Kvægpesten kom i Luften. Høvderne stod og snøftede og keg i Vejret, og så blev de syge. I Holm døde alle deres Kreaturer, og så blev de kast ned i et stort Hul vesten for Gården. Min Fader fortalte, at i hans Drengetid var de ved at kaste Benene op, men så blev Folkene rædde for, at Pesten skulde komme igjen, og så dækkede de atter Benene til. Erik...
Efter Sagnet har der været Kvægpest her, og hvor Kreaturerne blev gravet ned, blev der plantet en Tjørn, for at Stedet kunde kj endes. Der var en i Give nordvest for Møllen, hvor der gik en gammel Drift fra den Tid, de havde Byhyrde, og der blev de døde Dyr gravede ned. Der var et stort Jorddige ved hver Side af Vejen ud efter Troldhede. Når Hyrden drev...
Det menneske er ikke født, der kan gå til et kongelys. De står og brænder, hvor der ligger et kongeløsen. Ved Svejstrup er der en kold (en fladning med skrænt til tre sider), der kaldes Hjordens kold, for der ligger alt deres fæ begravet, som døde i kvægpesten, det kom ned i en stor kule. Der fortælles, at her også har stået et lys og brændt, som ældre...
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
Alt kvæg her i landet blev slået ned i kvægpesten. Der blev efter gamle folks sigende 75 køer slået ned. En husmand bor fra. sognet gav dem hver et slag for panden, Når de var trukken ud til graven, hvor de skulde kastes ned, og så herned med dem. Han blev sådan ved. indtil han kom til sin egen ko, da kunde han ikke mere, og en anden matte da tage fat....
Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: A vil missel hellere have den inde i mit bryggers. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
Da der Var kvægpest her i sognet, havde de tilsidst ikke uden én ko på Hantmelmose, og den gik los i marken hele sommeren, og fattigfolk gik og malkede den, hvem der vilde. Kroppen af de dode dyr blev smidt i Ingstrup so. I min drengetid gik a og fiskede mange ben op. Det var lige i mundingen af Tjenbæk. hvor den lober ud i soen. De var vel sejlede...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
Den gang kvægpesten grasserede, var der en mand, som boede på Tvilum, og en anden i Mollerup han hed Store-Knud og de havde gjort akkord om, at hvem der blev sparet fra den pest, den skulde give den anden to koer. Pesten tog Store-Knuds koer, men den anden beholdt hans. Så gik Store-Knud til ham og vilde have de to køer, de havde snakket sammen om....
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
Der var tre Jomfruer, der ejede Kalbygård, og de byggede de tre Kirker i Linå, Dollerup og Bjarup. De var en Dag ude at sejle i Søen, og da tabte den ene hendes Guldring. For at få den tilbage, satte hun Søen i Band. Så sank Vandet i Afgrunden, og Fiskene lå da og sprællede, så de kunde tage dem med Hænderne. En af Fiskene blev bragt op til Gården, og da...
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
Også i Brundby rasede kvægpesten voldsomt. Hos mange dræbtes bele besætningen, og kun enkelte individer skånedes i visse gårde. I Pilemark døde alt kvæg undtagen en kvie. De i Tranebjærg sogn af kvægpest dode dyr blev nedgravede dybt i jorden med kalk imellem. Der fortælles, at der skal være nedgravet 1400 dyi med hud og hår. Stedet er vesten for...
Nogle påstår, at kvægpesten var her ga 8om$ø L745, hvilket ifolge en gammel skattebog fra en gård i Pilemark ma betegnes som aldeles rigtigt, og meget kvaig dode da. På Bisgård addøde hele kvægbesætningen med undtagelse af en ko og en stud, og i den nordre gård i Vadàtrwp dode alle kreaturerne. Ejeren af den sondre gård lykkedes det derimod at redde lude...
Jeg er født i Gram By, og min Bedstefader Hans Kristian Bennetsen var Ejer af en Mark oppe på Jenning, en god Fjerdingvej sønden for Gramby. Den hellige Kilde er netop på den samme Mark. Nede på den Mark havde vi en gammel Lade standende, og den Gang Kvægpesten begyndte, så lod min Bedstefader nogle Båse indrette oppe i den Lade, så Kreaturerne kunde stå...
Der var en Kone i Danzig, der skulde føde, og så lagde hun sig ned og fik en dejlig Dreng. Det var i den Tid, de altid foer til Præsten alt det første, Børnene var født, for at få dem døbt. Da de kom så der med Drengen, var det blevet til en Karpe. Den vilde Præsten jo ikke døbe, og så måtte de hjem igjen. Men da de kom hjem, var det igjen blevet en...
Af de lange æg kommer der kokkyllinger, og af de mere korte og rande hanekyllinger. [Jglbølle. Martin Dvili., S. Ditlevsen, N. Kr. Pedersen, M. \l.
da.etk.JAT_01_0_01146
