Nord for Manna by på Manna mark i Tise sogn, Vendsyssel, har der for få år siden været en kjæmpehøj, som nu er kjørt bort. Den lå på en bakke og hed Manhøj. Den skal efter sagnet være opkastet over en kjæmpe, der hed Man, og efter højen skal byen have fået sit navn. a. e. jakobsen.
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et...
I Orritslev, Søndersø sogn, boede en skrædder, hvis kone en aften kom i barnsnød, og lægen skulde hentes; eu vogn blev hastig afsendt, og en mand med forspand red den i møde. Da han kom lidt hen ad vejen, m5dte han et lille hvidt lam, der kun havde tre ben. Manden anede straks, at det var intet almindeligt lam; han hældte sig tilbage på hesten, mens han...
I byen boede en mand, om hvem folk sagde: «Dersom Vorherre ikke kjender ham bedre end os, kommer han ikke i Himmerig. En dag red han fra byen, og om aftenen kom hesten hjem med manden hængende død i den ene stigbøjle. Alle folk i byen sagde, da de så og hørte det: «Den stakkel han er gået lige lukt til Helvede; han har ikke en gang fået tid til at bede...
Den første mand, der stjal kål, er ham, der nu sidder på månen og kaldes »manden i månen>. Han havde en aften, mens han var her på jorden, og altså for han fik den plads, han nu har, stjålet en del kål og var på vejen med dem hjem. Da modte han en mand, der spurgte ham, hvor han havde fået dem fra. «Jeg har ikke stjålet dem,> svarede han. «Jo, det...
Jerusalems skomager har en gang været i Vendsyssel og hvilet sig på en tue i Vestergårds Jcjcer, Manna by, Tise. Han blev set af nogle hyrder og var ikke storre end tuen, han sad på, og der groede mos i hans pande. A. E. Jakobsen, Orritelev.
Jesu kjortel, som stridsmændene kastede lod om, strikkede Jesu moder Marie, da han var lille, og efter som Jesus voksede, voksede kjortelen med, og endskjondt han bar den stadig, blev den dog ved at være som ny. A. E. Jakobsen.
Da Vorherre dannede besten, blev Fanden misundelig; han så, at det blev et kjout og ædelt dyr, der vilde blive mennesket til glæde og nytte; det tålte han ikke, og gik derfor hen til Vorherre, da denne var ved at danne ojnene, og sagde: «Det er et fejlt sted, ojnene kommer til at sidde, de burde sidde her,» og i det samme gjorde han et dybt mærke på...
Gjedder kan blive gruelig gamle; et sikkert tegn på deres alder over hundrede år er, når der gror mos i deres pande. En sådan gammel gjedde skal en gang være fanget Tise sogn, Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Man skal vare sig for at drikke af åbne vandpytte. Sådanne steder opholder et dyr sig, som ligner en kok, og får man den i livet, udvikler den sig og bliver stor og stærk, får mæle og kan gale som en virkelig kok. En pige E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. fik et sådant dyr i sig, og det kunde give sig til at gale i hende, når hun mindst tænkte...
Ørentvisten er så skarns til at søge efter folks øren. Den kravler så ind i hovedet, hvor den bygger sit bo og yngler helt forskrækkeligt. Så bliver mennesket tåbeligt- A. E. Jakobsen.
Løber en angermus (spidsmus) over lænden af en ko eller hest, bliver den slinger. A. E. Jakobsen.
da.etk.DS_02_E_00203
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
Gjennem en gårds mark i Ørritslev by, Nordfyen, går der en grøft, hvor der for flere år tilbage var så mange æver, så det var forskrækkeligt. Når køer og heste blev tøjret ved den om natten, blev de æveblæst, især hestene ; det kunde sees på, at de om morgenen var så ophovnede i hovederne. Ejerne brugte da at gnide dem med honning, og det hjalp al tid....
Stålormen er meget mere giftig end hugormen.
da.etk.DS_02_E_00172
Når man spiser den hvide hugorm, der er konge over de andre hugorme, bliver man synsk. Den ligger langt nede i mosen midt imellem en stor dynge almindelige hugorme. En mand, der grov torv i den store Vildmose, fandt en gang et sådant lille kongerige flere alen nede i mosen. A. E. Jakobsen.
Ry å i Vendsyssel tager et menneske hvert år, og når den kræver det, råber den: «Tiden og stunden er kommen, men manden er eudnu ikke kommen. Når folk hører denne rost fra åen, skal de vare sig for at komme den for nær, for gjor de det, så får de en uimodståelig lyst til at springe i den, og de kommer aldrig mere op igjen. Der skal være mange, der har...
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
Der kom en gang en lille pusling ind til en bondemand i hans dagligstue, hvor hele familien var forsamlet for i fællesskab at nyde en gris, der var født samme dag, men kort efter døde, og nu var kommen i panden for at steges. Puslingen sagde intet, da han kom, og svarede heller ikke, da han blev spurgt, og det undrede folkene sig meget over. Nogle af dem...
Nisser, trolde, bjærgmænd, ellefolk, underjordiske, havfruer, havmænd, åmænd o. fl. ligger i dvale, men vil vågne året 1900 og gjøre et farligt spektakel og ståhej i landet. De vil lave storm af "ingen ting" og uvejr af endnu mindre. A. E. Jakobsen. Nordfyen.
