212 datasets found
Danish Keywords: kule Place of Narration: Ørritslev Fyen
De børn, der er fodt i sejrssank, er skudfri, når de har særken hos sig. A. E. Jakobsen
da.etk.DS_07_0_01480
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
St. Hans dag tændes blus på højene, for at heksene skal se at ride til Bloksbjærg. Andre siger, at det er, fordi de skal blive hjemme, da de ikke kan tåle at se det stærke lys. Atter andre siger, at de rider lige gjennem flammerne og brænder kosteskaftet op deri. A. E. Jakobsen.
da.etk.DS_07_0_00410
Ser man en sværm bier flyve, kan man få den til at sætte sig ved enten at kaste stål over den eller ved at banke på en lé med en hammer. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, ørritslev.
da.etk.DS_06_0_00976
Da jeg var lille, kan jeg huske, jeg hørte en kvinde fortælle en anden om, hvorledes sognefogdens kone i Ingstrup altid havde held med sin mælk og fløde, og det kom af, at hun i en lille kasse havde en bitte mand på størrelse med eu tommelfinger. Ban var indsvøbt i mange lag silke og skulde hver dag have lidt blod af hende, og ikke andre end hun måtte se...
Når man drejer hænderne i en kreds om hinanden forved sig og lader højre hånd gå imod sig, vinder man Fanden til sig. I modsat retning vinder man ham fra sig. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
Svangre må ikke gå over øksehug, så far barnet hareskår. A. E. Jakobsen.
da.etk.DS_04_0_02323
Svangre må passe på, at der ikke er mus i sengen, hvor de sover, ti løber en mus hen over deres nøgne legeme, vil barnet få en museplet på samme sted af sit legeme. A. E. Jakobsen.
da.etk.DS_04_0_02303
Svangre må ikke gå over steder, hvor selvdøde dyr ligger begravede, som heste, hunde, så får barnet slagtilfælde. a. E. Jakobsen.
da.etk.DS_04_0_02282
Svaugre må ikke være de forste, der går overetdørtræ, hvorpå én har strøget sin kniv, med mindre han har spyttet derover forst, for ellers bliver barnet let hudløst på bagen. A. E. Jakobsen.
da.etk.DS_04_0_02266
Når om vinteren den første sne falder, skal man gnide sine hænder med den, så får man ikke denne vinter frost i dem. Fra Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.DS_04_0_02172
Et godt middel mod tandpine er at tage skråtobak og stoppe i øret, således, at når man har tandpine i venstre kind, da at stoppe tobakken i højre øre, og omvendt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
Et godt middel mod ringorme er at smøre dem i den prås, der fremkommer i malkespanden, når pigerne malker, men det skal gjøres om morgenen på fastende hjærte. Fra Vendsyssel. Anton Emanuel Jakobsen, Ørritslev.
Bar man bylder, skal man gå ganske nøgenind tilsvinene og trimle sig i deres leje. Det vil hjælpe. Vendsyssel. E. Jakobsen.
da.etk.DS_04_0_01852
Jeg har en gang hørt en pige sige, at den skik at ønske Gud velsigne stammede fra den sorte døds tid. Da kom pesten over folk med et nys, der skilte dem så hastig ved livet, at de ikke selv kunde få tid til at bede: »Gud velsigne mig.« A. E. Jakobsen, ørritslev.
da.etk.DS_04_0_01691
Harritslevgård ved Bogense blev for 43 år siden aldrig kaldt andet end Roverborgen. Den skal have huset en urimelig masse rovere. Den danske konge måtte en gang til at tage sig af disse, og det gjorde han på den måde, at han en aften kom der til med sine folk og spurgte om, hvor langt der var til Bogense, og om han og hans folk kunde få logi, når de kom...
da.etk.DS_04_0_01259
Navnet Oksendrup, Vrensted sogn, skal" kunne udledes af oksendrift, ti hvor byens marker nu er, skal der have været en stor uddrift eller græsgang for okser, der tilhørte biskoppen i Børglum. a. e. jakobsin.
da.etk.DS_03_0_02103
Hvonup klit lidt syd for Løkken skal i følge et gammelt sagn have navn fra en landsby, som hed Hvorrup, der forend sandflugtens tid lå på dette sted omgivet af frodige marker. Men sandet overfløj dem og lagde sig i så tykt et lag, at det skal have skjult både huse og gårde. a. e. jakobsen.
da.etk.DS_03_0_02041
I ostkanten af den store Vildmose er der to store runde damme, som kaldes Gåselunerne. Disse er blevne til — således fortæller sagnet — ved at to store gårde, der stod på samme sted, sank i afgrunden, og i klart vejr skal man endnu kunne se skorstene af dem på bunden af dammene. a. e. jakobsen.