Min moder skulde hyppe kartofler en dag, min fader skulde fra by. Men det var hun ikke kjendt med. Hun hyppede en stor rund kule op om hver top, så der blev hverken rod eller top. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Under en gammel sten i skjeldiget mellem Hessel og Skov ligger 6 rovere begravet, som en gang kom til Skov og forlangte jnlenadver. Men folkene fik hemmelig bud til Hessel efter mandskab, og de fik dem så overmandet. De havde bo i roverkulen på Hessel mark. Lærer A. P. Lauritsen, Strandby.
Der har været rovere oppe i Ornedal i Sulsted sogn lige syd for Hammer kirke. De havde deres kule der og strikker spændt over vejen. Grindsted. Sml. nr. 1416.
Der var rovere nede på pynten ude ved havet i Vosnæsgårds mark, for der gik vejen forhen om efter Gammel-Løgteu. De havde deres kule ind i bakken, og der var en svær egedør foT. Der var en stor hvidtjørnæg den skyggede over døren. BitteNiels på Vosnæsgård gik der nede og fik øje på noget træ, og da han så det nøjere efter, faudt han døren. Den sidder der...
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Jens Knob og Kyvling-Søren ... De holdt vagt ved huset, men han kom lige godt hver aften til konen og levede sådan et halvt år, uden at de vidste, hvor han var. De blev til sidst grebne oppe i en stor ornerede i Længe krat ned imod Hegnæs. De havde også en kule ned i jorden. Jens Jakobsen, N.-Vissing.
Folk var ved at gå ud af kirken, og så fik præsten øje på, at pesten kom drivende. Så siger ban, at de skulde gå ad kirken igjen. Så blev de fri. Der var kun en eneste kone i live i Vium by, og hun begrov alle de andre døde på Hjerk kirkegård i det sydøstre hjørne. Der er en stor kule, og der skal de ligge, for folk siger, at alle dem, der døde i den...
Roverstuerne er oppe norden og osten for kalkværket i Mønsted. Der var en stor og en lille, og der var rovere, som plyndrede i omegnen, hvor de kunde. Den gang var det ene skov, men nu er der lagt en gård der, som hedder Stovgård, og den lille kule er nu opfyldt. Den findes i gårdens have. Peder Navntoft, Gammelstrup.
Her ovre i Rostrup har været en røverkule. Da gik vejen sønden om bækken fra Rostrup til Brombjærg, og kulen er endnu kjendt, hvor de har boet. De lagde jærnlænker over vejen for at høre, når gående eller kjørende kom imod det for så at komme op Og gribe dem. Peder Andersen Stærk, Madum sø.
Der skal være et sted her oppe i Jægersborg skov, hvor de fra oldtiden har talt om, at der har været en røverkule. Det var i lignelse efter en høj, og den var bygget af sten, og indgangen til kulen var på østsiden af den. Jensine Hansen, Madum sø.
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. Vil hun kjore med, nio'r? -- Ja tak! Nå, hvordan ynder hun den nye præst? *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig den rige Dåne, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. Mine penge får aldrig ende, sagde han. Men de fik dog...
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed. Så havde han en søn, der...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
