I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Mens jeg som Barn var hjemme i Sødrup tæt ved Oldrup, var vi en Dag ude i Haven, og da kom der en Ugle og satte sig i et Æbletræ der ude. Det gjorde et uhyggeligt Indtryk på os, både fordi det var om Dagen, og dernæst, fordi det var meget sjældent, vi så, Ugler der i Byen. Det var da den første Ugle, jeg har set. Da vi Børn så siden kom ind, var min...
Når der falder ildgnister på gulvet om morgenen, skal der nok komme fremmede den dag. T. Kristensen, Rønsl.
da.etk.JAT_03_0_01191
I nogle Høje norden for Sæby var der også en Drage, og der var også Kvinder med til at grave hende ud. Jens P. Pedersen, Ilbjærge.
da.etk.DSnr_02_C_00091
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
Ved Dodmandsbjærg i Nørby ved Blåvandshuk sés en halv mand gående om aftenen, og tre hvide kvinder kommer gående fra havet og oster på og klager sig. lærer hansen, v.-hornum.
Når kvinderne har vasket tøj, og karlene vil stylpe bukserne op, så får de lykke til at få vasken tør.
Når kvinderne har lykke til at få tort vejr, efter at de har vasket tøj, siger man, at de har haft god karleynde.
Når højre næsehor klor, kommer der eu herre, venstre, en dame. V. F.
Synger man om morgenen inden dovretid, skal man græde inden aften. P. Kr.
Når dit forklæde bar været længere end din kjole, bar din fader været bedre ved dig end din moder. K. M. K.
En dag jeg var inde i en gård i Roved, hørte jeg folkene der fortælle om, at en kone brugte at koge ludgrød til sine børn for at indsnævre tarmene, sådan at de ikke skulde spise for meget. Signe Møller, Charlottenlund.
Nogle af kræmmerne kjøbte svin og drev syd påT og så tog de manufakturvarer med tilbage. Kejserindesirtsesklæder, der var røde med sorte prikker på eller og en sort bort om, brugte kvinderne om halsen, og kejserindesirts brugte de til luer. Gullestrup.
Det er almindeligt i Vesteregnen, at mænd og kvinder (går ud af kirken samtidig, i Osteregnen derimod går kvinderne først ud og så mændene. 8. Begravelse.
da.etk.JAH_04_0_00243
Mandfolk og kvindfolk går samtidig ud af kirken. Mandfolkene rejser sig op, når der messes, men kvinderne kun under velsignelsen. Kristen Jensen, Hemmet.
da.etk.JAH_04_0_00242
Hvis en frugtsommelig Kvindes Næse drypper, overlever hun ikke Fødselen. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H).
Ulvene var værst efter frugtsommelige Kvinder. Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_F_00001
