Min moder fortalte, at de i Jels satte koerne ud i skoven i kvægpestens tid, og beboerne havde kun én ko, der gik kvægpesten igjennem. Peder Skau, Bukshave.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
En gammel mand i Ekkund fortalte, at i Abild, sonden for Ribe, hvor han var fra, der uddøde alle kreaturer så nær som 3 køer af kvægpest. Jørgen Andreas Lavrsen, Havlund.
Der har været kvægpest her tre gange. Æ høvder var da lige sà dyre som æ garde. Peder Kristensen. Rottesgàrd.
Min oldefader kunde huske, der var kvægpest, og mændene gik sammen og holdt bøn til Vorherre for den. Men der gik jo grov mange kreaturer til. Der har været en lille høj på vor kirkegård, og der er sagt for mig, at den er fra den tid, der var pest. Krisen Nielsen Hulmose, Hoven. Manden sammenblander her de to slags pest med hinanden. Højen på kirkegården...
Her var også kvægpest. I Krogen, en gård her i Gjern, blev der kun en nyfødt kalv tilbage. Fækulen var lidt længere sydvestlig. Jens Kovdal, Gjern.
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
Dersom én er druknet på en sø eller et andet større vand, skal liget kunne findes ved at føre en hane med sig i båden, hvormed man søger efter det. Den vil da gale, når man sejler over det sted, hvor liget ligger. S. Ditlevsen.
To børn, der ikke kan tale, må ikke kysse hinanden, den ene vil så enten blive stam eller stum. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_03_0_00807
Ravnene vil i begyndelsen ikke kjendes vod deres unger, fordi do er hvide. 147:1 og 1474. S. Ditlevsen.
da.etk.JAT_01_0_01474
Ravnenngernes gjodning bliver til orm, som uugerne lever af, indtil moderen kjendes ved dem.
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Og Jesus ned ad bjærget red, og der vred han sin fod af led, så lagde han sig ned at signe, sener i sener, kjød i kjød, blod i blod og årer i årer. I navnet G. P. o. s. v. Læses tre gange, mens der stryges op og ned ad foden. S. Ditlevsen, Elsted.
For at få vorter bort skal man ved fuldmåne stille sig ved vinduet, og idet man ser på månen, skal man vride hænderne om hinanden og sige tre gange: Føj, føj i Fandens navn! S. Ditlevsen.
For at få fjerkræ til at blive ved huset skal man om aftenen efter solens nedgaug lade dem skrabe tre gange over ovnsmundingen. S. Ditlevsen.
Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Svalereder skal være gode at spise for halssyge. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01915
Skader kan man få til at tage bylder eller blegsot med sig, hvis man kan få dem til at æde noget enten af materien eller blodet. S. Ditlevsen.
da.etk.DS_04_0_01869
