne et par bugser af en mand, når han skulde synge i kirken, for han havde ingen selv. Så blev han uvenner med manden og kunde ikke mere få bugserne. Næste søndag mødte Pandrup i kirken i underbugser. Så siger præsten: “Nej, nu bliver det for galt, Pandrup”. — “Ja,” siger degnen, “det kan sku ikke blive...
da.etk.JAH_06_0_00688
En pige har fortalt, at hos hendes faders, der boede i Rejstrup, der kom et par ind om aftenen og vilde låne hus. Folkene tog noget halm ind, og så redte de til dem på gulvet i stuen. Men om morgenen, de kom op, da lå der 17. Der imellem dem var en, der altid gik og sagde: "Gud lad kraft fortære mig". Min moder sagde, at det sidste hun så hende, da gik...
da.etk.JAH_05_0_00572