Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
Søren Jensens farbroder gik en aften gjennem skoven fra Bæk til Kohnab, hvor der går tre hvide kvinder, som har brændt et barn. Ved en vandpyt tæt ved siden af stien kom han til dem og hilste "goj-awten!" Så skød en af dem til ham, og lian tabte bevidstheden, som kom først tilbage, da han var ude ved den søndre ende af skoven. Siden var han ikke rigtig...
Lange-Margrete var en Tater og dræbte frugtsommelige kvinder og spiste hjærterne af børnene, for hun havde den tro, at når hun kunde nå at få 7, kunde hun blive usynlig. Men hun nåede kun at få 6. Så blev hun fanget og sat ind i et kjælderhul under den vestre fløj på N.-Vosborgs hovedbygning og senere halshugget. Det hul kaldes den dag i dag...
Kvinder med sammengroede ojenbryn skal som oftest være marer. Man skriver marekors over heste i stalden. Et sådant kors danner en seksoddet stjærne og skrives ud i ét træk ligesom det i ur. 68 nævnte. J. M.
Varulvene er slemme til at forfølge frugtsommelige kvinder. En gang kom en sådan ind i stuen til en kone, men heldigvis havde hun et drengebarn hjemme. Hun bad da barnet gribe en stor træsløv (træske), og med denne drive den slemme gjæst på dSren, ti et drengebarn kan let få magt over den. Kr. E.
da.etk.DS_02_F_00006
Ved den bæk, der løber lige vesten om Vejrum præstegård, skal der i sin tid have boet ellefolk. Deres 32 A. Eliefolk. kvinder, som ofte har været set, når de stod og vaskede toj i bækken, havde meget lange bryster. M. Møller.
Adam havde først en kone, der hed Lillis, hun kunde flyve, og hun kunde svomme, og når hun bekom born, var det en halv snes stykker på tiden. Det var alle deher ellefolk, og de var så bitte lille. De fik det navn efter deres moder, for det hun havde alle de 1-er i hendes navn. De gamle vilde have til, at Vorherre skabte to mennesker på én gang, og så...
Pi: kvindeligt anderetykke, skjørt og livstykke (bol) gående tid i ét, Pigebørn har pien hægtet bag til, men voksne kvinder hægter den fortil. Språåpind (spradepind): pind til at pirre op i lyset eller ilden med. Gistne brødet: overstryge det før bagningen med vædelse, der er rørt sammon af mel og vand. Derved bliver det glat og kommer til at se hvidt ud...
Pastor Tyrk i Ørløs, Væsløs og Arup var meget usædelig. Han lod en galease bygge i Norge. Da en gammel mand spurgte ham, hvad han vilde have den til, svarede han, at den vilde han have at sejle fragt med fra Danmark til Norge. Manden tykte ikke, kan kunde få fragt til sådant et skib, og spurgte ham, hvad den fragt skulde bestå af. Han svarede: Af ene...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
Brudepigerne folger bruden. Brudeforer bruges un enhver af de to kvinder, der folger hende i stolen, én af mandens, og én af konens familie. Brudgomsforer om enhver af de to mænd, der fører brudgommen, én af mandens og én af konens familie. Agerskov. K. J. Lyngbys saml.
Når man indtager en hest af græsset, Ua skal man intet vand give hannem forend på andendagen imod aften, og give hannem rughakkelse at æde og to krubben ren og bestryge den med det, som går fra kvinden hver måned, når de har deres tid, og giv hannem af de rode rønnebær mider foderet, er godt. Borge Pedersen.
Der var et fruentimmer i Børsmose, der var så slem til at plyndre ligene. Der kom en gang mange i land, og så gik hun ned og satte sig skrævs over dem og knappede klæderne op, hvorpå hun trak dem af det. Da hun så havde fået en byldt, gik hun med den.. En gammel mand havde set det, og han sprang ned, rejste et af ligene op på sædet og satte sig i skjul...
Lange-Margrete havde spist 9 børnehjærter af frugtsommelige kvinder, og så blev hun fanget, men så kunde de ikke holde hende i arrest, for ingen lænker kunde holde hende. Dersom hun havde nået at få en snes, så kunde ingen våben have bidt på hende, og det var også hendes mening, at hun vilde have haft så mange. Hun var lige så stor og hul at se til som...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
I gammel tid gik kvinderne med en hilld (hylle, fordi de hyllede dem i den). Det var en lang kåbe, i modsætning til de damaskes kåber, der slap ved skjortelinet. Konerne havde både en nakkesløjfe og hagesløjfe, og forklædet gik næsten sammen bag på. Mændene gik med kallemankes trøje og manskjesters bugser. Chr. Sørensen, Anholt.
En Mand kom en Aften silde gående over Skelund Kirkegård. Han så da en Kvinde siddende på en Grav med et nyfødt Barn i Armene. Kvinden, som Manden havde kjendt, medens hun levede, tiltalte ham og bad ham om Tøj til at svøbe Barnet i. Da han ikke havde noget Tøj med sig, rev han et Stykke af sin Skjorte og gav hende. Hun forlangte endvidere hans...
På Als levede der for mange År siden en Troldkvinde, og da der på den Tid byggedes en Kirke her i vor Omegn, og Troldkvinden mærkede det, tog hun i sin Forbitrelse og lagde en Sten i sit Strømpebånd og slyngede den så over imod os. Men Stenen sprang i to Stykker. Det ene Stykke faldt ved en By, som er Naboby til mit Fødested, og den blev derefter kaldet...
da.etk.DSnr_03_0_00091
