En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
1 forrige århundrede var der på Hofmannsgave en herre, som hed La)igc. Han var hård ved bonderne, som den gang var fattige og hver dag skulde være hos ham og gjore hovning: men om natten skulde de arbejde for dem selv hjemme. Når de ikke stadig havde et lys stående at brænde på bordet, kom han og hans tjenere og slog dem, for de matte ikke sove for ham....
Ved gården her var der. da a kom herind l) både en kringgård og en kålgård. Disse sidste var større, og deri havde folk kål, men i kringgården var moerødder og løg. I den var der også altid en låwstilk til at kurere med både naturlig og overnaturlig, og om den var der et grumme højt dige, for der måtte svinene ikke komme ind. Men nu er de næsten helt...
Min Moder havde en Morbroder, der boede i Vejrup Hus på Hårslev Mark, det ligger tæt ved Vejrup Bro. Han havde en Søn, som havde stærk Feber og ikke kunde komme af med den. Så havde de spurgt, at Præsten var god til at kurere Folk, og Faderen går så hen til ham og træffer Præstens Søn, som var Kapellan der ved ham. Han fortæller jo op om, at han havde...
Mine Forældre havde nogle Får, der blev forhegsede. De fik det sådan, te Blodet svandt helt af dem, og når der ikke var mere Blod i dem, så døde de. De to var allerede døde, og den tredje var syg, og den fjerde var endnu rask. Så var der en klog Mand ovre i Lintrup, der hed Jens Silkeborg, der kunde kurere for sådan noget, og han gav min Moder Råd, men...
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren...
En Kone nede i Klakring Vesterskov gik en Dag ude på Marken og flyt hendes Køer. Da kom der en Hare og sprang op på hende, og det gjorde den en 3 Gange. Så greb hun efter den, men fangede den ikke. Nu satte hun efter den, og Haren løb, og Folk måtte ud at have Hold i hende og få hende hjem. Der blev nu sat nogle til at passe på hende. Hun havde sådan en...
Jens Jensen Hjuler på Vinding Mark var bleven så meget forhegset af en de kaldte Kirsten Kohave, og Doktor Klem i Vejle kurerede på ham så længe, te han sagde ham sig helt fra og erklærede, te han vidste ikke, hvad han fejlede og kunde da ikke kurere ham. Så kom han hen til en klog Mand i Sillesthoved, og hans Fader Jens Hjuler Per Krog var med og Jens...
Når man har Skjæver, kan man hverken leve eller dø. Den Sygdom går over til Blegsot, Gulsot, Modsot, Svindsot og alle onde Soter, når man da ikke kommer til en klog Kone i Tide, og hun får læst over det og kommer til at kurere på det. De gamle Koner sagde, det var Guds rene Ord de brugte, og når det er det rene Ord, så må der også ligge en Kraft i det....
I en gård her vesten for havde de tit syge kreaturer og havde så altid heksemestre til at kurere på dem. Når min fader gik der om i den tid og vilde låne en tiug, greb eller skovl eller hvad det var, kuude han ikke få det, for der skulde holdes lån inde en vis tid, mesteu sådan en 14 dages tid, og i samme mellemrum gav de heller ikke noget hen. Men når...
Revsø-lwnen var meget klog. Der var bud fra Rømø ved hende, at de ikke kunde kjærne smør. Så gav hun dem en pakke, der skulde i kjærnen, og den måtte de jo ikke se til. Men en gammel kone her ovre i Kjelst præstegård kunde ikke stå imod og så til det. Der er nemlig ladeplads her, og Rømøboerne sejlede så her til og var der inde. Pakken indeholdt et...
Den gamle pastor Åboe i Kragelund havde lige godt tro til de kloge folk. Lige så såre et kreatur blev sygt for ham, sendte han bud efter en klog kone, der boede omme i byen, og hun kunde læse over det og signe. En præst i Gjødvad var ikke sådan sindet, for en dag, han ikke var hjemme, og en ko blev syg, sendte folkene bud efter en klog kone, og koen kom...
Jens Damborgs søn Jørgen kunde også kurere. Hau kom en dag her forbi, og så havde jeg en broget ko med nogle slemme faddere på den ene forbov. »Hør, Jørgen, jeg har her den ko ... . kan du ikke kurere den?-: »A vil prøve på det«, siger Jørgen, gik så hen til koen, mumlede og spyttede og skrabte et bitte korn i jorden og gik så igjen. Men Fadderne gik...
Kristen Spillemand \Farsø har kureret doktorens kone der, mens de var kjærester. Han kurerede selv på hende en tid, men det kunde ikke blive til noget. Så talte familien om, at det var bedst at snakke med Kristen Spillemand om det. Han vilde ikke i førstningen, men endelig lod han sig overtale og gav hende råd, og huu kom sig. Det glemmer doktoren ham...
da.etk.DS_06_0_00820
En Joww er det mest giftige dyr, der er til. Dens bid kan ingen kurere. I en mose på Lovel mark er der af dem. Det er nogne bitte brune nogne omtrent som firben. Folk var så rædde for den mose, og et hoved, der blev bidt af én, styrtede for resten med det samme. Den blev lige så sort, og de måtte uden videre kaste kjodet ned. Dorte Skomagers, Ørum.
Kield Rasmussen er fodt den 9. april 1821 i Skådbjærggårds-hus i Gudum. Faderen hed Rasmus Bolesen og moderen Karen Pedersdatter. I sit 15. år kom han til Kolding i smedelære, da han havde en moster, som boede der. Han har rejst som smedesvend snart hele Tyskland igjennem og kan derfor godt tale tysk. Han har aldrig selv haft sig noget hjem, men har...
Pastor Munch kom ind i Niels Peders gård og vilde skjælde manden ud over det, fårene gik på hans mark. Der stod to mand og tarsk i laden, og så siger den ene til den anden: Nu er det vist galt med den grå hund igjen. Han går ind ad stuedøren nu, men vi skal nok kurere den karl, når han kommer ud igjen. Du skal gå ud ad lovinduet og komme uden for porten...
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
