En Kone i Nørskov vilde absolut have Bedstefader til at give sig en Flaske Brændevin, imod at hun så lærte ham at stille løbske Heste. P. Johnsen Pedersen, Farre. Lindeballe S., Tørrild H.
Hus-Tammes i Sejrup var for Resten en Svigersøn til Den hvide Smed, som var en meget berømt klog Mand. Han boede i en Jordhule i Ogsenbjærge i Givskud Sogn. Der har min Bedstefader ofte været hos ham for at hente Råd. Han havde en Masse Bøger. En Gang sad han og en, der hed Mønster, i Kollemorten Kro. I samme Stue sad nogle rige Handelsmænd, hver med en...
Nikolaj Rasmussen var en Gang nede hos Søren Sillesthoved med en syg. Da han vilde kjore ham hjem igjen, sagde Søren: »Do æ wol wond le å køjer å do æ wol en trowend Mennisk.« »Ja,« siger Nikolaj. »Ja, de æ gåt nok,« siger Søren, »men swåer mæ åpregtig åsse æ de siisl. a spuur dæ omm.« »Ja, åsse de ær a,« siger Nikolaj. »Ja, køjer kons så.« siger...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var Lerkakkelovn i Jørgens Stue på Birkebæk, og der sad han foran den og varmede sine Fødder på en bred Kampesten, som lå der, og sad og røg af sin Pibe. Konen, Kirsten Birkebæk, stod i Loen og tarsk, for hun tog sig af Avlen. Når Jørgen gik ud at praktisere, havde han Krampetræsko på og hvide Strømper og sid Frakke og høj stor Hat, hvori han...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Lars Jensen Lund i Givskud var en gudsforgåen Krop og slem til at drikke. Han var en Gang til Alters netop i den Tid boede han i Torlund i Ejstrup Sogn, og efter Altergangen i Snede Kirke gik han så hen i Kroen. Konen bad ham om at komme med hjem, men han svarede, at hun kunde gå. Hun ventede så efter ham til hen imod Aften, og hun bad ham da igjen...
I »æ Vadedam« i Givskud vandedes Hestene, da der ingen Brønd var til Gården. Karl og Pige red Hestene til Vands. Så løb et Øg derud og vilde ikke komme i Land. Så siger Karlen: »Da gid Satan fløt dæ!« og så hørtes der et Brag, og Øget kom i Land. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Jens Kusk var, efter hvad gamle Folk beretter, næsten alvidende. Han kunde se på Folk, i hvad Ærende de kom til ham, og forundrede dem ved at svare, inden de spurgte. Han kunde sige til dem, der kom for at få Hjælp: »Rejs du kun hjem, det er i Orden.« Han havde en Gang liggende på Bleg et mægtig langt Stykke hjemmegjort Hørlærred. En Mand, der på en...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Et Sted i Farre Mølleeng stod der en svær Egepæl, og der vilde ingen Heste stå tøjret. Fanden tog et Hjul af en Vogn der og bar æ Stæl. Manden i Farre Mølle hed Rahbæk. P. Johnsen Pedersen, Farre. Give S., Nørvang H.
Det var gruelig galt med Spøgeri ved Harresø Bro, og der gik en hovedløs Hest. På det Sted er der en Gang bleven slået en Kræmmer ihjel, og så røvede de hans Penge. Givskud S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
Køer, der om Foråret var så magre, at de ikke kunde rejse sig selv, ridsedes i Halen, og i Såret blev lagt Peber og Kalmusrod, og så skulde Dyret have 1 Skæppe kogt Rug. Peder Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
At fordrive Vorter. Når der i Maj Måned falder en Sling, så løb du ud i Marken og stryg Vorterne over med det Vand, som ståer på Koekaserne, så er Vorterne inden få Timer borte. P. Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
På Tornumgårds Mark lidt til Vester fra Gården er en gammel Tornebusk, og efter denne Busk skal Gården have sit Navn. Busken har stået, hvor den står, så længe nogen af de gamle ved at fortælle, og blandt Folk gik i ældre Tid det Sagn, at den Dag, da denne Busk ødelægges eller fjærnes, vil Tornumgård brænde. I Pesttiden jordede man de døde i store Kuler...
Bag ved Husmand Peder Edsgårds er en Brink og en Fordybning. Der skal Gammel-Loftlund have ligget, og på den anden Side Vejen ved Sørens Havegjærde ligeledes Brinker og Lavninger, og det skal være Tornumgårds gamle Gårdsplads, som der findes. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_03_0_01002
Ved Give Kirkegårdsmurs sydvestre Hjørne har der været en hellig Kilde, hvor mange søgte til. Sognefoged Skov i Give fortalte mig, at han sammen med andre Børn i sin Skoletid gik derop og drak af Vandet, og at Byens Folk hentede deres Vand der. Kilden er nu fyldt, men der er et Væld på Stedet, hvor der altid har stået Vand. P. Johnsen Pedersen, Farre....
Lygtemænd er Ånder af uretfærdige Mennesker, der ved falsk i Skin leder andre ud i Moser og Uføre. Et Middel mod dem er, at man vender sin Lue med det indre ud ad. Man må vogte sig for at kalde ad dem, for så kommer de. Over Tornumgårds Mark går der en Lygtemand. En Mand i Farre gik om Natten op på æ Engmark, der hører til Gården, og hentede Havreneg, og...
