Her var også kvægpest. I Krogen, en gård her i Gjern, blev der kun en nyfødt kalv tilbage. Fækulen var lidt længere sydvestlig. Jens Kovdal, Gjern.
Der var en ladefoged på Tvilumgård, der var så hård. Endelig blev hovbønderne i hostens tid enige om at slå kreds om ham og kvæle ham, og for at de kunde være fælles om det, blev aftalen, at hver hørtkarl skulde give ham et hak af høleen, og hver pige et krat af riven. Siden har det spøgt på det sted, og mange har været i forlegenhed der. Jens Kristensen...
Da pesten var her, måtte folk ikke komme over den ovre bæk fra den ene side af byen til den anden, også stod de og råbte over til hinanden. Derfor blev den også kaldt Råbesbcekken. Forken kaldtes den også Hjordebæklcen, da byhjorderne i fællesdriftens tid vandede deres bøveder ved en stor vanding i den. Jens Kovdal, Gjern.
Der har været skov fra et stykke vesten for Gjern og ned til Gudenå, så man kunde gå i skyggen af træerne hele vejen. Det er fra Kukkensbakke. jens kovdal, cjern.
Der var en mand, som trak sine kreaturer til den hellige kilde på Skanderup kirkegård, og så skred den sammen. jens kovdal, cjærn.
Min moder fortalte, at de i Jels satte koerne ud i skoven i kvægpestens tid, og beboerne havde kun én ko, der gik kvægpesten igjennem. Peder Skau, Bukshave.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
En gammel mand i Ekkund fortalte, at i Abild, sonden for Ribe, hvor han var fra, der uddøde alle kreaturer så nær som 3 køer af kvægpest. Jørgen Andreas Lavrsen, Havlund.
Der har været kvægpest her tre gange. Æ høvder var da lige sà dyre som æ garde. Peder Kristensen. Rottesgàrd.
Min oldefader kunde huske, der var kvægpest, og mændene gik sammen og holdt bøn til Vorherre for den. Men der gik jo grov mange kreaturer til. Der har været en lille høj på vor kirkegård, og der er sagt for mig, at den er fra den tid, der var pest. Krisen Nielsen Hulmose, Hoven. Manden sammenblander her de to slags pest med hinanden. Højen på kirkegården...
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
I kvægpesten dode næsten alle kreaturerne ud i Lunde sogn. Der var mange beboere, som slet ingen havde, og det var godt, når de havde en ko eller kalv. Hvad der var død, det blev i regelen kjørt hen til Frammelev-Langbjærg, og der blev det begravet i en kule i en grusgrav. Det sted kaldtes Kræhulen. Snedker Lars Kristian Pedersen, Ringe, N.-Næræ.
Peder Meldgards bedstemoder var fra Gandrup, og i hendes barndomstid var der sådan kvægpest i byen. tit de i den gård. hun var fra. mistede alle deres kreaturer så nær som en spæd kalv. Den satte do pa deres arnested og holdt den indelukket der. Så beholdt de den. Elere steder mistede de en stor del kreaturer. Vesten for ladegården er en dam, og ud i den...
Da der var kvægpest her i egnen, havde de hytter og jordhuller ude i skoven til de friske kreaturer, og bar fodring langvejs fra derud, for at de ikke skulde blive smittede. De måtte gå hele fjerdingervej for at fodre deres kræ. Peder Svane, Hornum.
