Pastor Prangen i Nørbeg kom en aften til Fårup station med sin kones kyse på. Sådan en skulde De Fanden gale mig Lave, den er god i sådant vejr, sagde han til mig. Det var nemlig meget koldt. Lærer Våben, Fårup.
En Nat kjørte Præsten fra Vallensved med sin Kone og sine Døtre på Vejen mellem Vallensved og Kyse. Da så' Præsten et Ligtog komme imod dem. Så sagde han til Kusken: »Kjor ind til den højre Vejkant og hold stille.« Kusken gjorde det, men Kvinderne begyndte at skrige. »I skal tilforladelig være stille,« sagde Præsten, og så kjørte Ligtoget forbi uden at...
En gammel Mand henne fra Gjærum druknede sig selv. En Forvalter på en Gård her sønder i Sognet var en Aften ude at kjøre med Fruen og en Pige. Så sad han og vilde kyse dem med, at nu kom den døde. Han havde Lygterne tændt, men så kom der et Vindpust og slukte dem, og der lød en Røst, som sagde: »Du skal lade de døde være i Fred.« Jens Larsen Jensen...
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
Et par folk havde en bytting. Det var en grov omfjotting til at æde, og han så desforuden så grim ud, at de måtte lave et kammer til ham, for at han ikke skulde kyse folk....."Du skal få pølse til nadver!* ....."Pølse med hår på." Skar i den. "Pølse med ben i!" .....Moderen fik sin egen dreng, men han havde været så længe ved de underjordiske, at han var...
da.etk.DS_01_0_01061
De siger, at der går en Dame og spøger hver Nat oppe på Gram Slot, og det skal være den gale Grevinde, som går der. Gamle Birgitte vilde gjærne have hende at se, men kom rigtig deran med hende, og hun var ellers ikke af dem, der lod sig kyse. Hun har selv fortalt, hvordan det gik. Nu gik hun og lydede der oppe om Aftenen, og så hørte hun, Grevinden kom,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Min Broder var ude at tjene og vilde en Aften gå hjem i Følge med en anden Karl sådan ved Lag Kl. 10. Deres Vej faldt om ved Barrit Kirke. Da de kom der, siger den anden Karl: »Skal vi ikke gå over Kirkegården, for Vejen der er den næreste, og a går altid over Kirkegården, når a går denher Vej.« Jo, og de går så. Da de kommer midt på Kirkegården, kyler...
Præsten gik på Kirkegården om Aftenen, og så vilde Karlen kyse ham og tog et Lagen over sig. Da de nu mødtes, talte Præsten ham sådan til: »Er du et Menneske så tal, men .... ellers maner jeg dig ned i Afgrunden.« Karlen tav, og så manede Præsten ham ned til Knæene. Nu gav han sig til Kjende, og Præsten hentede da Vin og Brød og tog ham til Alters, inden...
En præst på Himmerland var i sin tid berømt for sin klogskab og indsigt i den sorte kunst; man sagde om ham, at den ting var ikke til i verden, som kunde gjøre ham bange. Det havde præstens kusk også hørt, og han gad da nok prøve, om han ikke kunde kyse wor fåer. En aften, præsten var ude i sygebesøg, tog kusken en oksehud over sig og gik op på...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
