I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Min Broder var ude at tjene og vilde en Aften gå hjem i Følge med en anden Karl sådan ved Lag Kl. 10. Deres Vej faldt om ved Barrit Kirke. Da de kom der, siger den anden Karl: »Skal vi ikke gå over Kirkegården, for Vejen der er den næreste, og a går altid over Kirkegården, når a går denher Vej.« Jo, og de går så. Da de kommer midt på Kirkegården, kyler...
Præsten gik på Kirkegården om Aftenen, og så vilde Karlen kyse ham og tog et Lagen over sig. Da de nu mødtes, talte Præsten ham sådan til: »Er du et Menneske så tal, men .... ellers maner jeg dig ned i Afgrunden.« Karlen tav, og så manede Præsten ham ned til Knæene. Nu gav han sig til Kjende, og Præsten hentede da Vin og Brød og tog ham til Alters, inden...
En præst på Himmerland var i sin tid berømt for sin klogskab og indsigt i den sorte kunst; man sagde om ham, at den ting var ikke til i verden, som kunde gjøre ham bange. Det havde præstens kusk også hørt, og han gad da nok prøve, om han ikke kunde kyse wor fåer. En aften, præsten var ude i sygebesøg, tog kusken en oksehud over sig og gik op på...
En præst havde en tjenestepige, der hed Maren, hun var aldrig ræd for nogen ting. Der var mange karle, delprøvede hende af, men de kunde ikke kyse hende. Så en gang fik præsten besøg af en ung student, og han vilde da også prøve at kyse hende. Nu havde han præket i kirken om søndagen, og så kommer han ind til hende og siger, te han havde glemt en bog...
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
Mine Bedsteforældre boede i Nordlunde, og min Moder i Veslerborg. Mine Forældre havde så været til Gilde der ovre i Nordlunde hos Bedsteforældrene, og da de så kjørte hjem om Natten, sad Fader i den forreste Agestol, og Moder bagi med et Par af Børnene. Som de så kjørte, begyndte Hestene med ét at fnyse, og Moder blev først opmærksom på det. Så drejede...
Min Bedstefaders Fader, han var gået ad Nørre-Farup en Aften og vilde til Hillerup. Da han så gik, kom han til at følges med en gammel Kone, der havde en Kyse på af de gammeldags, der står sådan langt frem, og allerbedst, som de går, så tager hun sådan i Siden af Kysen med Hånden, som jeg nu gjør, og kiger om efter ham. Så kom de til en Grøft, og der...
da.etk.DSnr_05_0_00585
Ved siden af Skulorstenen på Skramgàrdens mark går vejen fra Svindinge til Frørup. På den vej kjørte ved juletid en vogn med unge mennesker, som havde været til julebesøg i Frørup. Karlene var lystige og morede sig med at kyse pigerne, og én af dem ønskede, at Skuløret vilde komme og kjøre med. Som de nu kjører, bliver hestene stående og kan ikke trække...
Der har i gamle dage været spøgeri i Vejen præstegård. Ovre i nørre ende af det østre hus var et rullekammer, og der stod en seng ovre, men ingen kunde ligge i den om natten. Så var der en småmand, som arbejdede i gården, og han var meget dristig, og ingen ting kunde kyse ham. En aften sad folkene og snakkede om det spøgeri. "A gad nok vide, hvad det...
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
Der var en præst i Ulsted, der brugte at gå op til kirken, så snart det blev aften. Konen var så fortrødeu over det, og hun får karlen til at kyse ham med et lagen over sig. Han vil ikke svare. Så maner han ham ned til knæerne. Nu kunde han ikke redde ham, hentede vin og brød og manede ham ned. Der var en dynge eller bunke ved vejen fra Ulsted by op til...
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
På en stor Herregård omkring ved Assens var der en Pige, og hun havde Rideknægten til Kjæreste. En Aften var han gået i Byen, og så vilde hun gå i Møde med ham. Der kom også én, og hun troede, det var Hans. Da siger hun: »Å, du skal ikke kyse mig, Hans, for jeg véd godt, det er dig.« Så siger han, denher Fyr: »Ved du, hvem jeg er,« og i det samme slår...
Her i Vandel boede for en Del År siden en Mand, der hed Erik Hansen, og han var Sognefoged. Så var her en Kromand oppe i Rygbjærg, som hed Erik Nielsen, og han rejste meget på Handel. Han var en rig Mand, der havde mange Penge liggende i Kister og Skabe, og hans Kone hed Ane Marie. En Gang havde Erik Hansen hert, at han ikke var hjemme, og så var han...
Provst Bjørn i Tværsted var så slem til at gå på Kirkegården om Aftenen, og det lid hans Kone ikke. Hun får hans Karl til en Aften at tage et hvid Lagen over sig og gå op og kyse Præsten. Han var ikke så meget lysten i det, for han tænkte jo, det var ikke så meget heldig at komme til Præsten ved den Tid, men hun fik ham lige godt narret til det, og han...
Min Fader sagde tit til os Drenge, at vi aldrig måtte kyse nogen. En Gang fortalte min Moder os, hvorfor han havde sagt det. Min Bedstefader boede på en lille Gård tæt ved Fjelstrup Kirke, der hedder Bilidt, og han havde megen Forbindelse med Omegnens Folk og drev tit en Spas med dem. Så en Nytårsaften bad han sin Kone om at låne en Skjorte, og trak da...
Den gård, jeg er fra, og så vor nabogård bliver kaldt Tajgårde. De ligger i Hajstrup, Ørby sogn. De gamle fortalte, at der har ligget en herregård ved navn Tajgård. Lidt fra det andet skov, som hørte til gården, lå en lille bitte skov, og der ved kunde de ingen sinde holde heste tøjrede. En gang køerne stod tøjrede der nede, og pigen i den silde mørkning...
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
