En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
Det var i slutningen af 1000, at Josef Jensen var beskjæftiget med opsætningen af prækestolen og altet tavlen her i kirken, og i arbejdstiden lå han om natten i våbenhuset. Da så han ved midnatstid et fruentimmer komme ind til sig i våbenhuset. Hun havde et spædt barn med sig, som hun satte sig med på ligbåren, og der sad og svøbte. Derpå forsvandt hun....
da.etk.DS_05_0_01240
Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
Nord ind til Gulev kirkebygning har der været eu begravelse, som tilhørte den Blichfeld'ske familie, og der var til dens vedligeholdelse udsat et legat på 200 daler, som endnu haves og står i Sale præstegård. Begravelsen blev nedbrudt i 1700 og nogle og 60. Der blev samtidig nedtaget noget af kirkens mur. I den tid de var ved at brække den ned, havde...
I Smededal neden for Smededalsbakke, osten for vejen fra Gidev til Bjerringbro, havde en slægtning af mig i flere dage arbejdet på at få tildannet to sten til en håndkværn. Da han næste dag vilde hente dem, var de fuldstændig knuste. De troede om bjærgfolkene, at de havde gjort stenene fortræd. Hans Jørgen Povlsen, Gulev.
da.etk.DS_01_0_01299
En forarmet og afdanket møller kom til en moller ved næringen og bad om en skilling i Guds navn. Hvad har I været, siden I sådan går og tigger? A var møller. Møller, og I går om og tigger. Ja, a havde kuns syv at male for. Få det lav, ja da skulde de før kommet ud at tigge alle syv, end a skulde kommet til det. H. Brøchner.
Yed et bryllup i Strellev var der en i kirken, der kom til at kaste op, og det gav jo nogle slemme brøl nede i kirken. Så siger en gammel mand: "A, bliv kuns ved, det er vor Hans, han har fået lige vel meget at drikke." Frederik Horsbøl, Yderik.
IFyen er en landsby, som kaldes Kirkendrup. I byen findes ikke kirke, og den består kuns af tre gårde, så at jeg kan ikke vide årsagen til navnet. j. B.
En kone i Tjørnehoved, der i sine unge dage tjente i Stavrebg, fortalte, at en dag, da hun skulde ud til kilden at hente vand, var der slet intet vand at få, men hele kilden var fuld af kul. Sæ gik hun hjem og fortalte det, men i gården sagde de: "Havde du blot været så klog at tage nogle af kullene, havde du været rig for din levetid, men nu kan du kuns...
En smed i Qredsted kunde stille blod. En gang kom Per Nielsen så galt af sted, at han skar sin ene finger rent af i hakkelsekniven, og så lob de efter smeden, det var Morten Rendbjærg, der rendte. Han svarede: »Gå du kuns hjem, bindet skal nok stilles.^: Han sá ham altså slet ikke, men da Morten kom til bage, var blodet stilt. Jørgen Banan, Darum.
da.etk.DS_07_0_01534
A har i sin tid tjent i Fussing. Den anden karl, Jakob Hvid, sagde til mig, da a kom der: "Om du hører en vogn komme ind i gården om natten, så skal du lige godt ikke stå op, inden a kalder pá dig." Så hørte a også en vogn komme, og det var, ligesom gården skulde have væltet, og a hørte også en fremmed hund gjø. Der var kun et fjælepanel imellem vore...
Med denne her stjerne, som vi her har, vil vi kuns for eder erindre; de vise fra osten, som stjærnen blev vaer, da de søgte Jesum at finde, og over det hus, hvor hele verdens lys, vor frelser, lå svøbt i en krybbe. Niels P. Hansen, Lyngby skov.
Hvad har du nu bestilt?" "Egentlig intet, jeg har kuns sådan gået omkring og trillet hjul." For at få en mand til at se lidt efter i gården og forekomme den megen uorden, rådedes ham som et hegsemiddel at trille et hjul hver morgen omkring i alle husene. Hist og her traf han uordenen, påtalte eller afhjalp den og kom til velstand. H. Br.
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst. Ane Jensdatter, Lyne.
En mand, der skal have boet i Bregnemose i Verninge, lå en aften i sengen og kunde mærke, at der var nogen i hans skov, der vilde stjæle. Men han bliver liggende og giver tyven ro, indtil han har fået en esk på nakken. Så brugte han sine kunster, så den anden kunde ikke gå af stedet eller smide træet. »Lad ham kuns stå med det en lidt«, siger han så, og...
Min farbroder havde en pibe, der var bleven henne en dag, de var ude at slå kløver. De var to karle til det, og om middagen, de gik hjem, havde han glemt sinopibe ude i marken på en sten. Da han kom hjem, sagde han: "Å, nu har jeg glemt min pibe." "Å, lad den kuns ligge, til vi kommer ud fra undenover", siger den anden karl. Men da de kom derud igjen,...
På Skjørbækshede mark brændte der også lys. En karl fra Stendrup, der gik fra Skjørbækshede til sit hjem en aften, så lyset, gik efter det og kom til det. Han vidste nu nok, al der skulde stikkes jærn ned på stedet, mén han havde hverken kniv eller fyrtøj hos sig, dog han fandt på råd. Han slog den ene af sine træsko mod den anden, indtil de ganske...
