285 datasets found
Danish Keywords: kurer Place of Narration: Hedegaard Ringive
Store-Jens Kusk boede på æ Lange-Banke ude i Rævlingsmose. Da han var død og skulde begraves, da måtte de bære ham over til Hvorslunde på en stige, for ingen vogne kunde kjøre der ud, og der var ingen vej. Det var også det eneste sted, som var der ude på det strøg den gang, og det var tillige et sted, der aldrig kom et menneske. Det er kun 50 år siden....
da.etk.JAH_03_0_00041
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
da.etk.DS_07_0_01394
Der er urter, de kan kurere med, og andre, de kan spolere med. Tarup.
da.etk.DS_07_0_00748
Der boer én i Uhe, som kan kurere ved frisnit uden medikamenter. Én havde skåret sig forfærdelig i en hakkelsekniv, men kom sig straks, da han kom til ham. Ellen Marie Iversdatter, Grindsted.
da.etk.DS_06_0_00732
En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
da.etk.DS_04_0_02257
Når man kan slå en angermus ihjel med tre slag af sin baghånd, så kan én kurere et kreatur, som en sådan angermus er løben over. E. T. K.
da.etk.DS_02_E_00204
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01644
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01366
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01119
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00995
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
Når et tyende vil i tjeneste, må det ikke komme så tidlig, at det kan tage kokken på moddingen. Altså skal det komme sent på eftermiddagen. ; Chr.fcMoller^Ringive.^j}
da.etk.JAT_03_0_00915
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00678
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
Det år der avles megen boghvede, bliver der mange tykke piger. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00619
De folk, som øjenbrynene er groede sammen på, er tvetuller eller hverken. Chr. Moller, Hingivo.
da.etk.JAT_03_0_00403
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00387