Peder Kristian Pedersen i Hundborg kunde kurere for Forfangenhed. Da han lå på sit Dødsleje, tilbod han en Brodersøn af ham, Niels Jensen Pedersen, at han vilde lære ham Kunsten, men han vilde ikke. Altså véd man ikke, hvori Rådet bestod, kun så meget ved man, at han brugte Muld af en helt ny Grav. Han gik op og tog det Natten efter, at den døde var...
Der var en klog Mand i Groftebjærg, Vissenbjærg Sogn, de kaldte ham Holdmanden, men han hed ellers Kristen Nielsen. Han gav sig meget af med at kurere for bulne Fingre og brækkede Ben og deslige Sager. Han havde en temmelig stor Pragsis og måtte flere. Gange betale Mulkt derfor, men han betalte den aldrig, Beboerne der omkring skod jo sammen og betalte...
En Dag var Anders Bravlstrup gået over til Gislum at kurere, for han var noget Kvaksalver. På Tilbagevejen kom han forbi Begens Hus og gik derind. Da han vilde af Sted igjen, sagde Begen til ham: »Pas nu på, du går ikke vild, inden du kommer hjem.« Anders gik og mente, det gik så meget godt, men lige med ét stod han ved Begens Hus igjen. Han prøvede...
da.etk.DSnr_06_0_00272
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Omme nord for Eebjærg ved vejen mellem Varde og Strandby, det tidligere overfartssted til Kano, boede en fattig mand, de kaldte æ Postmester, fordi der blev lagt postsager af hos ham, som han så besørgede uddelt. En familie fra. Ribe kom en dag kjørende forbi, de havde været i Hjerting og vilde hjem. Så havde datteren, der var med på vognen, fået en...
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
Hals Præst var i Lyngby en gang at kurere, mens SortPeder var en dreng. Da præsten var gået ud, lå en bog på bordet, og den stjal drengen sig til at læse i. Der så han, at det var godt at smøre Teglstensolje på krogene for at fange mange fisk. Siden har han brugt det råd. Ellers skal Dyvelsdræk heller ikke være så dårligt. Kristen Søndermark, Lyngby.
En mand fra Fillerup vai nede ved den kloge kone i Vindhlæs, og vilde have råd for hans kone, der var syg. Da han skulde nu til at snakke med hende om det, sagde hun: »Hende behøver du hverken at søge til kloge mænd eller kloge koner med, hende kan du missel godt 6elv kurere, når du vil holde dig fra de andre kjællinger i byen.« J. B. og M. H....
Tandpine kureres ved at skjære samtlige sine negle på hænder og fødder og komme alt det afskårne i en pennepose, som man så tager med sig hen på en anden sognegrund, hvor man borer hul i et træ og anbringer penneposen der. Sålænge den bliver siddende der, får vedkommende ikke tandpine. p. Jensen.
Når man fanger en levende muldvarp, skjærer poterne af den, svøber disse ind i en klud og bærer denne på brystet, kan dette kurere for feber. H. P. Nielsen, Sejling.
Min Moder fulgtes en Aften med nogle Fiskere og hørte da en Natravn lige ret op over Vile nede i noget, de kalder Havkjær, tæt ved Noret. En af Fiskerne sagde: »Har du hørt det før?« »Da er det en Natravn.« »Da var det endda et fælt Skrig.« En Tid efter gav den nok et Brøl, men det var meget længere henne. Maren Primdal, Navtrup.
I Hjelm Skov ved Åbenrå tæt ved Slottet går der Fortællinger om den vilde Jagt, som farer gjennem Skoven. Der boede en Amtmand på Slottet, som hed Gyntheroth, og han var en ivrig Jæger. Der fortælles om ham, at han endnu hvert Efterår jager gjennem Hjelm Skov og Sønderskov, og Folk, som sildig har færdedes gjennem Skovene, har hørt Hundeglam og vild...
En kone snakkede med en karl om, at hun havde tænkt på at give sig af med at kurere folk, for det var en god næringsvej, men han vidste ikke. hvad hun skulde sige, når der skulde læses over noget. Så siger karlen: Det kan i lære dig, du skal sige: tre sorte og fire hvide, og det bliver du vod med. Konen tog efter rådet, og det gik godt. Så traf det...
1 forrige århundrede var der på Hofmannsgave en herre, som hed La)igc. Han var hård ved bonderne, som den gang var fattige og hver dag skulde være hos ham og gjore hovning: men om natten skulde de arbejde for dem selv hjemme. Når de ikke stadig havde et lys stående at brænde på bordet, kom han og hans tjenere og slog dem, for de matte ikke sove for ham....
Ved gården her var der. da a kom herind l) både en kringgård og en kålgård. Disse sidste var større, og deri havde folk kål, men i kringgården var moerødder og løg. I den var der også altid en låwstilk til at kurere med både naturlig og overnaturlig, og om den var der et grumme højt dige, for der måtte svinene ikke komme ind. Men nu er de næsten helt...
