Min kone fortalte, at i hendes forste mands bedsteforældres tid var der kvægpest (år 1716), og elle deres koer her i gården døde sa nær som én. De havde den gang lidt skolehold lier i byen. og når et af hornene kom hjem fra skolen ng bad om en tår mælk at drikke, som de var vant til, gav hun sig til at girede og vride hænderne. Men i den øverste gård i...
Min moder fortalte, at de i Jels satte koerne ud i skoven i kvægpestens tid, og beboerne havde kun én ko, der gik kvægpesten igjennem. Peder Skau, Bukshave.
Soldater var forhen så ringeagtede, og man sagde: A, den skide soldat eller dragon. Jens Sørensen, Bastrup.
I Uldum kunde de forhen have det så knapt, at hostfolkene tog et bygneg med sig hjem og slog af og kogte kornet i vand til deres aftensmad. A. Jensen, Bustrup, Ø.-Snede.
Jeg var kim en lille bitte dreng, jeg sku ud og tjene, ræven tog mit bedste lam, å, Gud bedre mig, stumpe, når jeg kommer hjem i aften, får jeg ris i min rumpe. J. Sørensen.
I stenbroen i gården ved Aggersbøl lå en sten med et rundt hul i, som hævede sig over den øvrige stenpikning. Når den blev taget bort, kunde man ikke være på gården for spøgeri. Ejeren, Ingvardsen, vilde ikke have den flyt, men eftermanden, Hostrup, har nok skaffet den bort, for han brød sig ikke noget om det gamle. jens sørensen, ø.-snede.
Den sorte hund, der går gjennem Randers går lige forbi amtstuen, og når skildvagten går til side for den, gjør den ham intet. Skrås over for skildvagtens plads i et hjørnehus hørte a borneskrig, da a stod der som soldat. Det varede et kvarters tid, og mange andre har hørt det. "Mads Velling spurgte mig ad, om a havde hørt det, og vi taltes så ved om den...
På Aggersbølgård gik en sort hund fra det ene tløjhus til det andet. Den kom ud af borgestuen hver nat kl. 12 og stod og keg vist op ad folk. jens sørensen, ø.-snede.
Kong Sneide er begravet i højen ved Snede. I en høj vesten for Kragelund ligger koug Krag begravet. J. Sørensen.
Osten for Bastrup ligger Råddenkjær. Der har gået sagn om, at i krigstid skal en rytter være sunken her med sin guldsabel, og nu for en 40 år siden fandt en pige ved at rense tørvesmul fra det kjær et stykke guld, som hun fik 12 s rigsdaler for. jens sørensen, ø.-snede.
Ved Højgård har Gorm den gamle haft et jagtslot, og man kan endnu se rester af det, bestående af murbrokker og voldgrave. Fra det slot gik en løngang over til Jelling. I min ungdom fandtes på gården to guldkalve, men de stammer vel ikke fra den tid.
I kvægpesten døde alle kreaturerne her i sognet så nær som en grå kviekaJv, der var sluppen ind i Kjærskoven. Da den havde gået der en vinter igjennem, fandt de den om foråret, og den blev ved at leve. Lærer F. K. H ansen, Ølsted.
I kvægpesten dode alle kreaturerne her på egnen, undtagen deres på Gandrupgàrd. De meddelte så de andre gårdmand efter pestens ophor en ko eller to, som de kunde bedst. Jakob Nubr, SkrolJe.
En gammel mand i Ekkund fortalte, at i Abild, sonden for Ribe, hvor han var fra, der uddøde alle kreaturer så nær som 3 køer af kvægpest. Jørgen Andreas Lavrsen, Havlund.
Der har været kvægpest her tre gange. Æ høvder var da lige sà dyre som æ garde. Peder Kristensen. Rottesgàrd.
Min oldefader kunde huske, der var kvægpest, og mændene gik sammen og holdt bøn til Vorherre for den. Men der gik jo grov mange kreaturer til. Der har været en lille høj på vor kirkegård, og der er sagt for mig, at den er fra den tid, der var pest. Krisen Nielsen Hulmose, Hoven. Manden sammenblander her de to slags pest med hinanden. Højen på kirkegården...
Her var også kvægpest. I Krogen, en gård her i Gjern, blev der kun en nyfødt kalv tilbage. Fækulen var lidt længere sydvestlig. Jens Kovdal, Gjern.
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
I den gård i Børkjcer, som Hans Pedersen nu ejer, dode alle deres kreaturer så nær som én ko i kvægpesten. Den havde de i et telt oppe i toften, og den blev da frelst. Alt hvad der ikke døde af sig selv, det blev slået ihjel for at forebygge smitte for eftertiden. H. Pedersen, Rørkjær. .
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
