På Vejen bymark står en kjedel med en stor sum penge i, man siger 18000 rdl., men det er læderpenge med sølvnagler igjennem. Ingen har hidtil kunnet finde dem, uagtet man har haft gamle skrifter for, at den står ved Ris-eng. En gammel kone, der døde for en snes år siden, har fortalt, at da hun en gang vogtede kvæg der og rodede med "in hyrdekjæp i...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
Pastor Prangen i Nørbeg kom en aften til Fårup station med sin kones kyse på. Sådan en skulde De Fanden gale mig Lave, den er god i sådant vejr, sagde han til mig. Det var nemlig meget koldt. Lærer Våben, Fårup.
En Nat kjørte Præsten fra Vallensved med sin Kone og sine Døtre på Vejen mellem Vallensved og Kyse. Da så' Præsten et Ligtog komme imod dem. Så sagde han til Kusken: »Kjor ind til den højre Vejkant og hold stille.« Kusken gjorde det, men Kvinderne begyndte at skrige. »I skal tilforladelig være stille,« sagde Præsten, og så kjørte Ligtoget forbi uden at...
En gammel Mand henne fra Gjærum druknede sig selv. En Forvalter på en Gård her sønder i Sognet var en Aften ude at kjøre med Fruen og en Pige. Så sad han og vilde kyse dem med, at nu kom den døde. Han havde Lygterne tændt, men så kom der et Vindpust og slukte dem, og der lød en Røst, som sagde: »Du skal lade de døde være i Fred.« Jens Larsen Jensen...
En gammel mand i Vejen, der nu er død, fortalte, at der østerst i Vejen by boede to troldkjællinger. Så havde de en præst i Vejen, der hed N. J. Bitxou, det var min bedstefaders bedstefader, og han var gået ind til dem og vilde have omvendt dem, men de fik magt over ham, så da han næste søndag kom på prækestolen, så blev han rørt på mælet og måtte gå ned...
Foldingbro bestod i sin tid kun af en krogård, men nu er det jo ikke alene en kro, men også en større landejendom. Der var legestue en aften og svir og drik, og så trak det op med et forfærdeligt tordenvejr. Men det førte kuns til, at de vilde have mere løjer af det, og de sagde spottende, at det var Vorherre og sant-Per, der var ved at kjøre deres klyne...
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre. Nej, Vorherre kjender ingen skarren til, siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret, sagde manden. N. J. Termansen.
Der var en gammel mand i Læborg sogn, som døde 1834, han skal have haft en hellig-tre-kongers stjærne, som han gik omkring med hver hellig-tre-kongers aften. Men en gang fik han for meget at drikke og slog den i stykker. Hans kone var så meget en forfærdelig rappenskralde, og så bildte han hende ind, te han var bleven overfalden af noget spøgeri ved...
Koncrgilåe holdtes al tid en 8 dage efter at barnet var fodt. Sa blev byens koner kaldt sammen. Nar de kom fra det gilde, var de ikke fulde, men helt ellevilde, og der var da ikke andet for mændene at gjore end at putte dem, for fik konerne fat på én, så var han uheldig. Nar de ingen kunde fa fat i, så gjorde de alt det spektakel, de kunde, i gårdene. De...
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
Fanø har i ældre Tid kun haft én Kirke, som har været fælles for samtlige Øboere. Den skal have ligget på (eller ved) en Bakke, som af de ældre Beboere kaldes St. Annas Bjærg. Nordby S., Fanø. P. Klemmensen-Pedersen, Holsted.
Præsten Koefoed, som siden blev Stiftsprovst og Biskop i Ribe, var fra 179195 Sognepræst i Brørup og Lindknud. 1792 brændte Brørup Præstegård, og da den skulde opbygges, var Præsten kommen i Tanker om, at der kunde blive en Mængde Syldsten af den store Tir stund-Sten. Han havde allerede ladet et Stykke af Stenen hugge af, da Øvrigheden skred ind og...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
Der var en kone i Brørup, de kaldte hende Gamle- Voldborg, hun skal have været en heks. En mand, som boede i samme by, han forsikrede, at han en dag havde set hende foran sig, og så kom han til at se til en anden side, men lige idet han kom til at se fremad igjen, løb der en hare i hendes sted. I en gård, hvor hun vilde ind, havde de lagt stål under...
Mod rotter og mus. Sant- Gregorius haver det skåret, jomfru Marie har det sammenbundet, Jesus Kristus har det sammenbåret. Viger, I mus og rotter, fra mig hen til N. N., der skal I have eders fode ud af hans avl og grøde. I navn G. P.... Ribe amt. Termansen.
I forrige århundrede var der en herremand på Skodborghus, Vejen sogn, der havde begyndt sin 1 ibnbane som skind kræmmer, og derefter ved alle midler, der stod til hans rådighed, og uden at være kræsen med hensyn til valget af samme havde svunget sig op til at blive herremand. Han var bekjendt vidt og bredt for sin rt hed og ryggesloshed. En gammel mand,...
da.etk.DS_06_0_00596
