Der er urter, de kan kurere med, og andre, de kan spolere med. Tarup.
Der boer én i Uhe, som kan kurere ved frisnit uden medikamenter. Én havde skåret sig forfærdelig i en hakkelsekniv, men kom sig straks, da han kom til ham. Ellen Marie Iversdatter, Grindsted.
En svanger må ikke slå et svin på næsen, så får barnet snue og kureres ved at die gjennem en svinetryne. A. H. S.
Når man kan slå en angermus ihjel med tre slag af sin baghånd, så kan én kurere et kreatur, som en sådan angermus er løben over. E. T. K.
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Store-Jens Kusk boede på æ Lange-Banke ude i Rævlingsmose. Da han var død og skulde begraves, da måtte de bære ham over til Hvorslunde på en stige, for ingen vogne kunde kjøre der ud, og der var ingen vej. Det var også det eneste sted, som var der ude på det strøg den gang, og det var tillige et sted, der aldrig kom et menneske. Det er kun 50 år siden....
Der boede en gammel klog Mand vester i Jedsted, han hed Thomas Frøsig, og han kunde kurere Tandve og stille Ildebrand og stille et Par løbske Heste. Min Fader og ham var Søskendebørn, og så var han der nede en Aften og sad og holdt Snak. Lige med ét blev der sådan Rumlen uden for. De gik ud og så efter det, men der var intet Så sagde Thomas: »Det er nok...
Kigholm konen er klog 0g kan blandt andet kurere for tandpine. Hun bor i Ål sogn. En mand ber i Billum søgte hende, men blev lige godt ræd. Da han kom ind, stod der en dings på kakkelovnen som en slange, og den løb rundt. Men da så konen stillede sig hen for ved den, holdt den stille, og så gik tandpinen væk- Mette Nielsdatter, Kjelst.
Der var et gilde her i egnen, og så i lag de sidder ved bordet og taler om så mange ting, så er der en kone, som spørger en mand ad, om han ikke nok kunde kurere hende for tandpine. Manden, hun talte til, var en bekjendt kvaksalver. »Jo, det kan godt være,« sagde kan, «kom så ben og kys mig.« Så gik hun også hen og kyssede ham, men fra den dag af havde...
da.etk.DS_04_0_02013
Peder Kristian Pedersen i Hundborg kunde kurere for Forfangenhed. Da han lå på sit Dødsleje, tilbod han en Brodersøn af ham, Niels Jensen Pedersen, at han vilde lære ham Kunsten, men han vilde ikke. Altså véd man ikke, hvori Rådet bestod, kun så meget ved man, at han brugte Muld af en helt ny Grav. Han gik op og tog det Natten efter, at den døde var...
Der var en klog Mand i Groftebjærg, Vissenbjærg Sogn, de kaldte ham Holdmanden, men han hed ellers Kristen Nielsen. Han gav sig meget af med at kurere for bulne Fingre og brækkede Ben og deslige Sager. Han havde en temmelig stor Pragsis og måtte flere. Gange betale Mulkt derfor, men han betalte den aldrig, Beboerne der omkring skod jo sammen og betalte...
En Dag var Anders Bravlstrup gået over til Gislum at kurere, for han var noget Kvaksalver. På Tilbagevejen kom han forbi Begens Hus og gik derind. Da han vilde af Sted igjen, sagde Begen til ham: »Pas nu på, du går ikke vild, inden du kommer hjem.« Anders gik og mente, det gik så meget godt, men lige med ét stod han ved Begens Hus igjen. Han prøvede...
da.etk.DSnr_06_0_00272
Trommelirre-kjællingeu bor i Klarupliede, og bun kan kurere en so, der ikke vil have grisene. Hun ser ind i stien, og så skal der brænde ni slags ild over soen, og hun skal have smørrebrød lavet til, som den skal have ind. Så kommer det til at holde af hinanden. Jens Vånde, Lendum.
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Omme nord for Eebjærg ved vejen mellem Varde og Strandby, det tidligere overfartssted til Kano, boede en fattig mand, de kaldte æ Postmester, fordi der blev lagt postsager af hos ham, som han så besørgede uddelt. En familie fra. Ribe kom en dag kjørende forbi, de havde været i Hjerting og vilde hjem. Så havde datteren, der var med på vognen, fået en...
Min bedstefader havde i sine unge dage en slem byld på enden. Lægen kunde ikke kurere ham, og han gik da til en klog mand. Denne gav ham det råd, at han ved nattetid skulde gå op til kirken og slå tre slag på kirkedøren. En ren skjorte, som han skulde have med, skulde han slå tre kors over og trække på, når han kom bj^rn, så skulde bylden nok forsvinde....
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...