Solskinsrcgn i dag giver atter regn i morgen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00395
Høstkarlen skal stryge (hvette) leen som sædvanlig, glemmer han ilet. rider heksene pa den om natten. " Noidfyen. 261 og 2G2. A. E. Jakobsen.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Kartofler gror først, efter at man har begynd! al tage af dem. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00201
Når vi kommer til Kyndelmuise, skal det halve af vinterfoderet til kreaturerne være urørt, ei der til den tid mere end det halve forbrugt, bliver foderet for Udt. Vendsyssel. A. 10. Jakobsen., Orritslev.
da.etk.JAT_01_0_00174
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Hals præst var doktor og dyrlæge. Det eneste lægemiddel han brugte, var grøn plaster, men det var nok også probat. Han lavede det selv af ene urter. Når man spurgte ham til råds. sagde han altid: Jeg tænker nok, mit grønne plaster skal hjælpe. Han var synsk, og der fortælles en mængde historier om alt det, han kunde se. Han kunde se på pigerne, om de...
Mikkels dag spillede en stor rolle hos mange gamle folk. Det var ved Mikkelsdags tide. Det var 14 dag før eller efter Mikkels dag. A. E. Jakobsen.
Kvinderne er arrige den dag, de vasker tøj, brygger og bager. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAH_03_0_00426
En mand fra Árhus-egnen, der kom til Vendsyssel, fortalte mig følgende: "Hjemme siger vi for skjæmt, at Vendelboerne hilser den fremmede, der træder ind i hans stue, med et "velkommen og vær så god at gå hen til støtten". Det er en pæl, der er nedrammet midt i gulvet, og til den går alle husets folk og skubber sig mod, for de er fulde af fnat og utøj, og...
Nar farene æder iilgræs (iglegra^s), får de igler i leveren og dør af drejesyge. A. E. Jakobsen.
Nar man tager kalven og hænger op i bagbenene, springer strængene gjærne af sig selv, de kan også skjæres over under bugen. Begge dele har jeg set udfort for ti ar siden i Aby sogn. A. E. Jakobsen.
Svangre må ikke lyve, når nogen spørger dem, hvem der er Fader til Barnet, for gjør de det, bliver Barnet ikke klogt (får ikke deres Forstand). A. E. Jakobsen, Ørridslev, Fyn.
Bliver den svangre forskrækket, tager Barnet enten åndelig eller legemlig Skade. A. E. Jakobsen, Ørridslev, Fyn.
Marven af Svineknogler må vi ikke spise, for så bliver vi søvnige. A. E. Jakobsen. Vendsyssel.
da.etk.DSnr_04_0_01188
Kong Frederik den Syvende holdt meget af at se med egne Øjne som fordum Kristian den Fjerde, og derfor rejste han Landet rundt og efterså Amtmændenes Papirer, når de mindst ventede det, trak i en menig Soldateruniform og gav sig under Militærdisciplin overfor hans egne Tjenere, Officererne, uden at de vidste noget derom. I en Garnisonsby, som han kom...
I Nordfyen fortælles, at Hertugen af Augustenborg sad forvaret på Grevskabet Gyldensten i Begyndelsen af Treårskrigen 184850, men da Folk begyndte at fatte Mistanke derom, blev han sejlet over til Æbelø i en Tønde, hvorfra han blev udskibet. A. E. Jakobsen. Nørre-Sandager S., Skovby H.
Når man peger efter Lygtemanden, sætter den sig på Fingeren, eller man går vildt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_02_J_00004
Nyfødte Børns Forbytteise af Trolde og underjordiske Folk forhindres ved at fastgjøre Svøbet med en Stoppenål. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_01_0_00712