Da kvægpesten var her i Vejlby, havde min nabo her vesten for kun én ko, og den var han ræd for at miste. Han lukkede den da inde i et afsides aflukke, for at den ikke skulde blive smittet. Men der stod den hele tiden og brølte så forfærdelig. Så sagde en af naboerne: >Kan Vorherre ikke se hende, så kan han da høre hende. Anders P. Nielsen, Vejlby.
Efter kvægpesten var der ikke uden et hoved igjen i Sønder - Vrå, og det var i Bundgård. En mand fra Borup havde en kviekalv igjen, og da hovedet i Bundgård var en stud. sa byttede de, for tit denher mand kunde få et hunhflved til tillæg. Anders Sørensen, Linderup.
Fra kvægpesten fortalte de af, at der var ikke uden 1 ko i Ytrup i Bybjærg, og i Bbjærg der var 1 ko og 2 andenårs kvier, det var alt det hoveder, der var. I Rcerup var der ikke uden 3 hoveder. Alle de dode hoveder blev begravede i en sig, som kaldes Soves/g. Der er da en lavning endnu. Kristen Mortensen, Vejsmark.
I kvægpesten dode næsten alle kreaturerne ud i Lunde sogn. Der var mange beboere, som slet ingen havde, og det var godt, når de havde en ko eller kalv. Hvad der var død, det blev i regelen kjørt hen til Frammelev-Langbjærg, og der blev det begravet i en kule i en grusgrav. Det sted kaldtes Kræhulen. Snedker Lars Kristian Pedersen, Ringe, N.-Næræ.
Peder Meldgards bedstemoder var fra Gandrup, og i hendes barndomstid var der sådan kvægpest i byen. tit de i den gård. hun var fra. mistede alle deres kreaturer så nær som en spæd kalv. Den satte do pa deres arnested og holdt den indelukket der. Så beholdt de den. Elere steder mistede de en stor del kreaturer. Vesten for ladegården er en dam, og ud i den...
Da der var kvægpest her i egnen, havde de hytter og jordhuller ude i skoven til de friske kreaturer, og bar fodring langvejs fra derud, for at de ikke skulde blive smittede. De måtte gå hele fjerdingervej for at fodre deres kræ. Peder Svane, Hornum.
Kvægpesten kom drivende i luften akkurat ligesom en tåge. Hvor den tåge kom over, dode kreaturerne næsten helt ud. Osten gården har vi et par alen nede i jorden fundet mange knokler af kreaturer. Mads Graversen, Svendsgård.
Ovenfor Visborggård, et stykke osten for, er et sted, hvor 300 stude blev begravede, som dode af kvægpesten. De har ikke turdet røre ved stedet for ej at få pest igjen. Godt de to parter af de kreaturer, bønderne ejede og havde, døde for dem. Jens Hansen, Sønderup.
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Mens kvægpesten var, havde de i en gård i Nielstrup flyet en hvid kvie over til Langskov på foder. Den gang pesten var så forbi, kom mændene sammen, og dem fra Nielstrup spurgte Langskovmanden om: Hvordan har dine bestået sygen? De er døde hver og en, svarede han, a har kun en hvid kvie i mit nøds, og det er ikke en gang min egen. Ja, da har...
Min faders moder hun hed Karen Jenster, og hun blev gift her i Gadbjærg med Jens Kristensen. Hun skulde have en ko i medgift fra Smidstrup, men i det samme kom kvægpesten. Smidstrup by ligger som i en dal mellem nogle banker, og der nede i det dalstrøg kom en blå tåge og lagde sig over, så de kunde tydelig se den, og med den fulgte pesten. Folkene i...
Min moder fortalte, at henne på Stallerupgærd i Harte blev alle kreaturerne slåede ned i kvægpesten. Der blev gravet en kule, og så blev de alle trukne hen til kulen, der på kanten slåede ned og så styrtede i hullet, og lige strags blev der smidt jord på dem. De kunde formelig se, hvordan jorden løftede sig over dem. Kristen Rønning, Bramdrup.
Kvægpesten kom i Luften. Høvderne stod og snøftede og keg i Vejret, og så blev de syge. I Holm døde alle deres Kreaturer, og så blev de kast ned i et stort Hul vesten for Gården. Min Fader fortalte, at i hans Drengetid var de ved at kaste Benene op, men så blev Folkene rædde for, at Pesten skulde komme igjen, og så dækkede de atter Benene til. Erik...
Efter Sagnet har der været Kvægpest her, og hvor Kreaturerne blev gravet ned, blev der plantet en Tjørn, for at Stedet kunde kj endes. Der var en i Give nordvest for Møllen, hvor der gik en gammel Drift fra den Tid, de havde Byhyrde, og der blev de døde Dyr gravede ned. Der var et stort Jorddige ved hver Side af Vejen ud efter Troldhede. Når Hyrden drev...
Det menneske er ikke født, der kan gå til et kongelys. De står og brænder, hvor der ligger et kongeløsen. Ved Svejstrup er der en kold (en fladning med skrænt til tre sider), der kaldes Hjordens kold, for der ligger alt deres fæ begravet, som døde i kvægpesten, det kom ned i en stor kule. Der fortælles, at her også har stået et lys og brændt, som ældre...
I kvægpesten blev alle kreaturerne her i egnen slået ned. Der blev gravet en stor lang grav ude i strandkanten i skoven ved Einsiedelsborg, og så blev alle folk beordrede til at drive deres kvæg derud, alt hvad de havde. Men en kalv eller kvie lob fra dem på vejen, og de kunde ikke få fat i den igjen, se den overlevede pesten. Ku blev dyrene slåede ihjel...
Alt kvæg her i landet blev slået ned i kvægpesten. Der blev efter gamle folks sigende 75 køer slået ned. En husmand bor fra. sognet gav dem hver et slag for panden, Når de var trukken ud til graven, hvor de skulde kastes ned, og så herned med dem. Han blev sådan ved. indtil han kom til sin egen ko, da kunde han ikke mere, og en anden matte da tage fat....
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: A vil missel hellere have den inde i mit bryggers. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
