I den tid, da man endnu havde de gamle udgangsog, som langt hen på efteråret måtte søge foden ude bade dag og nat, indtraf der en gang en begivenhed, hvoraf man bag efter tog den lære, at man ikke af kådhed skal give sig af med med at kyse uskyldige folk om aftenen. I en gård havde de et sådant gammelt og, som gjærne vendte hjem til gården om aftenen, og...
Pastor Prangen i Nørbeg kom en aften til Fårup station med sin kones kyse på. Sådan en skulde De Fanden gale mig Lave, den er god i sådant vejr, sagde han til mig. Det var nemlig meget koldt. Lærer Våben, Fårup.
En Nat kjørte Præsten fra Vallensved med sin Kone og sine Døtre på Vejen mellem Vallensved og Kyse. Da så' Præsten et Ligtog komme imod dem. Så sagde han til Kusken: »Kjor ind til den højre Vejkant og hold stille.« Kusken gjorde det, men Kvinderne begyndte at skrige. »I skal tilforladelig være stille,« sagde Præsten, og så kjørte Ligtoget forbi uden at...
En gammel Mand henne fra Gjærum druknede sig selv. En Forvalter på en Gård her sønder i Sognet var en Aften ude at kjøre med Fruen og en Pige. Så sad han og vilde kyse dem med, at nu kom den døde. Han havde Lygterne tændt, men så kom der et Vindpust og slukte dem, og der lød en Røst, som sagde: »Du skal lade de døde være i Fred.« Jens Larsen Jensen...
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
Et par folk havde en bytting. Det var en grov omfjotting til at æde, og han så desforuden så grim ud, at de måtte lave et kammer til ham, for at han ikke skulde kyse folk....."Du skal få pølse til nadver!* ....."Pølse med hår på." Skar i den. "Pølse med ben i!" .....Moderen fik sin egen dreng, men han havde været så længe ved de underjordiske, at han var...
da.etk.DS_01_0_01061
De siger, at der går en Dame og spøger hver Nat oppe på Gram Slot, og det skal være den gale Grevinde, som går der. Gamle Birgitte vilde gjærne have hende at se, men kom rigtig deran med hende, og hun var ellers ikke af dem, der lod sig kyse. Hun har selv fortalt, hvordan det gik. Nu gik hun og lydede der oppe om Aftenen, og så hørte hun, Grevinden kom,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Min Broder var ude at tjene og vilde en Aften gå hjem i Følge med en anden Karl sådan ved Lag Kl. 10. Deres Vej faldt om ved Barrit Kirke. Da de kom der, siger den anden Karl: »Skal vi ikke gå over Kirkegården, for Vejen der er den næreste, og a går altid over Kirkegården, når a går denher Vej.« Jo, og de går så. Da de kommer midt på Kirkegården, kyler...
Præsten gik på Kirkegården om Aftenen, og så vilde Karlen kyse ham og tog et Lagen over sig. Da de nu mødtes, talte Præsten ham sådan til: »Er du et Menneske så tal, men .... ellers maner jeg dig ned i Afgrunden.« Karlen tav, og så manede Præsten ham ned til Knæene. Nu gav han sig til Kjende, og Præsten hentede da Vin og Brød og tog ham til Alters, inden...
En præst på Himmerland var i sin tid berømt for sin klogskab og indsigt i den sorte kunst; man sagde om ham, at den ting var ikke til i verden, som kunde gjøre ham bange. Det havde præstens kusk også hørt, og han gad da nok prøve, om han ikke kunde kyse wor fåer. En aften, præsten var ude i sygebesøg, tog kusken en oksehud over sig og gik op på...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
