En forarmet og afdanket møller kom til en moller ved næringen og bad om en skilling i Guds navn. Hvad har I været, siden I sådan går og tigger? A var møller. Møller, og I går om og tigger. Ja, a havde kuns syv at male for. Få det lav, ja da skulde de før kommet ud at tigge alle syv, end a skulde kommet til det. H. Brøchner.
Hvad har du nu bestilt?" "Egentlig intet, jeg har kuns sådan gået omkring og trillet hjul." For at få en mand til at se lidt efter i gården og forekomme den megen uorden, rådedes ham som et hegsemiddel at trille et hjul hver morgen omkring i alle husene. Hist og her traf han uordenen, påtalte eller afhjalp den og kom til velstand. H. Br.
Politimester Hagen: I er en net person, jo I er en dejlig mosjø, hvad er det for infame historier? her har I vel været tit før. Synderen: Nej, jeg har* kuns været her en eneste gang. H.: Ja, jeg tænkte nok, at I havde været her, I nederdrægtige kjæltring, hvorfor var I her da den eneste gang? S.: Jeg kom her så mænd ganske uskyldig, jeg blev blot...
Holger Danskes Grav findes i Skrævhøje mellem Toftum og Brigsted Mark, og skal Helten hvile der så længe, indtil de Toftum Drenge kommer at kalde ham op at stride for Kristenheden. En Aften stod Højen, som ofte sker, på Pæle. En forbivandrende Karl gik ind, kom i Stalden, raslede med Jærngrimeskaftet. Holger vågnede og råbte: »Skal jeg nu op at stride...
Yed et bryllup i Strellev var der en i kirken, der kom til at kaste op, og det gav jo nogle slemme brøl nede i kirken. Så siger en gammel mand: "A, bliv kuns ved, det er vor Hans, han har fået lige vel meget at drikke." Frederik Horsbøl, Yderik.
IFyen er en landsby, som kaldes Kirkendrup. I byen findes ikke kirke, og den består kuns af tre gårde, så at jeg kan ikke vide årsagen til navnet. j. B.
En kone i Tjørnehoved, der i sine unge dage tjente i Stavrebg, fortalte, at en dag, da hun skulde ud til kilden at hente vand, var der slet intet vand at få, men hele kilden var fuld af kul. Sæ gik hun hjem og fortalte det, men i gården sagde de: "Havde du blot været så klog at tage nogle af kullene, havde du været rig for din levetid, men nu kan du kuns...
En smed i Qredsted kunde stille blod. En gang kom Per Nielsen så galt af sted, at han skar sin ene finger rent af i hakkelsekniven, og så lob de efter smeden, det var Morten Rendbjærg, der rendte. Han svarede: »Gå du kuns hjem, bindet skal nok stilles.^: Han sá ham altså slet ikke, men da Morten kom til bage, var blodet stilt. Jørgen Banan, Darum.
da.etk.DS_07_0_01534
A har i sin tid tjent i Fussing. Den anden karl, Jakob Hvid, sagde til mig, da a kom der: "Om du hører en vogn komme ind i gården om natten, så skal du lige godt ikke stå op, inden a kalder pá dig." Så hørte a også en vogn komme, og det var, ligesom gården skulde have væltet, og a hørte også en fremmed hund gjø. Der var kun et fjælepanel imellem vore...
Hylken: a, det rundtræ, som sættes ned i væld for at samle vandet, dette kaldes, om jeg ej fejler, i andre egne et holk. Da har vi overgangen til b, det blad, der omgiver vippen på kornet, forend det skyder frem, under fremskridningen siges kornet at stå i holk. H. Brøchner.
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
Provst Vedege: Hvorfor går I it i kirke, fallil? Hr. Lillelund: For jeg kan selv præke, fallil. H. Br. Hr. Søren Pedersen Vedege i Randers 17541793. Hr. Thomas Pedersen Lillelund i Årslev 17581781.
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Prik i lort, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
Bådbygger Eskildsen havde under den russiske flådes ophold ved Kjøbenhavn i vinteren 1788-89 ydet den betydelig tjeneste. Erkjendtlig sendte Catharina 2 ham en nådig skrivelse og en ring. Eskildsen sendte så hende snart efter en skildpadde og en neger, der forstod ret at tillave den, ti han vilde vise konen, at han heller ikke var nogen lus. H. Br.
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
