Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
På en stor Herregård omkring ved Assens var der en Pige, og hun havde Rideknægten til Kjæreste. En Aften var han gået i Byen, og så vilde hun gå i Møde med ham. Der kom også én, og hun troede, det var Hans. Da siger hun: »Å, du skal ikke kyse mig, Hans, for jeg véd godt, det er dig.« Så siger han, denher Fyr: »Ved du, hvem jeg er,« og i det samme slår...
Her i Vandel boede for en Del År siden en Mand, der hed Erik Hansen, og han var Sognefoged. Så var her en Kromand oppe i Rygbjærg, som hed Erik Nielsen, og han rejste meget på Handel. Han var en rig Mand, der havde mange Penge liggende i Kister og Skabe, og hans Kone hed Ane Marie. En Gang havde Erik Hansen hert, at han ikke var hjemme, og så var han...
Provst Bjørn i Tværsted var så slem til at gå på Kirkegården om Aftenen, og det lid hans Kone ikke. Hun får hans Karl til en Aften at tage et hvid Lagen over sig og gå op og kyse Præsten. Han var ikke så meget lysten i det, for han tænkte jo, det var ikke så meget heldig at komme til Præsten ved den Tid, men hun fik ham lige godt narret til det, og han...
Min Fader sagde tit til os Drenge, at vi aldrig måtte kyse nogen. En Gang fortalte min Moder os, hvorfor han havde sagt det. Min Bedstefader boede på en lille Gård tæt ved Fjelstrup Kirke, der hedder Bilidt, og han havde megen Forbindelse med Omegnens Folk og drev tit en Spas med dem. Så en Nytårsaften bad han sin Kone om at låne en Skjorte, og trak da...
Den gård, jeg er fra, og så vor nabogård bliver kaldt Tajgårde. De ligger i Hajstrup, Ørby sogn. De gamle fortalte, at der har ligget en herregård ved navn Tajgård. Lidt fra det andet skov, som hørte til gården, lå en lille bitte skov, og der ved kunde de ingen sinde holde heste tøjrede. En gang køerne stod tøjrede der nede, og pigen i den silde mørkning...
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
På Vejen bymark står en kjedel med en stor sum penge i, man siger 18000 rdl., men det er læderpenge med sølvnagler igjennem. Ingen har hidtil kunnet finde dem, uagtet man har haft gamle skrifter for, at den står ved Ris-eng. En gammel kone, der døde for en snes år siden, har fortalt, at da hun en gang vogtede kvæg der og rodede med "in hyrdekjæp i...
Der var en bakke i Jennum, hvor der boede en bjærgmand, og han var gift med en kvinde af kristenfolk, som han havde taget ind i bjærget som barn. Så kom hun i barnsnød, og skulde have en kristen kvinde til at hjælpe sig. Så lå der et hus ved siden af bjærget, og der kommer bjærgmanden ind ad deres kjokkendør og ind ad deres kjedelgrue og spurgte efter,...
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Omkring ved 1881 boede i et Hus på Nørre-Broby Mark en Pumpemager, som døde der, og strags efter hængte Enken sig. Huset blev så kjøbt af Lærerens Søn i Broby, Hans Julius Møller, og ban boede der en Tid. Men så begyndte han med at gå hjem og ligge om Natten. Han talte i Førstningen ikke om noget, men da Folk trængte ind på ham for at få at vide, hvad...
Der lå en gammel Kro, der kaldtes Bilidt, i Hammer Bakker ved gamle HjørringÅlborg Landevej. En Gang kom en Mand ridende ad Vejen, og da kommer der et Par Fyre springende op og griber i Tøjlen. De beder ham stå af Hesten og udlevere hans Penge. Så tager han en stor lybsk Pølse op af Lommen og peger med den ad dem, idet han siger: »Hvis I tager ikke...
Mine Forældre boede jo her i Huset på Gammelhavn, og her er jeg født, men vi boede dog inde i Nabolejligheden den Gang. Så havde jeg en lille Søster, der var en lille livlig én og var helt rask. Da hører mine Forældre en Aften sådan et sært Spektakel inde i Stuen, og de kunde ikke begribe, hvad det var, der kunde gjøre det, for der var jo ingen Mennesker...
I Bræstrup blev ejeren af Vellinggård og så ejeren af den største gård i byen uenige om en eg, som fældedes af Vellinggårds ejer. Den stod lige i skjellet af deres skovdrifter, og de kunde ikke blive enige om, hvem der skulde have den. Den anden troede jo, dether var et overgreb. Så begyndte der på gården i Bræstrup et helt spøgeri. Det begyndte med, at...
I Oster - Brønderslev boede der en gang en præst, der havde ord for at være mere klog, end præster er i almindelighed. Nu hændte det sig en gang, at der var kommen ildløs i den store Vildmose, og da det blæste stærkt, forplantede ilden sig til de omkringliggende marker, og det så ud til, at markernes afgrøde skulde blive et rov for flammerne. Beboerne...
Der er en høj på Søren Skyttes mark, der kaldes Tinghøj. Her har tit vist sig et gjenfærd, som kaldes Tingpræsten. Han gik ad en sti, der var nedtrådt af ham både over korn og grønne marker fra Tinghøj og i vest til Galgeknold, som ligger på det vestlige af Gassum mark. Dem, der kommer over det strøg, så snart mørket falder på, de går altid vild. Jesper...
Der var en præst i Hvejsel, som var så grumme klog. Hver nat, når kl. slog 12, stod han op, tog en stor pakke boger under armen og gik op i kirken. Kl. 1 kom han tilbage igjen. Hvad han bestilte i kirken i midnatstimen, vidste ingen, ti vel lukkede han ikke dørene efter sig, men lysene tændte han ikke, og ingen turde i mørke gå ind og høre efter....
