Der har været kvægpest her tre gange. Æ høvder var da lige sà dyre som æ garde. Peder Kristensen. Rottesgàrd.
Min moder fortalte, at de i Jels satte koerne ud i skoven i kvægpestens tid, og beboerne havde kun én ko, der gik kvægpesten igjennem. Peder Skau, Bukshave.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
En gammel mand i Ekkund fortalte, at i Abild, sonden for Ribe, hvor han var fra, der uddøde alle kreaturer så nær som 3 køer af kvægpest. Jørgen Andreas Lavrsen, Havlund.
Min oldefader kunde huske, der var kvægpest, og mændene gik sammen og holdt bøn til Vorherre for den. Men der gik jo grov mange kreaturer til. Der har været en lille høj på vor kirkegård, og der er sagt for mig, at den er fra den tid, der var pest. Krisen Nielsen Hulmose, Hoven. Manden sammenblander her de to slags pest med hinanden. Højen på kirkegården...
Her var også kvægpest. I Krogen, en gård her i Gjern, blev der kun en nyfødt kalv tilbage. Fækulen var lidt længere sydvestlig. Jens Kovdal, Gjern.
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
Et par kjærestefolk gik en aften i månelyst vejr på Resen kirkegård. De blev da forskrækkede for et hvidt menneske, der stod på diget. Men det blev opklaret, at det var degnens karl, der var sprungen af sengen for at se efter, om degnens best endnu gik inde på kirkegården. Det var jo i den tid, han skulde til Humlum og synge i kirken, og så havde han en...
Det var i Klitmoller, der kom sørøvere i land, og da karl og pige så dem, rendte de deres vej fra gården. Manden var til søs, og konen lå i barselseng, så hun havde nu en sølle stilling på det. Så kravlede hun op på ovnen med hendes bitte barn, og der kunde hun sidde og se, hvordan de tog kjød og flæsk og sengklæder og høvderne med og rejste af med ud...
Når Kokæggene bliver lagt i æ Staldmog der gjør de dem så ruger de dem selv ud, og det Æg bliver der en Skorpion af. Den, der ser den, kan ikke leve. Peder Kristensen, Fabjærg.
da.etk.DSnr_02_E_00099
De har sagt, at der skal gå en Løngang under Jorden fra Friishøj til Fabjærg Kirke. En gammel Mand har sagt, at han har set en gløj Stang, der trimlede sig der oppe på Højen og så foer ud til en Høj Ude i Heden. Peder Svendsgård, Fabjærg.
Min søster havde et bitte barn, der var fem år og kunde ikke snakke, men kunde forstå, hvad de læste, for uår hun læste galt, så rykkede barnet i hende. Så rejste hun hen til en klog én i Himmerland, og han sagde, straks, hun kom ind: »Har du ikke et bitte barn, der er sygt?« »Nej«, svarede hun, »det fejler vel ikke andet, end at det er dumt.« Jo, sin...
Heksene kunde trække kornet af marken, sådan te der kunde ikke avles. Den gamle Anders Savmandsgård kunde kjende råd for det. De skulde tage eu håndfuld byg og en håndfuld havre og lægge under en fure i deu mands mark, som de troede var deres skademand. Sådan skulde der lægges flere steder i marken en håndfuld hist og her, så kunde heksene ikke tage...
Min søster i Vang vilde have at vide af den kloge mand i Himmerland, hvem hun skulde giftes med. »Den er i gården«, svarede han. Ja, det knnde ikke passe, for karlen var forlovet, og manden var gift, »og drengen skal a da ikke have.« »Ja, nu kau du jo give agt på det, du skal møde den i gården.« Så mødte hun drengen, og huu blev også gift med ham...
da.etk.DS_06_0_00821
